En ny regering er blevet dannet i Damaskus, og den er alt andet end inkluderende

En ny regering er blevet dannet i Damaskus under ledelse af Ahmet al-Sharaa. Som det er kendt, blev al-Sharaa udnævnt til præsident under et militært møde. En kommission udpeget af HTS udarbejdede et udkast til en midlertidig forfatning, mens en anden kommission indkaldte den nationale kongres. Alle disse handlinger har fundet sted uden nogen dialog med befolkningen. Tingene bliver gennemført med en sand kupmentalitet, hvilket efterlader det syriske folk med et fait accompli. 

De beføjelser, der er givet til Ahmet al-Sharaa, er næsten ubegrænsede. De har givet præsidenten beføjelser svarende til dem, der blev givet under Baath-systemet. Udkastet til den provisoriske forfatning er ikke blevet diskuteret blandt intellektuelle, juridiske eksperter eller politiske kredse. Men forfatninger formodes at være sociale aftaler. De bør modnes gennem måneders offentlig debat og omfatte rettighederne for alle dele af samfundet. Alligevel former HTS alt efter sine egne rammer, mens de ignorerer store dele af samfundet. Det værste er, at de bevidst udelukker organiserede grupper.

Den annoncerede regering vil regere Syrien i årevis. Men mange partier, afvigende stemmer og minoriteter er fraværende i regeringen. En fuldstændig monolitisk tankegang hersker. HTS griber hele Syriens arv og revolutionens landvindinger. Det opfører sig, som om denne revolution udelukkende var HTS’s præstation. I virkeligheden gjorde kurdere, drusere, assyrere, syrere, intellektuelle og brede dele af samfundet modstand og kæmpede mod baathismen. Mens HTS var indflydelsesrig i Idlib, opfører det sig nu, som om hele Syrien er dets base, og at ingen andre fortjener en rolle i regeringen.

Den vej, HTS følger, er helt sikkert antidemokratisk. Det erstatter Baath-systemet med sit eget ved hjælp af kuplignende metoder. Det giver ikke mulighed for en demokratisk debat. Der er ingen gennemsigtighed eller styring, der er åben for offentligheden. Beslutninger træffes bag lukkede døre og påtvinges folket. HTS har overtaget de statskontrollerede medier, som Baath-regimet har efterladt, og bruger dem til at lukke munden på offentligheden, intellektuelle og dem med afvigende synspunkter. Samfundet styres gennem ensidig politik og propaganda.

Rapporter om massakrer mod alawitter har givet genlyd over hele verden. Det blev meddelt, at en kommission var blevet udpeget til at undersøge disse massakrer. Men den person, der udpegede kommissionen, er Ahmet al-Sharaa selv, dvs. den samme person, der autoriserede angrebene og operationerne mod alawitterne. Hvem ville tro, at denne kommission vil gennemføre en uafhængig undersøgelse og på en gennemsigtig måde fremlægge sine resultater for offentligheden? Denne kommission burde have været oprettet under FN’s tilsyn. Men som det ses på alle områder, spiller HTS sit eget spil efter sine egne regler.

Der blev underskrevet en aftale med den autonome administration. Næsten en tredjedel af Syriens befolkning bor i autonome regioner, hvor befolkningen styrer sig selv. Disse regioner har et vist organisationsniveau. Men den nydannede regering er ikke engang blevet diskuteret med den autonome region – der har ikke været nogen udveksling af synspunkter overhovedet. Det drusiske samfund kom også med en erklæring, der sagde: “Denne regering repræsenterer ikke os.” De blev heller ikke konsulteret om regeringen. Alawitternes situation er indlysende. Assyrisk-syriske, armenske og andre samfund er også blevet udelukket fra disse beslutninger. Så hvordan kan den regering, som Ahmet al-Sharaa har annonceret, hævde at repræsentere det syriske folk?

USA, Storbritannien og europæiske lande følger nøje udviklingen i Syrien, og det ser ud til, at de anerkender Damaskus-administrationen som deres modstykke. HTS er dog fortsat på listen over terrororganisationer, og embargoen mod den er ikke blevet ophævet. Dette tyder på, at disse lande stadig ikke har fuld tillid til HTS. Ikke desto mindre observerer de passivt, hvordan HTS etablerer et ekstremt, centraliseret og despotisk styre baseret på sekterisme i Syrien. Deres tavshed om den midlertidige forfatning, som HTS har annonceret, er meget bekymrende. Dette forfatningsudkast er imod et demokratisk Syrien. Den udpeger religion som grundlaget for forfatningen og bestemmer, at præsidenten skal være muslim.

Det er uklart, hvilke aftaler HTS har indgået med USA og Storbritannien, eller hvilke forpligtelser det har indgået. Disse fremmede magter opmuntrer imidlertid den autonome administration og andre kræfter til at engagere sig i og endda indgå aftaler med HTS. Men i stedet for at etablere en demokratisk stat, opbygger HTS et fanatisk regime baseret på sekterisme og religion. Det er tydeligt, at denne stat vil være endnu mere monolitisk, undertrykkende og uoverkommelig end Baath-regimet. Som ordsproget siger, “Landsby i syne behøver ingen vejledning” – HTS’s intentioner for den stat, den søger at etablere, er klare. Syrere, der er imod dannelsen af et regime, der er værre end Baathismen, må skride til handling, før det er for sent.

Det syriske folk er ikke velorganiseret, og HTS udnytter denne mulighed til at konsolidere sin egen organisation. Efter at have levet under Baath-undertrykkelse i mange år har folket ikke udviklet en stærk demokratisk kultur. Derfor må syriske intellektuelle og pro-demokratiske kræfter hurtigt mobilisere. Organisering kan dog ikke ske uden bevidsthed. I den forbindelse bør uddannelse og oplysning af offentligheden være en topprioritet. En udbredt politisk og ideologisk kamp må indledes i Syrien uden tøven.

Kilde: 

Zeki Bedran, 2025: A new government has been formed in Damascus and it’s all but inclusive. ANF-News, 4. April 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt