RojNews-redaktør, der blev kidnappet af KDP i oktober sidste år er idømt tre års fængsel

RojNews-redaktør, der blev kidnappet af KDP i oktober sidste år er idømt tre års fængsel

Silêman Ehmed, en arabisk redaktør for det lokale nyhedswebsted RojNews, som blev tilbageholdt af KDP-styrker i Nord-Irak i oktober 2023, har været holdt fanget i KDP-fængsler i 279 dage. Ehmed blev arresteret den 25. oktober, da han var på vej ind i Iraks semi-autonome Kurdistan-region fra Syrien, hvor han havde besøgt sin familie.

Sikkerhedsdirektoratet (Asayish), som er ansvarlig for grænsesikkerheden i Duhok-guvernementet, beskyldte journalisten for at “bringe den nationale sikkerhed i fare”, hvilket er artikel 1 i lov nr. 21, der blev vedtaget af Kurdistans regionale parlament i 2003, og at anklageren fortsatte med at tilbageholde ham af denne grund. Ifølge Ehmeds advokat var der ikke blevet fremlagt et eneste bevis vedrørende denne påståede forbrydelse i 8 måneder.

Talrige aktioner blev organiseret i Kurdistan og rundt om i verden for at protestere mod denne ulovlige tilbageholdelse, da der ikke kunne findes spor af Silêman Ehmed i 211 dage. Tusindvis af journalister og institutioner spurgte om journalistens skæbne, og som følge af det intense pres blev KDP tvunget til at fortælle advokaterne, hvor han var tilbageholdt, og arrangerede et besøg den 22. maj 2024.

Journalisten mødte op i retten for første gang den 30. juni. Retssagen ved Duhoks kriminal-ret blev udsat til den 29. juli med kort varsel, da den ansvarlige dommer meldte sig syg kort før retsmødets start. Desuden fremsendte KDP’s Duhok sikkerhedsdirektorat hverken de dokumenter, der var relevante for retssagen, eller det journalistiske udstyr, der tilhørte SilêmanEhmed, til retten.

Høringen af den kurdiske journalist blev afholdt i Duhokretsbygning d. 29. juli. Han blev idømt tre års fængsel.

Ifølge RojNews tillod retten ikke repræsentanten for FN’s bistandsmission i Irak (UNAMI)  at følge retssagen.

Silêman Ehmeds advokater, pårørende og UNAMI-repræsentantenforventes at komme med en pressemeddelelse foran Duhok-domstolen inden længe.

Kilde:

Anonymous, 2024: RojNews editor kidnapped by the KDP last October sentenced to three years in prison. ANF-News

Oversættelse: Jesper Brandt

MENNESKERETTIGHEDER NYHEDER