Skip to content
cropped-Nudem1.jpg

Nûdem er en dansk-kurdisk netavis med en gennemslagskraftig stemme.

Primary Menu
  • DANMARK
  • UDLAND
  • NORDSYRIEN
  • Fred og dialog
  • EZIDIERNE
  • MELLEMØSTEN
  • TEMA: DEM parti og valget
  • Udryddelses Politik
  • DEBAT
  • PORTRÆT
  • KVINDER OG LIGESTILLING
  • Natur / Bæredygtigehed
  • KULTUR
  • Hvem er vi ?
  • Home
  • NYHEDER
  • Landbruget blomstrer i NØ-Syrien trods angreb

Landbruget blomstrer i NØ-Syrien trods angreb

NU august 22, 2024
IMG_5024

I det nordlige og østlige Syrien, som har frugtbar landbrugsjord, arbejder næsten 82.000 landmænd på et opdyrket areal på i alt 750.000 hektar, svarende til ca. 1/3 af hele Danmarks opdyrkede landbrugsareal. (Danmarks landbrugsareal blev i 2020 dyrket af 7500 landmænd, o.a.). På trods af den tyrkiske stats angreb blomstrer landbruget i Rojava.

Af Adar Nüjiyan, Qamishlo

Det nordlige og østlige Syrien arbejder hårdt på at udnytte sine rige naturressourcer og landbrugspotentiale fuldt ud.

Landbrugspotentialet og jordens frugtbarhed i det nordlige og østlige Syrien, som er gunstigt for dyrkning af forskellige landbrugsprodukter takket være dets forskellige geografiske karakteristika og klimatiske forhold, udvikles med de rigtige strategier og praksis. Hvede er en af de mest dyrkede afgrøder i regionen og danner grundlaget for regionens landbrugsøkonomi. Byg er også en vigtig kornafgrøde. Ud over hvede og byg dyrkes også majs samt bomuld. Da bomuld er et vigtigt råmateriale, der anvendes i tekstilindustrien, er dyrkning af dette produkt også en vigtig indtægtskilde. Krydderier som koriander og spidskommen dyrkes også i regionen, hvor bælgfrugter også dyrkes i vid udstrækning. Grøntsager som tomater, peberfrugter, agurker, ægplanter, kartofler, løg og frugter som appelsiner, druer og figner dyrkes også bredt i det nordlige og østlige Syrien. Ud over disse landbrugsprodukter dyrkes også afgrøder som pistacienødder og oliven i regionen, hvilket øger regionens landbrugspotentiale. Da landbruget er en vigtig indtægtskilde i det nordlige og østlige Syrien, er dyrkning af forskellige landbrugsprodukter ret almindelig i regionen.

81.673 landmænd på 750.000 hektar

I det nordlige og østlige Syrien, hvor der dyrkes 620.302 hektar med hvede, 73.506 hektar med byg, , 20.542 hektar med frugt,  19.365 hektar med grøntsager, 17.999 hektar medbælgfrugter, og 449 hektar med kartofler, arbejder 81.673 landmænd på i alt 752.162 hektar. Vanding udføres på 472.852 hektar af disse landbrugsarealer, mens 279.311 hektar ikke vandes.

Ifølge det nordøstlige syriske økonomi- og landbrugsråd er den regionale fordeling således: 

I Cizîrê kantonen, hvor hvede, byg, bælgfrugter, grøntsager, kartofler og frugter plantes, arbejder 28.120 landmænd på 353.683 hektar. I Deir ez-Zor kantonen, hvor hvede, byg, bælgfrugter og grøntsager dyrkes, arbejder 22.183 landmænd på 206.315 hektar. I Raqqa kantonen, hvor hvede og byg dyrkes, arbejder 17.854 landmænd på 57.864 hektar. I Eufrat kantonen, hvor hvede, byg, bælgfrugter og kartofler dyrkes intensivt, arbejder 7.007 landmænd på 80.479 hektar. I Manbij kantonen, hvor hvede, bælgfrugter, kartofler og frugt plantes, arbejder 3.487 landmænd på 10.175 hektar. Der arbejder 3.022 landmænd i Tabqa kantonen, hvor der dyrkes hvede på 43.646 hektar. 

