Pressecentret for Folkets Forsvarsstyrker (HPG) har afvist rapporter om guerillatab i Sydkurdistan offentliggjort i tyrkiske medier.
I en erklæring siger HPG: “Den tyrkiske besættelseshær bomber Medya-forsvarsområderne fra luften og fra jorden og lancerer nye rapporter om vores tab hver dag i sine særlige krigsmedier.
Disse udtalelser omfatter også andre dele af Kurdistan. I øjeblikket sidder den tyrkiske hær fast i Medya-forsvarsområderne og gør ingen fremskridt med sin taktik. Den kan ikke nå sit mål, og guerillaerne leverer flere slag mod den hver dag. Selv det samarbejde og forræderi, som den har ønsket at overvinde denne situation med, har ikke hjulpet den.
Derfor tyer den tyrkiske hær til særlige krigsløgne og rapporter, der er fabrikeret ved skrivebordet og rapporterer om påståede guerillatab. Vort patriotiske folk og offentligheden kan være sikre på, at rapporterne om vore tab i disse bombardementer er fuldstændig falske. Vi har ikke lidt et eneste tab i de nævnte bombardementer. Kurdistans frihedsguerillaer er i stand til at forpurre angreb på grund af deres erfaring ved at flytte og blive på deres pladser. Dette forhindrer den tyrkiske hær i at svække os med sine luftoperationer og samtidige bombardementer af flere steder.”
Guerillamodstand i den vestlige Zap-region
I erklæringen rapporterer HPG også om guerillamodstandsaktioner mod de tyrkiske invasionstropper i den vestlige Zap-region. Ifølge oplysningerne har krigere fra De frie kvinders Enheder (YJA Star) d. 26. juli om morgenen ødelagt en fjendtlig stilling i Girê Amêdî-området fredag morgen ved at affyre tunge våben. Om aftenen blev et forsøg fra den tyrkiske hærs fremrykning i området stoppet med halvautomatiske våben. I Girê Bahar greb guerillaen samme aften ind mod en luftbåren operation.
Angreb fra den tyrkiske hær
Med hensyn til de seneste angreb fra den tyrkiske hær rapportererHPG, at der fredag d. 26. juli blev brugt forbudte sprængstoffer fire gange mod guerillaernes tunnelsystemer i Girê Cûdî og GirêAmêdî.
Regionerne Gare og Qendîl blev på samme tid bombet 22 gange af jagerfly. Målene for angrebene var områderne Askolkê, GirêRoj, Girê Şehîd Cihan og Boblîskan i Qendîl samt Kanî Sarkê, Deşta Kafya, Gûzê, Sêdarê, Dêreşê, Mêranê, Meyrokê og Dêrîk i Gare.
Kilde:
Anonymous, 2024: HPG: We suffered no losses in Turkish attacks. ANF-News. 27. July 2024.
Oversættelse: Jesper Brandt