Abdullah Öcalans historiske opfordring og Kurdistans Arbejderparti (PKK)’s erklæring om våbenhvile har genoplivet debatter om fredsprocessen og dialogen i hele Tyrkiet og det nordlige Kurdistan. Under det seneste familiebesøg i Imralı hilste Abdullah Öcalan den offentlige omfavnelse af hans Newroz-budskab velkommen og sendte sine hilsener til både Newroz og Ramadan-ferien.

I de nuværende diskussioner om fredsprocessen fortsætter staten med at formulere spørgsmålet snævert og reducerer det til nedrustning og indkaldelse af en kongres af PKK. Men på trods af Öcalans opfordring er ingen af de forventede skridt fra statens side blevet taget. Han har ikke fået sin ret til håb, og hans isolationsforhold varer ved.

Forfatteren Fuat Kav har talt med ANF om den igangværende proces.

Forfatteren Fuat Kav beskriver Abdullah Öcalans opfordring den 27. februar som en erklæring med en opfordring, der har potentialet til at løse det kurdiske spørgsmål og bør forstås som et politisk projekt i sig selv. Han understreger budskabets klarhed og bemærker, at det ikke indeholder nogen tvetydigheder. Kav anfører: “Öcalan siger, at problemerne kan løses med demokratiske politiske midler. Han påpeger, at æraen med væbnet kamp er slut, og at problemerne kan løses gennem dialog. Derfor understreger han behovet for nye værktøjer.”

EN FRAKTION INDEN FOR STATEN ER IKKE OVERBEVIST AF PROCESSEN

Fuat Kav udtaler, at PKK i øjeblikket er engageret i en proces med selvfornyelse, transformation og omstrukturering. Alligevel minder han os om, at staten ikke har taget et eneste skridt indtil videre. Kav beskriver statens holdning som præget af udsættelse, forsinkelse og en overfladisk tilgang, og understreger, at det er staten, der skal tage initiativet.

Han påpeger, at visse fraktioner inden for staten fortsat ser spørgsmålet udelukkende gennem en “terrorisme”-linse, og understreger, at det kurdiske spørgsmål ikke kan løses blot ved at afslutte den væbnede kamp eller opløse PKK. Ifølge Kav er nogle inden for staten og Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) ikke overbevist af processen og fortsætter med at nærme sig det kurdiske spørgsmål gennem en traditionel statsmentalitet. Han siger: “En proces er blevet indledt af Abdullah Öcalan. Men der er ingen klarhed over, hvordan staten vil reagere på det. Det samme gælder for AKP.” Med hensyn til præsident Recep Tayyip Erdoğan tilføjer Kav: “Efter min mening er Erdoğan ikke anderledes. Hvis processen går godt, vil han omfavne den. Men hvis det ikke sker, vil han hævde at: ‘Jeg havde intet kendskab til det’ og bebrejde staten for det.”

SAGEN MOD IMAMOĞLU ER FORBUNDET MED PROCESSEN

Fuat Kav påpeger, at anholdelsen af Istanbul Metropolitan Municipalitys borgmester Ekrem Imamoğlu også er forbundet med den bredere politiske proces. Han siger: “Der er to dimensioner af dette spørgsmål. Den første er, at Imamoğlu er en stærk præsidentkandidat med en stor chance for at vinde. Det andet er direkte relateret til processen.”

Kav bemærker, at de fraktioner, der er imod en løsning på det kurdiske spørgsmål, bevidst skaber spændinger. Han fortsætter: “Ved at trække Det Republikanske Folkeparti (CHP) ud på gaderne eller ved at lægge grunden til sådanne hændelser, forsøger de at skabe en atmosfære af kaos – en atmosfære, hvor de kan hævde, at med Tyrkiet i fare og på randen af et kup, er det umuligt at tage fat på det kurdiske spørgsmål eller at engagere sig med Abdullah Öcalan. Det er derfor, dette problem er eskaleret så dramatisk. Kort sagt er udviklingen omkring Imamoğlu direkte knyttet til processen. Og dem, der står bag dem, er de selvsamme kræfter, der ikke ønsker en løsning på det kurdiske spørgsmål.”

DET ER UKLART, HVORDAN PROCESSEN VIL UDVIKLE SIG

Fuat Kav påpeger også, at det fortsat er uklart, hvordan processen vil udvikle sig. Han siger, at mens situationen er klar for PKK, for det kurdiske folk og for Abdullah Öcalan, er det staten, der fører processen ind i et dødvande. Kav husker, at det efter opkaldet forventedes, at Öcalans tilstand ville blive bedre inden for en uge. Men han bemærker, at der ikke er sket nogen ændring i Imralı-fængslet. Han siger: “Besøg finder stadig kun sted med tilladelse. De forbliver begrænsede, begrænset af timer og endda minutter. Abdullah Öcalan får ikke lov til at mødes med de mennesker, han ønsker. Der er ikke sket nogen ændring i situationen i Imralı.”

FORHOLDENE I ÖCALAN SKAL FORBEDRES

Fuat Kav understreger, at det under de nuværende forhold ikke er muligt for Abdullah Öcalan at lede en proces med omstrukturering, forandring og transformation. Han understreger, at staten skal bane vejen, og at ansvaret ligger hos staten. Kavbeskriver forbedringen af Öcalans forhold som en nødvendighed: “Den kongres, som staten bliver ved med at påtvinge, er en illusion. Der er ingen præcedens noget sted i verden for, at et politisk parti er blevet tvunget til at afholde en kongres og opløse sig selv ved diktat. Dette er et to hundrede år gammelt problem, med en væbnet kamp, der har varet i over fyrre år. Et så dybt rodfæstet problem kan ikke løses gennem en kongres. I denne henseende må både staten og AKP, især Devlet Bahçeli, vedtage en ny tilgang. Først og fremmest må hAbdullah Öcalans forhold forbedres.”

HANDLINGER OG BEGIVENHEDER STYRKER ÖCALANS POSITION

Fuat Kav minder også om, at den 4. april, Abdullah Öcalans fødselsdag, nærmer sig. Han siger: “Den 4. april er ikke kun Öcalans fødselsdag som person, men en symbolsk fødsel af en nation og en bevægelse. Det markerer fødslen af en bevægelse, af en ideologi. Af denne grund bør de marcher, aktioner, begivenheder og festligheder, der afholdes hvert år, udføres på en måde, der er Abdullah Öcalan værdig.”

Kav understreger betydningen af de planlagte aktioner og begivenheder i Amara og udtaler: “Med hver aktion og begivenhed, vi organiserer, styrker vi Öcalans linie. Vi bevæger os et skridt tættere på frihed, og vi uddyber båndet mellem den kurdiske nation, det kurdiske folk og Abdullah Öcalan.”

Han slutter med følgende ord: “Vi kan betragte den 4. april som fødslen af en nation. Vi kan også se det som vejen til en nations frihed – som at bryde slaveriets lænker. Ved denne lejlighed fejrer jeg endnu en gang Öcalans fødselsdag.”

Kilde:

Anonymous, 2025: Fuat Kav: A faction within the state does not want a solution. ANF-News, 6. April 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt