Den internationale konference om fred og et demokratisk samfund blev afholdt i Istanbul den 6.-7. december og samlede politikere, tidligere regeringschefer, parlamentsmedlemmer, Nobel fredsprismodtagere, akademikere og menneskerettighedsforkæmpere fra hele verden.

Den to dage lange konference åbnede med hovedtaler fra DEM-partiets medforpersoner Tüley Hatimoğulları og Tuncer Bakırhan. Efter deres bemærkninger blev Abdullah Öcalans besked læst op af Veysi Aktaş.

Efterfølgende holdt İlham Ahmed, formand for Udenrigsudvalget for Den Autonome Administration  i Nord- og Øst-Syrien (AANES), en tale, hvor hun kort sagde:

“Fred i Syrien betyder fred i Tyrkiet. Når der er en demokratisk republik, et demokratisk system og en demokratisk forfatning i Syrien – hvor alle samfundsgruppers rettigheder er garanteret – vil dette have en positiv effekt på Tyrkiet, og fred vil også blive skabt inden for Tyrkiet. Det er ikke muligt at opbygge et nyt og demokratisk Syrien uden at kurdere og andre samfund sikres deres rettigheder. Derfor anser jeg den igangværende dialog om fred for yderst vigtig. Andre må også engagere sig i disse diskussioner og dialoger med overbevisning, selvtillid og beslutsomhed.”

Gennem hele det todages program delte deltagere fra forskellige lande og samfundsgrupper deres erfaringer inden for social fred, konfliktløsning, demokratiske tilgange og den kollektive fremtid.

Gæstetalerne fremlagde deres bemærkninger under sessionerne med titlerne “Perspektiver for social fred” og “Erfaringer med konfliktløsning”. Højdepunkter fra talerne var som følger:

Prof. Louis Lemkow, Det Autonome Universitet i Barcelona:

“Dialog og debat er uundværlige for fred. Vi arbejder på at gøre fred til en del af skolernes pensum. Det er afgørende for at kunne indlejre fred i samfundet.”

Lektor Arzu Yılmaz, Kurdistans Universitet i Hewlêr:

“Det handler om at integrere kurderne i lovgivningen og bringe dem inden for normen. Med sine forslag har Öcalan givet etvæsentlig input til, hvordan dette kunne tage form.”

Prof. Dr. Cihangir Islam, Det lægevidenskabelige fakultet, Ankara Universitet:

“Vi blev tvunget til at bygge en nationalstat. Men hvad har det ført med sig? Uden ærligt at undersøge det kan vi ikke komme videre. I en tid, hvor talen om en tredje verdenskrig hænger i luften, kan der tages vigtige skridt for at fremstille fred mellem tyrkere og kurdere som et skoleeksempel for omverdenen”.

“Som Öcalan har understreget, er der behov for en seriøs opgørelse over, hvad nationalstaten har givet eller undladt at give os. Vi må handle med en forståelse, der udvider mulighederne for gevinst.”

Özgür Erol, medlem af İmralı-delegationen:

“Den kurdiske bevægelse er blevet holdt uden for lovgivningen. Siden 1925 er ordet ‘kurder’ automatisk blevet forbundet med oprør. Denne fortælling fastlagde kurdisk identitet som en trussel. Fordi kurdiskhed er blevet holdt ulovlig, er ulovlig adfærd blevet normaliseret i dette land. Medmindre spørgsmålet om kurdernes juridiske status bliver løst, kan man ikke tale om kurdiske rettigheder, men vil efterlade man et stort tomrum omkring disse rettigheder.

“Retten til håb er fuldstændig bundet op på dette. De ønsker at drage fordel af Abdullah Öcalans indflydelse, men insisterer på, at han skal blive, hvor han er. Det er uacceptabelt. De ønsker at videreføre kriminaliseringen af den kurdiske bevægelse gennem Öcalan. Inden for rammen af den Europæiske Menneskerettighedskommission (ECHR) kan mange skridt tages i denne overgangsfase. Vilkårene for at arbejde og for et frit liv skal sikres. Dette ville være en betydningsfuld udvikling.”

Dilshad Shahab, talsmand for Kurdistans regionale regeringspræsidentskab, læste en besked op fra præsident Nechirvan Barzani:

“Vi har set, at vold og fjendtlighed ikke fører til noget positivt resultat for regionens befolkning. Der er nu en beslutsomhed for fred og stabilitet. Og det vil påvirke hele Kurdistan-regionen. Dialog vil bringe store fremskridt. Som Kurdistan-regionen [i Irak, o.a.] vil vi gennemføre vores rolle i at få etableret fred og stabilitet. Vi lykønsker præsident Öcalan med hans engagement i at opbygge fred og sameksistens.”

Mohamed Bhabha, formand for det parlamentariske forfatningsudvalg, Sydafrika:

“Efter apartheidregimet måtte vi konstruere et begreb om staten. Det krævede en primært national identitet, nemlig at være ‘sydafrikaner’. For det andet ignorerede vi aldrig magtens tredeling. Vi havde brug for en stat, hvor magten ikke bliver misbrugt.

“Hvis man vil have bæredygtige løsningsprocesser skal de være gennemsigtige, uanset omstændighederne. I forhandlinger kan tingene nogle gange se dystre ud, men historien byder på uventede muligheder, og vi må forblive åbne over for dem.”

Declan Kearney, national formand for Sinn Féin, delte erfaringerne fra den irske fredsproces og sagde:

“Intet af dette skete på én gang. Det var en proces, der blev ført videre gennem igangværende forhandlinger. Sinn Féin ser forhandling som kampen for varig fred. Begge parter skal deltage i god tro, og tillid er afgørende. Civilsamfunds- og græsrodsengagement skal aktiveres.

“Vi står i solidaritet med de kurdiske repræsentanter, der søger nyt håb med den tyrkiske regering. Den tyrkiske regering må gribe den mulighed, som det kurdiske folk tilbyder. Jeg tror på retten til håb. Jeg opfordrer til fred og demokrati for det kurdiske folk og frihed for Abdullah Öcalan.”

Cataloniens tidligere premierminister Pere Aragonès:

“Vi lærte flere lektier gennem vores egen forhandlingsproces. For det første har vi brug for en langsigtet vision. En konflikt med rødder i historien kan ikke løses på én dag. Det tager tid. For det andet var vores proces ikke lineær. For det tredje er fortællingen afgørende. Ingen ønsker at fremstå som taberen i en forhandling. Hvis din fortælling har til formål at nedgøre den anden part, taber du forhandlingen. Vi udviklede metoder til at undgå dette. For det fjerde vil du møde mange, der kun ønsker at ødelægge forhandlingerne, eller bringe dem på afveje. At undgå en sådan adfærd er essentielt. Den vigtigste forhandling er den, du fører med folk i din egen organisation. Endelig betyder lederskab og inklusion meget meget. Lederskab er afgørende. Jeres leder (Öcalan) forvandlede sit folks lidelser til en vej mod fred.”

Igor Zulaika, medlem af det baskiske parlament og international forhandlingskoordinator for den baskiske venstrenationalistiske organisation EH Bildu:

I sin tale om konflikten og forhandlingsprocesserne mellem Baskerlandet og den spanske regering, understregede Zulaika vigtigheden af lederskab. “Öcalans deltagelse i denne proces er afgørende, og han skal løslades. Den tyrkiske regering må tage de nødvendige juridiske skridt.”

Tidligere politisk fange og politiker Azime Işık:

“I et samfund med social fred er der ikke behov for fængsler. Hvis vi skal tale om social fred i den kommende periode, må vi også tale om retfærdighed som en juridisk standard. Alle politiske fanger skal løslades, og frihedslove skal vedtages for social fred.”

Nobels fredsprismodtager Jody Williams,  der deltog via telekonference, sagde:

“Den tyrkiske regering er tilbageholdende med at skabe reel forandring. Det er bekymrende. Öcalans opfordring er et kald til fred og broderskab. Han har arbejdet for fred. På trods af de barske forhold har han fastholdt sit engagement i fredsarbejdet, selv i fængslet. Som nobelpristagere anerkender og støtter vi dette initiativ. Vi kræver hans løsladelse. Öcalan må frigøres for at kunne sende budskabet til regionen om, at forandring er mulig.”

På anden dag holdt gæstetalerne deres bemærkninger under sessionerne med titlerne “Fra nationalstat til demokratisk nation” og “Frihed, fred og fremtidsperspektiver”. Højdepunkter fra talerne var følgende:

Dr. Orhan Gazi Ertekin, pensioneret tyrkisk dommer:

“Den tyrkiske forfatning har altid fungeret gennem en dobbelt juridisk orden. Den ene er selve forfatningen, og den anden er Anti-Terror-loven, som har skabt sin egen opfattelse af hvad der skulle forstås som forfatningsmæssigt. Dette dobbelte retssystem har løbende delt samfundet. Som følge heraf har det konstant genopbygget sig selv gennem diskrimination samt etniske og religiøse hierarkier.”

Den egyptiske professor i samtidshistorie, tidligere dekan og forsker ved Damanhour Universitet [50 km. fra Alexandria i Egypten, professor Mohamed Refaat, understregede betydningen af Öcalan i den kurdiske kamp under sin præsentation med titlen “Vigtigheden af historiske erfaringer i opbygningen af en demokratisk nation”. Han bemærkede, at han for tiden afholder i universitetskurser om det kurdiske folks kamp.

Akademikeren, juristen og politikeren Prof. Norman Paech fra Tyskland holdt en præsentation “Om at styrke det lokale demokrati vendt mod centralisering og for at skabe modstandsdygtighed overfor tendenser til hegemoni“. Her mindede han om et besøg af Öcalan i 1996 og hans deltagelse i vigtige diskussioner. Paech fortalte, at de havde debatteretautonomi og selvstyre og tilføjede: “Öcalans begreb om en ‘demokratisk nation’ er et, der forener forskellige identiteter under fælles demokratiske normer og overgår den traditionelle statsmodel.”

Han understregede, at demokrati er den eneste vej til at overvinde en krig: “For et folk som kurderne er retten til selvbestemmelse afgørende at sikre for anerkendelsen af deres identitet.” Paech tilføjede: “Ved at sigte mod decentralisering understøttede Öcalan bestræbelserne på at demokratisere Tyrkiet.”

Journalist og forfatter Nadire Mater sagde: “I dag er vi gået fra medier ejet af samarbejdende medie-konglomerater til medier kontrolleret af AKP. Vi må skelne mellem pro-regerings- og anti-regeringsmedier. Virkelig uafhængige medier er meget sjældne. Journalister er uden håb og ofte ikke engang motiverede til at rapportere længere. På grund af censur er det blevet ekstremt vanskeligt at rapportere nyheder. Under fredsprocessen led dette skrøbelige miljø under alvorlige forsømmelser. Aggressivt sprog skader det kun yderligere. Hver af os har et betydeligt ansvar i den henseende.”

Narin Nadirova, medlem af Kasakhstans Folkeforsamling, holdt en tale på kurdisk med titlen “Kurdere fra sovjettiden og grænsernes meningsløshed”. Hun oplyste, at hendes forfædre blev forvist fra Serhat-regionen efter Sheikh Said-oprøret. “Vi har store forhåbninger om, at freds- og demokratiprocessen vil åbne nye døre. Jeg ønsker alle held og lykke,” sagde hun.

IrskMarxistisk jurist, sociolog og filosof John Holloway: Et lys, der skinner i mørket

“Jeg har rejst  11.000 kilometer (fra Mexico) for at være her sammen med jer. Hvorfor kom jeg? Fordi jeg blev draget af et lys, der skinner i mørket.” Han fortsatte:

“Det var lyset fra Öcalan og den kurdiske frihedsbevægelse, et lys der skinnede midt i verdens mørke og mod det mørke. Denne verden er et grusomt og mørkt sted, og det er derfor, det er så vigtigt for mig at se lys, der skinner i mørket. At se lys, der bevæger sig mod kapitalens strøm. For mig er der to sådanne lys på himlen: den kurdiske frihedsbevægelse og zapatistabevægelsen i Mexico. Vi prøver alle at skabe lys i mørket.

“Både den kurdiske bevægelse og zapatisterne har udviklet kommunal praksis til et bemærkelsesværdigt niveau. Et andet fælles træk er deres anti-stats-holdning. Alle stater er i deresbredeste form afhængig af racisme og diskrimination blandt sine borgere. Staten som organisatorisk form fører til krig; Kommunen fører til fred. Öcalan havde ret, da han sagde, at den ældste form for slaveri er slaveri af kvinder. For det fjerde modsætter disse lys sig økologisk ødelæggelse; Vi må opbygge et harmonisk forhold til naturen. For det femte afviser de nationalisme. Zapatisterne harfor længst opgivet de nationale befrielseskampe. Öcalan  fremfører denne afvisning smukt i sin Sociologi om frihed og opfordrer til at opgive identitetsbaseret politik.

“I dine vanskelige, detaljerede og vigtige forhandlinger med den tyrkiske stat – forhandlinger jeg støtter – håber jeg, du ikke mister din radikalisme eller glemmer, hvor speciel du er. Husk, at verdens folk ser op til dig og søger håb i dig. Derfor krydsede jeg oceaner og kontinenter for at komme til Istanbul: for at udtrykke min fulde støtte til dig, til Öcalan og til den kurdiske frihedsbevægelse i fredsprocessen.”

Laura Boldrini, forperson for Menneskerettighedsudvalget i det italienske parlament:

“Den proces, som Öcalan indledte den 27. februar, og PKK’s opløsning udgjorde en vigtig mulighed for regional stabilitet. Jeg kan ikke sige, at det internationale samfund har grebet denne mulighed. Jeg ville have ønsket at se beskeder, der roste Öcalans udtalelse og PKK’s beslutning om at lægge våbnene. EU kan engagere sig på alle niveauer og fungere som garant. Öcalans opfordring til nedrustning er også et krav om demokratisering. Europa må vise den beslutsomhed og det mod, der kræves for Öcalans løsladelse, og må udtrykke dette klart. Løsladelsen af Öcalan og alle politiske fanger er uundværlig. Demirtaş’ løsladelse er en forpligtelse i henhold til afgørelserne i den europæiske Menneskerettighedskommission (EMD). EU-landene må bryde denne skammelige tavshed, støtte processen og stå ved det kurdiske folk.”

Haydar Ergül, redaktør af magasinet Demokratisk Modernitet:

“For syvogtyve år siden tilbragte jeg næsten 50 dage med Öcalan i Rom under en hård og udfordrende periode. I de mørke dage spurgte vi os selv, hvad der ville ske. Jeg fulgte altid et lille lys, og ved at nære det lys nåede vi til, hvor vi er i dag. Men i dag, da jeg lyttede til kammerat Holloway, indså jeg, at dette lys er Öcalan selv. Essensen af hans manifest er klar: det er lyset. Det har påvirket ikke kun os, men hele verden.

“Essensen af Öcalans manifest er en tilbagevenden til essensen, til et samfund centreret omkring kvinder.

“Mange blev overraskede over Öcalans opkald den 27. februar. At erstatte staten med kommunen er centralt i Öcalans kritik af marxismen. Socialisme er i sin kerne kommunen, fællesskabet.”

Ud over disse udtalelser blev der modtaget videobeskeder fraGiacomo Filibeck, generalsekretær for Partiet for Europæiske Socialister; Simon Dubbins, UNITEs direktør for internationale relationer; og Brando Benifei, medlem af Europa-Parlamentet fra Socialistgruppen.

Derudover blev der læst skriftlige beskeder op fra de tidligere HDP-medformænd Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaş, som hilste og ønskede deltagerne held og lykke.

Efter en videobesked fra Nobels fredsprismodtagere og advokat Shirin Ebadi talte flere gæster på forummet.

Konferencens endelige erklæring – på engelsk, tyrkisk og kurdisk (Kurmanji) – blev annonceret fire dage senere: 

Sluterklæring fra den Internationale Konference om Fred og Demokratisk Samfund i Istanbul

“Vi betragter denne erklæring som et historisk skridt på vejen mod varig fred og opfordrer alle parter til at opfylde deres ansvar. Vi er fast besluttede på at følge processens fremskridt og bevare vores håb,” sagde DEM-partiet.

Folkets Ligheds- og Demokrati Parti (DEM-partiet) har d. 11. december 2025 udsendt følgende endelige erklæring fra “Den Internationale Konference om Fred og Demokratisk Samfund”.

“Den internationale konference om fred og demokratisk samfund” blev afholdt med succes den 6.–7. december 2025 i Istanbul. Politikere, akademikere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og parlamentariske repræsentanter, der har tjent i forskellige roller i forskellige lande, deltog som taler eller deltagere på konferencen fra 19 lande på 5 forskellige kontinenter. Som den internationale delegation føler vidybt smerten, tabene og ødelæggelsen, som konflikten har forårsaget i Tyrkiet i over 40 år. Vi mener, at for at forhindre gentagelse af disse lidelser, må konflikter ophøre helt, og varig fred må opbygges gennem en demokratisk social kontrakt.

I denne periode i Tyrkiet, hvor det kurdiske folk oplever undertrykkelse og udelukkelse med diskrimination, betragter vi processen, der blev indledt under ledelse af Abdullah Öcalan, som en vigtig mulighed for Tyrkiets befolkning. Vi understreger dog også, at det er af afgørende betydning, at denne proces gennemføres på en mere inkluderende, konstruktiv og resultatorienteret måde.

I en tid, hvor autoritære og fascistiske tendenser vokser globalt, har samfund brug for lederskaber, der kan lede dem mod fred. Öcalan har vist den internationale offentlighed – både i praksis og intellektuelt – at han kan yde lederskab for varig fred i mødet med eskalerende vold i Tyrkiet og Mellemøsten. Af denne grund ser vi Abdullah Öcalan ikke kun som repræsentant for det kurdiske folk, men også som en vigtig aktør for fred, demokratisk forandring og pluralisme i Tyrkiet og Mellemøsten.

