Den Autonome administration advarer om muligt angreb på Manbij

Den Autonome administration advarer om muligt angreb på Manbij

Den tyske repræsentation af den autonome administration i det nordlige og østlige Syrien (AANES) har i en erklæring advaret om en forestående offensiv mod Manbij. Erklæringen fastslåt: “Efter at islamistiske militser har erobret byen Aleppo og andre områder i det nordlige Syrien i de seneste dage, indikerer troppebevægelser fra det pro-tyrkiske SNA et muligt angreb på byen Manbij.”

Khaled Davrisch, repræsentant for AANES i Tyskland, udtaler: “Hvis Tyrkiet angriber Manbij med sine islamistiske lejesoldater, er der risiko for en massakre og fordrivelse af titusinder af mennesker. Den autonome administrations væbnede styrker vil udøve vores ret til selvforsvar og beskytte civilbefolkningen. Et tilbagefald af Syrien til borgerkrigens blodigste dage må forhindres.”

Manbij – en fleretnisk region

Manbij blev befriet fra Islamisk Stats styre i 2016. Kort efter befrielsen vendte tusindvis af mennesker tilbage til deres hjem. Indbyggerne i den selvstyrende kanton er overvejende arabiske og kurdere. Men der bor også Tjerkessere, turkmenere, armeniere og tjetjenere.

Kilde: 

Anonymous. 2024: Autonomous Administration warns of possible attack on Manbij. ANF-News. 4. December, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER