SDF fanger højtstående Islamisk Stat-leder i præcis sikkerhedsoperation i Hol Camp

SDF fanger højtstående Islamisk Stat-leder i præcis sikkerhedsoperation i Hol Camp

Som en del af den igangværende kampagne mod terrorisme og ISIS-organisationen og dens forsøg på at genopbygge sine hemmelige netværk, gennemførte Special Opgave Delingerne(TOL) under de syriske demokratiske styrker (SDF), i direkte koordinering med den internationale koalition, en præcis sikkerhedsoperation inde i Hol-lejren d. 8. november. Operationen resulterede i anholdelsen af Islamisk stats øverste leder, Baha al-Maseeri, kendt som Abu Abdulrahman, en irakisk statsborger.

Ifølge SDFs Mediecenter kom operationen efter et omfattende og langsigtet efterretningsarbejde, herunder en dyb indtrængning af de organisatoriske strukturer og hemmelige celler, der opererer inde i lejren. “Vores styrker bekræfter, at fangen har spillet en central rolle i at genaktivere Islamisk Stat-celler, koordinere den ideologiske og militære rekruttering samt fremstille og forberede eksplosive indretninger, der er beregnet til at blive smuglet ud af lejren for at ramme civile, vores styrker og offentlige institutioner, med det formål at så kaos og underminere stabiliteten.”

SDF udtaler, at den tilfangetagne terrorists mission var at genopbygge Islamisk Stats operationelle infrastruktur inde i lejren og gøre den til et knudepunkt for planlægning og styring af celler, der opererer uden for lejren. Derfor udgør hans tilfangetagelse et afgørende slag mod organisationens operationelle evner og et kritisk skridt i at afvikle Islamisk stats kommunikations- og finansieringsnetværk, tilføjer SDF.

De Syriske Demokratiske Styrker bekræftede, at “Hol Camp vil ikke få lov til at blive et rum, hvor terrorisme trives, og vi vil heller ikke tillade, at fordrevne familiers lidelser udnyttes som et dække for at avle en ny generation af vold.”

SDF udtaler, at deres strategiske koordinering med den internationale koalition fortsætter gennem systematiske planer, der sigter mod at rykke organisationen op med rode og omdanne de befriede regioner til områder med varig sikkerhed og stabilitet.

SDF’s erklæring understreger: “At beskytte vores folk er en hellig pligt og et ufravigeligt princip. Vi vil fortsætte med at forsvare civile med alle legitime midler, garantere sikkerheden for de sårbare og forhindre ethvert forsøg på at gøre menneskelig lidelse til et tilflugtssted for terrorisme. Enhver, der truer vores folks liv og vores børns fremtid, vil stå over for samfundets forenede vilje og lovens og sikkerhedens kraft overalt i vores område.”

Kilde:

News Desk (2025): SDF captures senior ISIS leader in precise security operation in Hol Camp. ANF-News, 9. November 2025

Oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER