Sammenslutningen af advokater for Fred (ÖHD)’s Mersin og Adana-afdelinger organiserede d. 29. juni et panel med titlen “Retten til håb på vejen til fred”. [Byerne Mersin og Adana, ligger begge ud til det nordøstlige hjørne af Middelhavet i det sydlige Tyrkiet, tæt på Syrien. Men konferencen blev holdt et helt andet sted, nemlig i konferencehallen i Mersin afdelingens akademi, der er placeret tæt på en flyveplads ved byen Yenişehir i Bursaprovinsen ikke langt fra Istanbul. Fangeøen Imrali, hvor Abdullah Öcalan sidder indespærret på 26. år er placeret i Mamara havet nord for Bursa provinsen, hvad der tydeligvis også ligger en pointe i,  o.a.]

I en tale ved panelets åbning sagde ÖHD Mersin-medformand Melek Saraldı, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) anser en skærpet livstidsdom uden mulighed for løsladelse for at være en krænkelse af rettigheder i henhold til forbuddet mod tortur og mishandling.

RET TIL HÅB

Melek Saraldı sagde, at Tyrkiet ikke har implementeret EMD’s afgørelse, der fastslår en overtrædelse i Öcalans tilfælde og understregede, at retten til håb samtidig er en ret til livet.

DEM-partiets Istanbul-parlamentsmedlem Cengiz Çiçekbemærkede i sin tale, at Öcalan har været udsat for de hårdeste isolations- og ensomhedsforhold, verden nogensinde har været vidne til. Çiçek understregede, at diskussionen om retten til håb ikke bør begrænses til Öcalans personlige situation, men bør behandles i sammenhæng med det kurdiske folks kollektive kamp for tilværelsen.

AT KOMME IND GENNEM LOVENS DØR

“Et folk, hvis eksistens er blevet benægtet, må først få sin eksistentielle juridiske status anerkendt. Det vil sige anerkendelsen af deres eksistens og deres liv,” sagde Çiçek og tilføjede, at Öcalan har vedtaget en tilgang, der prioriterer hans folks kollektive rettigheder over hans egen personlige juridiske status. Çiçek understregede, at Öcalans kernemål er “at det kurdiske folk skal komme ind gennem lovens dør.”

Çiçek fortsatte: “Abdullah Öcalans grundlæggende mål – med hans egne ord, det essentielle formål med denne 52 år lange maraton og 52 års lange kamp – er, at det kurdiske folk skal træde ind ad lovens dør. Et samfund, en nation, hvis eksistens, navn og krop er blevet nægtet – en nation, der er markeret som en trussel på grund af dens krav på suverænitet og udsat for ideologisk undertrykkelse som et instrument for ideologisk dominans.”

SYSTEMATISK ISOLATION OG LOVLØSHED

Çiçek sagde, at “når det drejer sig om kurdere og öcalanere, bliver hele den juridiske orden skrinlagt.” Han tilføjede, at denne situation ikke er tilfældig, men må sessom en strukturel realitet, der kan forklares med nationalstatens historiske valg.

Han bemærkede, at nationalstaten søger at eliminere enhver dynamik, som den opfatter som en trussel på et juridisk grundlag, og isolationssystemet er opbygget gennem denne tankegang.

Çiçek konkluderede: “Retten til håb peger også på en tankegang, der ikke respekterer eksistensen af dens samtalepartner eller ikke engang anerkender dennes eksistens.”

Kilde:

Anonymous, 2025: Çiçek: The fundamental aim is for the Kurdish people to step through the door of the law. ANF-News, 29. June 2025.

Oversættelse og anmærkning: Jesper Brandt