Skip to content
cropped-Nudem1.jpg

Nûdem er en dansk-kurdisk netavis med en gennemslagskraftig stemme.

Primary Menu
  • DANMARK
  • UDLAND
  • NORDSYRIEN
  • Fred og dialog
  • EZIDIERNE
  • MELLEMØSTEN
  • TEMA: DEM parti og valget
  • Udryddelses Politik
  • DEBAT
  • PORTRÆT
  • KVINDER OG LIGESTILLING
  • Natur / Bæredygtigehed
  • KULTUR
  • Hvem er vi ?
  • Home
  • NYHEDER
  • SDC-repræsentant i Washington: Forholdet mellem USA og den midlertidige regering bliver stadig testet

SDC-repræsentant i Washington: Forholdet mellem USA og den midlertidige regering bliver stadig testet

NU december 16, 2025
IMG_2106

Af Yahya Al-Habib

Debatten og kontroversen omkring forholdet mellem USA og den midlertidige regering i Syrien fortsætter, mens pro-regeringskredse fremfører idéen om, at disse relationer vokser til regeringens fordel. Observatører mener dog, at forholdet ser ud til at gennemgå flere faser, idet det er begyndt med den nuværende fase, som er en testfase, der drejer sig om en omstilling af den syriske situation set i et international perspektiv.

Diskussionerne om dette emne er blevet mere intense efter at lederen af den midlertidige regering, Ahmed al-Sharaa, har været i Washington og har haft møde med USA’s præsident Donald Trump, og især efter meddelelserne om, at sanktionerne er blevet suspenderet i seks måneder og at Damaskus har tilsluttet sig den internationale koalition mod Islamisk stat.

På trods af dette forbliver ophævelsen af sanktionerne midlertidigeog betinget af de skridt, som Damaskus-regeringen skal tage. Desuden forbliver processen med al-Sharaa-regeringens tilslutning til Den Internationale Koalition begrænset til den politiske sfære uden konkrete praktiske skridt.

SERIØSE DRØFTELSER FOKUSERER PÅ AT STABILISERE SITUATIONEN I NORD- OG ØSTSYRIEN

Bassam Ishaq, repræsentanten for det Syriske Demokratiske Råd (SDC) i USA, siger til ANHA-agenturet: “Møderne mellem al-Sharaa og den amerikanske administration har fokuseret på at stabilisere situationen, især i det nordlige og østlige Syrien, da det er en følsom og indflydelsesrig region for landets fremtid.”

Han forklarer: “Der var en seriøs diskussion om, hvordan man beskytter regionens politiske og administrative autonomi, samtidig med at den integreres i de statslige institutioner på en fremadstræbende og gensidigt accepterende måde. Den fremtidige rolle for de Syriske Demokratiske Styrker inden for en national sikkerhedsstruktur blev også fremhævet med vægt på vigtigheden af den erfaring, de har opnået i kampen mod terrorisme. Amerikanerne understregede også behovet for hurtige økonomiske og humanitære tiltag for at lette presset på befolkningen og bane vejen for en bredere tilgang til sanktionerne.”

IMPLEMENTERING KRÆVER KLARE PROCEDURER

Med hensyn til, hvordan resultaterne af disse drøftelser skal implementeres i den geografiske virkelighed, påpegede Ishaq, at “implementeringen først kræver klare de-eskaleringsforanstaltninger for at forhindre gnidninger og sikre, at koordinering sker gennem officielle kanaler. Derefter kan der tages praktiske skridt inden for service og administration, så der opstår fælles samarbejde, der respekterer regionens specifikke karakteristika og opbygger tillid mellem de to parter.”

Han tilføjer: “På den militære side skal integrationen ske gradvist, tage højde for SDF’s specifikke karakteristika og rolle og sikre, at regionen forbliver stabil uden noget vakuum. Økonomisk set omfatter mulige tiltag at lette handel, forbedre basale tjenester og åbne vejen for, at internationale organisationer kan operere effektivt.”

EN MULIGHED FOR HURTIGERE FORHANDLEDE LØSNINGER

SDC-repræsentanten i Washington talte om den forventede effekt af disse drøftelser på den politiske og feltmæssige situation i Syrien og forklarede, at “denne type diskussion, hvis den omsættes til praktiske skridt, først vil føre til et fald i spændingsniveauet i Nord- og Østsyrien, hvilket åbner døren op for større stabilitet.”

Han afsluttede med at bemærke, at “politisk sendte besøget et signal om, at Washington er klar til at lytte til regionens behov og søge efter en realistisk formel, der beroliger alle syrere, inklusive beboerne i det nordlige og østlige landområder. På jorden kan forståelserne forhindre forværring og give mulighed for bredere forhandlede løsninger, og det vil afspejle sig positivt på regionens fremtid og forholdet mellem de statslige institutioner og lokalsamfundet.”

Kilde: 

Yahya Al-Habib, 2025: SDC representative in Washington: US- Interim Govt. relationship still being tested. ANHA, Hawar News Agency, 25. November, 2025

Oversættelse: Jesper Brandt   

Relaterede

  • Kurtulmuş: Den parlamentariske kommissions opgave er at bringe arbejdet til en endelig afslutning

    Kurtulmuş: Den parlamentariske kommissions opgave er at bringe arbejdet til en endelig afslutning

  • Demirtas: Vi ønsker fred i dette land

    Demirtas: Vi ønsker fred i dette land

  • Send en delegation til fange-øen Imrali

    Send en delegation til fange-øen Imrali

  • Volden ulmer i Tyrkiet: Dødstallet stiger til tre i Silopi

    Volden ulmer i Tyrkiet: Dødstallet stiger til tre i Silopi

  • Appel til kurdiske partier

    Appel til kurdiske partier

  • Demirtas: Seks millioner vælgers stemmer respekteres ikke

    Demirtas: Seks millioner vælgers stemmer respekteres ikke

Læst: 1.010

Post navigation

Previous: Den 5. Rojava Film Festival rejser sig fra asken af Amûde
Next: “Befrielsen af Shengal er en genopstandelse og sejr for dets folk”

Posts List

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning IMG_6289

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning

juli 17, 2026
Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold? IMG_6408

Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold?

juli 8, 2026
Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation IMG_4605

Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation

juni 8, 2026
4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38  IMG_3618

4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 

maj 26, 2026
Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse IMG_9984

Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse

marts 27, 2026
Kurdisk fejring af Newroz newroz

Kurdisk fejring af Newroz

marts 18, 2026

Nûdem.dk Arkiv

| NUDEM.DK 2026 .