Store skader forårsaget af besættelsesangreb

Landbruget er afgørende for Nord- og Øst-syriens økonomi og udgør grundlaget for levestandarden. Den tyrkiske besættelsesstat har øget sine angreb på landbrugsjorden og har forårsaget stor skade på afgrøderne i høstperioden. Som følge af angrebene i maj måned i år blev jorden snesevis af landbrugsejendomme brændt ned, og landmændene led stor skade. Særligt fordi disse angreb faldt sammen med høstperioden, ramte det landmændene meget hårdt økonomisk. Zirgan, Manbij, Shêrewa og Shehba har i særlig grad været mål for angrebene. Ifølge North-East Syrian Economy and Agriculture Board blev 3.455 hektarlandbrugsjord brændt af, som følge af angrebene fra den tyrkiske stat i 2019 og mindst 224 hektar i 2023.

Forholdsregler mod angreb

Nødhjælps- og brandvæsenet i de demokratiske kommuner i Nord- og Østsyrien greb ind med det nødvendige udstyr og den nødvendige teknik for til at kontrollere og slukke de brande, der blev startet af angrebene fra den invaderende tyrkiske hær på landbrugsjord og for at forhindre spredning af ild. De udfører også de nødvendige evakueringsoperationer ved at oprette sikkre zoner for at forhindre, at brandene truer sikkerheden for mennesker i de omkringliggende områder. Mindst 83 beredskabs- og brandvæsener er blevet etableret i landsbyer og byer i det nordlige og østlige Syrien.

Kilde:

Nüjiyan, Adar, 2024: Agriculture flourishes in Rojava despite attacks. ANF News, 25. May, 2024.

Relaterede

  • Beviser på samarbejdet mellem Tyrkiet og IS

    Beviser på samarbejdet mellem Tyrkiet og IS

  • Kesen: HDP-borgmestre erstattet af guvernører hjælper jordskælvsofre

    Kesen: HDP-borgmestre erstattet af guvernører hjælper jordskælvsofre

  • Demirtas: Europa har forladt oppositionen i Tyrkiet

    Demirtas: Europa har forladt oppositionen i Tyrkiet

  • Karayilan: Tyrkiet sendte en delegation til Imrali for Afrin

    Karayilan: "Tyrkiet sendte en delegation til Imrali for Afrin"

  • Sagen mod kurdere er tabt på gulvet i London:Opmærksomheden rettes mod anklagerne

    Sagen mod kurdere er tabt på gulvet i London:Opmærksomheden rettes mod anklagerne

  • Amadiya Civilråd opfordrer til genåbning af vejen, som den tyrkiske hær har lukket

    Amadiya Civilråd opfordrer til genåbning af vejen, som den tyrkiske hær har lukket

Læst: 1.574

Post navigation

Previous: SDF: Vores styrker afviste et angreb fra det syriske regime i Deir ez-Zor
Next: Left Book Club udgiver “Abdullah Öcalans politiske tanker” i sin “klassiske” serie

Nyheder

  • Sozdar Avesta: Med deres ære, værdier og eksistens, udgør Kurderne i Rojava ingen trussel mod nogen stat
  • Abdullah Öcalan: Livsnerven for demokratisk integration er lokalt demokrati
  • Lokal kurderudryddelsespolitik i Tyrkiet I –Amed: En by i skyggen af statsdrevet forfald
  • Sozdar Avesta om fredsprocessen: Det, der bliver sagt, stemmer ikke overens med det, der bliver gjort
  • Egyptisk ekspert: Tyrkiet bruger det kurdiske spørgsmål til valggevinster, ikke til reel fred
  • Interview med Nandita Haksar, Del to: Byg relationer med alle, vær fjender med ingen!
  • Interview med Nandita Haksar, Del Et: Menneskerettighedsdiskurs er blevet gjort til et våben

Kultur

  • Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning
  • Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold?
  • Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation
  • 4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 
  • Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse

Blogs

  • Zeki Bayhan: isolation eller helvede bag lukkede døre
  • Benli: Demokrati er også en samtale
  • Ibrahim Benli – 1. maj tale
  • Iran har brug for en demokratisk republik, ikke en tilbagevenden til monarki
  • Det iranske regime kan ikke betragtes som et anti-imperialistisk land

Portræt

  • Interview med Nandita Haksar, Del to: Byg relationer med alle, vær fjender med ingen!
  • Interview med Nandita Haksar, Del Et: Menneskerettighedsdiskurs er blevet gjort til et våben
  • Zeki Bayhan: isolation eller helvede bag lukkede døre
  • Tale i forbindelse med Newroz
  • Pencwênî: Modstanden i Rojava har sikret kurdisk national enhed

Nûdem.dk Arkiv

| NUDEM.DK 2026 .