Af Franciska Rosinkilde – politisk leder for Alternativet
I dag har handlet om noget, der står mit hjerte meget nært. En af de vigtigste grunde til, at jeg gik ind i politik for godt et årti siden.
Nemlig den strukturelle omlægning af dansk landbrug.
Hos Lerbjerggård Andelsgårde fik vi fire politikere lov til at fremlægge vores største visioner for fremtidens landbrug. Noget, der alt for sjældent er plads til i den politiske debat.
Alternativet er sat i verden for at rykke hegnspæle for klima og miljø – men i politik er der ofte kun plads til at rykke kommaer. Alligevel er vi gået ind i alle dagsordenerne, store som små, for at rykke Danmark i den grønneste retning overhovedet muligt.
Det handler ikke kun om bedre forhold for grisene i staldene. Det handler om en grundlæggende omlægning af den måde, Danmarks arealer bliver brugt og fordelt på. Det kræver politiske og økonomiske prioriteringer, der ligger milevidt fra dem, vi ser i dag.
For i dag kan det bedst betale sig at drive kæmpestore industrielle landbrug og eje så mange hektar som muligt. Det er det systemet belønner.
Men denne søndag fik jeg lov til at tale om, hvad vi kunne opnå som land, hvis vi turde tænde det lange lys.
Hvis vi fordelte landbrugsstøtten efter antal mætte maver – ikke efter antal hektar.
Hvis dem, der forurener mest, også skulle betale for det. Lige nu er det deres varer, der er billige. Men hvad nu hvis det var de sunde, økologiske og klimavenlige varer billigere, så der ryger flere i kurven, når man stod nede i supermarkedet.
Hvis mad- og måltidsstrategien i de offentlige køkkener satte grøntsager og sunde råvarer først. Så ville det kunne betale sig for små regenerative landbrug at dyrke kål, æbler og beder – i stedet for at vi importerer vores grøntsager fra den anden side af Europa.
Hvis jorden blev fordelt på nye, fællesskabsorienterede måder. Hvor økonomien ikke kun måler profit for de største landbrugsvirksomheder, men også værdien af det, de små landbrug skaber: stærke lokalsamfund, levende landskaber og giftfrie liv.
Hvis vi stoppede med at fokusere på én bundlinje, der alligevel er misvisende, fordi den ikke medregner de enorme miljø- og samfundsomkostninger, sprøjtelandbruget og svinefabrikkerne efterlader.
Det er præcis den mentalitet, vi har brug for, hvis vi vil skabe den nødvendige omstilling af landbruget for en grøn og progressiv fremtid.
Men det sker kun, hvis vi stopper med at favorisere de store og svigter de små.
INFO: Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.
