Iskender Bayhan, Istanbuls parlamentsmedlem for Arbejderpartiet (EMEP), fortæller ANF, at den kommission, der blev nedsat i parlamentet vedrørende “Demokratisk samfund og fred”-processen, har stået over for alvorlige mangler indenforplanlægning og fremskridt. Bayhan mener, at regeringen i stedet for at tage konkrete skridt har forfulgt en taktik med konstant at sænke forventningerne og bruge PKK’s beslutning om at nedlægge våbnene og opløse sig selv så meget som muligt til sin egen fordel. Han understreger: “I stedet for at tage konkrete skridt, vil tilgangen med at gå i stå efter et vist tidspunkt medføre meget vanskeligere og mere negative konsekvenser. Regeringen selv er den eneste modtager af dens advarsel om ikke at lade processen blive inficeret.”

Bayhan tilføjer, at en af kommissionens største vanskeligheder med at tage konkrete skridt har været den måde, hvorpå den regerende partigruppe og parlamentsformand Numan Kurtulmuş har planlagt og styret processen. Han siger: “Det er flere gange i Kommissionen blevet foreslået, at processen som helhed skulle planlægges inden for rammerne af prioriteter, og at de skridt, der skulle tages, og de debatter, der skulle afholdes, skulle foregå samtidigt. Det har omfattet lovbestemmelser, der skal vedtages, skridt, der skal tages for at opnå varig fred og en demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål. Vi har foreslået, at alle kommer med konkrete forslag, og at disse bliver gennemført med en koordineret tidsplan.”

FORSLAGENE HAR IKKE FÅET MEGEN OPMÆRKSOMHED

Bayhan minder om, at Kommissionen efter sit andet møde hovedsageligt har gennemført høringer: “Selvfølgelig er disse ikke uvigtige. Med hensyn til at forstå virkningerne af denne proces i Tyrkiet er det vigtigt at fortsætte debatterne om dem – der strækker sig næsten 50 år tilbage og frem til den sidste kurdiske opstand – og sætte spørgsmålstegn ved årsagerne til det, der er sket, og lytte til vidneudsagnene. Men presserende skridt, der skal tages – såsom regler vedrørende fængsler, en tilbagevendelseslov efter afvæbning og frem for alt spørgsmålene om bestyrelsesmedlemmer og modersmål som prioriteter for at løse det kurdiske spørgsmål og opnå varig fred – er ikke blevet taget meget i betragtning.”

DEN REGERENDE BLOK BLOKERER FOR FREMSKRIDT

Bayhan siger, at grunden til, at der ikke er taget konkrete skridt indtil videre, skyldes den regerende blok: “Folkealliancen er ikke indbyrdes enige. Især AKP har indtil videre ikke fremsat et eneste konkret forslag. Alliancen har heller ikke fremsat nogen udtalelse, positiv eller negativ, om indkommende forslag i form af et arbejdsprogram. Dette udtrykker i sig selv en negativ holdning. Mens de understreger vigtigheden af processen, tyer de kun til retorik om, hvor værdifuld den er, og understreger konstant risici og dækker tingene over med påmindelser. Fortsatte løfter, fortsattepåmindelser om et tusindårig broderskab. Helt ærligt, vi kan ikke bevæge os fra Malazgirt til nutiden. På grund af den herskende bloks holdning når vi ikke til det punkt, hvor vi kan diskutere, hvordan nutidens tyrkisk-kurdiske broderskab kan bygges på fred, hvordan tavshed af våben kan garanteres, og hvilke konkrete skridt der vil blive taget for at hele de sår, der er forårsaget af denne krig.”

VI VIL INSISTERE PÅ KONKRETE SKRIDT

Bayhan påpeger, at alle deltagere, der er blevet inviteret til Kommissionen, har understreget det samme centrale punkt: “At processen skal afsluttes hurtigst muligt og uden forsinkelse gennem konkrete skridt. Hvorfor bliver der så ikke taget skridt? Regeringsblokkens manglende handling på konkrete forslag afspejles i Kommissionen. Er dette en forhalingstaktik eller simpelthen uforberedthed? Man kan gøre sig mange spekulationer. Jeg mener, at der er en taktik med konstant at sænke forventningerne og bruge PKK’s beslutning om at afvæbne og opløse sig selv så meget som muligt for regeringens egen vindings skyld. Det vil de insistere på. Vi vil for vores del fortsætte med at sige, at dette er forkert, at afsløre det og at insistere på konkrete skridt.”

AT ELIMINERE KURDISKE GEVINSTER

Bayhan betoner også, at der i debatter om Nord- og Østsyriens fremtidige status i et nyt Syrien gør sig en lignende holdning synlig: “Ligesom vi i Tyrkiet står over for en holdning med at sænke forventningerne, holde højtravende taler og nægte at tage konkrete skridt, er tilgangen i Syrien så obstruktiv som muligt. I stedet for at tage de nødvendige skridt for at opbygge en ny demokratisk republik, der kan afspejle den demokratiske vilje og det fælles liv hos det syriske folk af forskellige trosretninger og etniciteter, forsøger man at indføre en struktur, der endda vil udviske De Syriske Demokratiske Styrkers (SDF)s og Nord- og Østsyriens demokratiske landvindinger. Syrien er meget afgørende i denne henseende, men denne beslutsomhed er udelukkende baseret på den nuværende paladsregerings neo-osmanniske regionale drømme og Tyrkiets ekspansionistiske ambitioner under navnet ‘Stortyrkiet’ – at forsøge at kræve en del af den regionale deling, magtkampe og påvirke konkurrencen som en slags kapitalplan.”

DET ER EN FEJL OG ER PROBLEMATISK IKKE AT MØDES MED ÖCALAN 

Bayhan hævder, at uanset hvilket navn folk giver det, er processen i bund og grund en Imralı-proces: “De data, vi har, de udtalelser, der kommer fra Öcalans opkald, til PKK’s opløsningsbeslutning – når man ser på alt dette, viser det, at det er en Imralı-proces. Der har været forhandlinger i Imralı-fængslet, visse arrangementer og dialoger er gennemført for at opnå fremskridt, og nogle forhandlinger er i gang, i det mindste ifølge de oplysninger, der er kommet frem. Selv hvis dette benægtes, er der et forhandlingsbord i Imralı, og en dialog er i gang. Der afholdes møder der. I betragtning af, at den kurdiske politiske bevægelse siger, at »Öcalan er chefforhandleren, den vigtigste samtalepartner«, er det uacceptabelt, at Kommissionen ikke har hørt Öcalan eller ikke har bragt hans tanker, vurderinger og forslag om denne proces på dagsordenen. For fremtiden for denne proces og skabelsen af fred ville dette være en meget alvorlig mangel. Dette er en nødvendighed, en forpligtelse. Vi understreger hele tiden vigtigheden af, at Öcalan bliver hørt af Kommissionen, og at der skabes en mekanisme, der gør det muligt at dele hans forslag med den.”

DER SKAL NU TAGES KONKRETE SKRIDT

Bayhan konkluderer, at det fra nu af er uacceptabelt ikke at høre Öcalan eller undlade at bringe dette spørgsmål på Kommissionens dagsorden og præcisere det: “I stedet for at tage konkrete skridt vil holdningen om at gå i stå efter et vist tidspunkt skabe mangevanskeligheder og få meget negative konsekvenser. Regeringen selv er den eneste adressat for sin advarsel om ikke at lade processen blive inficeret. Den regerende blok er det primære ansvarlige parti. Derfor må blokken i den kommende periode snarest muligt udtale sig om Kommissionens møde med Öcalan, og der må tages konkrete skridt i retning af et sådant møde.”

Kilde:

Anonymous, 2025: Bayhan: It is imperative for the Commission to meet with Abdullah Öcalan. ANF-News, 19. September 2025

Oversættelse: Jesper Brandt