Den fredsproces, som Öcalan indledte den 27. februar 2025, udgør en historisk mulighed for et fuldstændig ophør af konflikten. PKK’s beslutning om at afslutte sin væbnede kamp og opløse sig selv er et modigt og historisk skridt taget for fred. Dette skridt udgør en stor mulighed for at afslutte den langvarige konflikt og ustabilitet i regionen.

Den vellykkede afslutning af denne proces mod varig fred i Tyrkiet – midt i stigende konflikter verden over – har potentiale til at vejlede ikke kun kurderne og Tyrkiets folk, men også Mellemøsten og verden. De konklusioner, der kom frem fra diskussionerne under den to dage lange konference, er som følger:

1. Som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, anser vi juridiske ordninger, der anerkender Håbets ret og gør Öcalans løsladelse mulig, som et krav for en ærefuld fred. Indtil retten til håb er opfyldt, mener vi, at adgang til Öcalans intellektuelle arbejde for akademikere, intellektuelle, journalister og politikere samt muligheder for direkte kontakt med ham skal sikres. İmralı-øen bør ophøre med at være et symbol på isolation og i stedet blive en port til fred og en fri fremtid for Tyrkiet. I sidste ende skal alle isolationsbetingelser, der er pålagt i İmralı, fuldstændigt ophæves.

2. Vi mener, at konflikter kræver politiske løsninger, og dialog og forhandling er den bedste vej til varig fred. Vi fremhæver, at kvinder i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 skal tage en mere aktiv rolle i fredsforhandlinger samt i konflikt- og politiske løsningsprocesser.

3. Vi anerkender Abdullah Öcalans opfattelse af, at nationalstatsmodellen uddyber social ulighed, kønsdominans og miljøskader, og vi understreger vigtigheden af at fremme styringsmodeller, der sikrer kvinders lige deltagelse, styrker lokaltdemokrati og støtter fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper.

4. Vi understreger det presserende behov for juridisk transformation som en del af konfliktløsningsindsatsen verden over. I denne sammenhæng har Tyrkiet brug for en ny og demokratisk social kontrakt, der omfatter alle folkeslag, overbevisninger og identiteter på grundlag af lige statsborgerskab. En social kontrakt, der er konstrueret uden at udelukke nogen del af samfundet, vil fuldstændigt fjerne grundlaget for vold i Tyrkiet.

5. Som det fremgår af erfaringer i Sydafrika, Irland, Baskerlandet og Catalonien, der har været fremlagt på konferencen, skal der tages skridt til at erstatte stive og centraliserede forståelser, der fører til konflikt, med tilgange, der integrerer samfundet og eliminerer vold. I Tyrkiet bør metoder til lokal forvaltning diskuteres både på det politiske og det samfundsmæssige niveau. I disse drøftelser bør der vedtages love, der styrker de lokale administrationer i Tyrkiet.

6. Vi bemærker Europa-Parlamentets positive tilgang, men vi mener, at Den Europæiske Union som helhed må påtage sig en mere aktiv og konstruktiv rolle. Når det er nødvendigt – og hvis parterne accepterer det – minder vi om, at EU kan bidrage til fredsprocessen som mægler eller garant.

Med hensyn til fredens og den demokratiske forandrings fremtid i Tyrkiet er det ikke et spørgsmål om nåde eller valg at sikre alle politiske fangers frihed – først og fremmest Abdullah Öcalan og alle politikere i Kobanî-sagen – inden for rammerne af fredsloven, men snarere en historisk og juridisk nødvendighed. Den alvorlige isolation, der har været pålagt gennem mere end seksogtyve år, er tydeligvis uforenelig med både national og international ret. Vi opfordrer Tyrkiet til at handle i overensstemmelse med sine forpligtelser under international menneskerettigheds- og humanitær ret.

Vi betragter denne erklæring som et historisk skridt på vejen mod varig fred og opfordrer alle parter til at opfylde deres ansvar. Vi er fast besluttede på at følge processens fremskridt og bevare vores håb om en overgang til et demokratisk og inkluderende samfund.”

Kilder:

Anonymous, 2025: International Conference on Peace and Democratic Society concluded, ANF-News, 7. December 2025

DEM Party, 2025: Final declaration of the International Conference on Peace and democratic Society in Istanbul. ANF-News, 11. December 2025

Oversættelse: Jesper Brandt