Şîrîn Mihemed tjener Rojava-revolutionen med sin pen og stemme

Af NÛJIYAN ADAR

Şîrîn Mihemed er en journalist og kunstner, der oprigtigt afspejler skønheden, smerten og sandheden i det område, hvor hun blev født. Mihemed, der fortolker samfundets følelser med både sin stemme og sin pen, øger samfundets bevidsthed ved dristigt at afsløre dets virkelighed og dermed bringe det ukendte frem i lyset.

Şîrîn Mihemed (23) er fra Qamishlo. Hun er journalist for Nûjinha Women’s News Agency samt studerende ved Det Juridiske Fakultet. Hun er også en kvinde, der elsker kunst. Hun opdagede, at hun havde en smuk stemme, da hun var barn. Mihemed prioriterer uddannelse og journalistik og har netop påbegyndt sit kunstneriske liv i marts 2024.

ANF talte med den unge kvinde om både journalistik og kunstliv.

At vokse op i et kunstnerisk miljø

Şîrîn Mihemed sagde, at hun voksede op i en kunstnerisk familie. “Min familie har været involveret i musik og har spillet på musikinstrumenter. De elsker det kunstneriske liv. At bo i en familie, der elsker kultur, har klart øget min interesse for det. Jeg kan sige, at jeg har en personlighed, der er vokset op med kultur. Jeg opdagede i en ung alder, at jeg havde en smuk stemme. Alligevel tænkte jeg, at jeg nok skulle fokusere på min uddannelse i stedet for på at synge. Jeg arbejdede på at udvikle min stemme, men jeg prioriterede ikke musikken. I marts 2024 besluttede jeg at tage et mere målretet skridt ind i musikken. Det var et lille skridt, men jeg var nået til et tidspunkt i min uddannelse, hvor jeg tænkte, at jeg måtte omsætte min kærlighed til musik i praksis.”

Bekæmpelse af kulturelt folkedrab

Şîrîn Mihemed talte om kulturens betydning og sagde, at “musik er et vigtigt redskab til at bevare et folks kultur og overføre det til den næste generation, samtidig med at kulturen også har kvaliteten til at kunne åbne folks horisonter. Det har en vigtig rolle i udviklingen af den sociale forståelse. Alle samfund kan fremme deres kultur, sprog og identitet og bevare deres eksistens gennem musik. Derudover er et folk kendt gennem deres musik og kan formidle det budskab, det ønsker at give gennem musik. Med musik kan du formidle dine følelser og tanker ud i samfundet og appellere til samfundets følelser. Vigtigst af alt kan du fortælle hele verden om folkenes fortid, nutid og menneskers daglige virkelighed gennem musik.”

Mihemed sagde: “Den musik, hvor jeg bedst kan bruge min stemme, er folkemusik. Jeg stræber efter at genoplive gamle sange og gøre dem til fokus for den nye generation. Vi kan virkelig forstå et folks historie, især det kurdiske folks, når vi lytter til gamle musikstykker. Således overføres folks historie og kultur fra generation til generation. Sangere kan skabe en revolution med deres stemmer og intellektuelle med deres penne. Hver kunstner vælger de sange og musikgenrer, hvor han / hun kan bruge sin stemme godt. Jeg fokuserede også på at synge sange om Rojava-revolutionen og sange, der udtrykte revolutionens ånd, sandhed og resultater. Jeg tror, at det vil være et vigtigt skridt at synge en sang på mange forskelle måder.”

Har arbejdet med journalistik siden 2019

Şîrîn Mihemed besluttede at blive involveret i journalistik, efter at den tyrkiske stat besatte Serêkaniye i 2019. “Efterhånden som jeg blev mere kompetent inden for jourmednalistik, begyndte jeg at elske mit fag mere. Jeg havde aldrig troet, at jeg en dag skulle blive journalist. Jo mere jeg kom ind i det, jo mere forstod jeg det. Gennem journalistik fik jeg mulighed for at lære mig selv og samfundets sociologi at kende.

Vi har været i stand til at nå der, hvor vi er i dag, takket være Rojava-revolutionen. Jeg lærte kurdisk historie og samfund at kende gennem Rojava-revolutionen. Jeg forstod virkeligheden for et folk, der var undertrykt, udsat for assimilation og folkemord. Vi må ikke glemme Rojava-revolutionens indsats. Jeg er også barn af Rojava-revolutionen. Jeg voksede op med Rojava-revolutionen. Det kurdiske folk har gennemgået mange vanskelige tider. Det blev undertrykt, assimileret og udsat for massakrer. Vi er nødt til at tage store skridt for at forhindre, at den nye generation, det vil sige os, oplever det samme. Den, der kan, må med vores stemmer og penne udvikle og beskytte Rojava-revolutionen og opfylde sine pligter og ansvar. Således kan vi være det kurdiske folks stemme i verden.”

At være samfundets stemme

Mihemed sagde: “Vi er folkets stemme i det nordlige og østlige Syrien. Jeg tænkte, at jeg kunne finde en måde at lette byrden, der ligger på vores skuldre gennem kunst og pressearbejde. Jeg bliver mit folks og mine kvinders stemme med min pen, mens jeg fortæller vores virkelighed til verden med min stemme. Jeg formidler kvinders smerte, gevinster, kampe, historier og sejre til verdens mennesker gennem mine nyheder. Som journalist kæmper jeg for at være talerør for kurdiske kvinder, men også armenske, turkmenere, assyriske og arabiske kvinder. Som kvinde er der intet, der kan gøre mig mere stolt end at skrive om kvinders kampe, præstationer og fortællinger og gøre dem til historie. Pressen er samfundets spejl og sprog. Derfor er det vores pligt at reflektere og skrive om kvinders og samfundets kamp. Med Rojava-revolutionen blev vi kunstnere, journalister, forfattere og intellektuelle. Vi skylder denne dag martyrerne, der ofrede deres liv for Rojava-revolutionen. Takket være martyrerne synger, skriver og læser folk i dag på deres eget sprog.”

Kvinders historie skal skrives af kvinder

Mihemed tilføjede: “Kvinder, hvis hjerter banker for frihed, bør ikke komme til kort i forhold til deres talenter. De bør udfolde deres rolle i samfundet på enhver tænkelig måde, de kan, gennem kunst, økonomi, politik, skrivning. I den sammenhæng bør kvinder skrive deres egen kvindehistorie med stemme, pen og arbejde, så andre ikke skriver kvindehistorien forkert.

Kilde:

Nûjiyan Adar (2024): Şîrîn Mihemed serves the Rojava Revolution with her pen and voice. ANF News, 9. June 2024

Oversættelse: Jesper Brandt