Kvindearbejde i Hevsel-haverne: Vi arbejder for at overleve

Med stigende temperaturer er landbrugssæsonen begyndt i Hevsel-haverne i Amed (Diyarbakır). For snesevis af kvinder betyder det måneder med fysisk belastning kombineret med usikre arbejdsforhold og utilstrækkelig indkomst. De starter arbejdet hver dag klokken 7 og forbliver på markerne indtil sidst på eftermiddagen, ofte under vanskelige vejrforhold. Pauserne er korte: ét måltid og en kort pause skal være tilstrækkeligt for hele arbejdsdagen. Trods deres hårde arbejde er deres løn knap nok til at overleve.

ARBEJDE UDEN JOBSIKKERHED

Kvinderne er mellem 15 og 70 år gamle. Mange af dem har arbejdet i landbruget i årevis. Deres arbejde er usikkert: en stor del er uregistrerede og har ingen social sikring. For en dags arbejde modtager kvinderne omkring 1.000 lira (cirka 19 euro) – et beløb, der ifølge dem ikke engang dækker de grundlæggende leveomkostninger. I betragtning af de kraftige prisstigninger bliver deres situation stadig mere alvorlig.

Rabia Taşan, 40, beskriver dagligdagen på markerne som konstant stressende. “Markarbejdet er meget hårdt. Vi arbejder fra morgen til aften, men vores lønninger rækker ikke til mel eller olie,” siger hun.

Hun arbejder på markerne hver dag med yngre og meget ældre kvinder. “Alle kæmper for at overleve. De stigende leveomkostninger har forværret situationen. Hvis vi havde en anden mulighed, ville vi ikke udføre dette arbejde. Men vi er tvunget til det. Vi arbejder hele dagen, går hjem, spiser noget og sover. Det er alt, hvad vi har tilbage. Samtidig peger hun på et strukturelt problem: De, der kræver bedre forhold, risikerer ikke at få arbejde i fremtiden. Hvis vi kræver vores løn, kan vi ikke arbejde her den næste dag,” siger Taşan

ARBEJDER IND I ALDERDOMMEN

Selv ældre kvinder er tvunget til at fortsætte med at arbejde under disse forhold. Trods helbredsproblemer arbejder den 67-årige Duriye Akın stadig i markerne hver dag. “Hvis jeg ikke arbejder, kan jeg ikke overleve,” siger hun. Hun har arbejdet i landbruget i omkring 20 år. Hun beskriver det at skulle fortsætte med at udføre fysisk krævende arbejde i sin alder som et tegn på mangel på alternativer.

“En person på min alder burde egentlig være hjemme eller tilbringe tid med sin familie. Men jeg arbejder her, fordi jeg ikke har noget andet valg. Alt er blevet dyrere, men vores indkomst er lige nok til at brødføde os selv, intet mere, siger Akin.

INGEN SIKKERHED, INGEN UDSIGTER

Udover de lave lønninger kritiserer kvinderne primært manglen på social sikring. Hverken sygeforsikring eller andre sociale rettigheder er garanteret. “Der er ingen forsikring, ingen tilstrækkelig indkomst, ingen tryghed,” siger Akın. Mange kvindelige arbejdere er tvunget til at forsørge deres familier eller finansiere deres uddannelse. At arbejde i markerne er ikke et valg for dem, men en nødvendighed.