Af Jesper Brandt

I begyndelsen af december udspandt der sig en voldsom konflikt i et lokalområde omkring landsbyen Lajan i det nordlige Irak/Syd-kurdistan NV for storbyen Erbil/Hewler. Konflikten fyldte ganske meget i kurdiske medier i en uges tid, men derefter forsvandt den totalt, og er, så vidt jeg kan se, ikke siden blevet omtalt, i hvert fald ikke i medier, der også er engelsksprogede. Det var næppe fordi konflikten var løst, snarere fordi overmagten var så massiv, og fordi den totale styring af medierne var det samme. Så slaget var formentlig hurtigt tabt.

Men sagen fortjener at blive refereret, fordi den så klart og instruktivt giver et indblik i de konflikter, der knytter sig til mange kurdiske lokalområder i Irak, der er underlagt markante politiske og økonomiske interesser. I det nordlige Irak/Sydkurdistan har det især vist sig omkring indflydelsen fra rige familier/klaner, der har haft en tendens til at tiltage sig den økonomiske og politisk magt i større eller mindre delområder af Syd Kurdistan, hvor de så har haft stort set uindskrænket magt. Hvordan det har kunnet lade sig gøre netop i Sydkurdistan/Irak, vil også blive belyst nedenfor.

Men lad os starte med at se lidt på, hvad det var der skete omkring landsbyen Lajan: I slutningen af november 2025 opstod der en større konflikt i landsbyen Lajan. Den ligger ca. 20 km vest for storbyen Erbil/Hewlar og består af ca. 250 husstande. Tæt på landsbyen ligger et større olieraffinaderi, Lanaz-raffinaderiet. Beboerne blokerede d. 29 november kortvarigt adgangen til raffinaderiet, for at gøre opmærksom på, at de mente at unge fra landsbyen burde ansættes ved raffinaderiet. Det var rederiets ejere, der er knyttet tæt til Barzani-familien, som leder Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), ikke interesseret i, og konflikten eskalerede ekstremt voldsomt i de følgende dage. Da landsbybeboerne gik til indgangsportene til Lanaz kompagniet for at spørge om status på deres krav, eskalerede selskabets repræsentanter angiveligt situationen. En embedsmand sagde til dem: ”Jeg sværger på Mele Mustafas grav, at jeg ikke vil opfylde jeres krav”. Som svar sagde landsbyboerne: ”Vi sværger på Mihês grav, at vi ikke vil tillade jer at operere her”. Ejerne fra KDP mobiliserede partiets sikkerhedsstyrker, og da en af landsbyboerne, der havde talt med medierne om situationen, blev tilbageholdt af KDP-styrkerne, reagerede de lokale beboere kraftigt, hvorefter sikkerhedsstyrkerne skød med skarp ammunition mod demonstranterne for at få afsluttet protesten. En af deltagerne fra landsbyen, den 26-årige Irfan Bahadîn Berzencî, blev skudt i hovedet, og tre andre personer blev også såret. 

Den militære indsats fra KDP var meget hurtigt blevet massiv: En styrke på mere end fem tusinde bevæbnede personer blev mobiliseret. Alle ind- og udgange til landsbyen blev bragt under fuld kontrol gennem tre dage, hvor selv alvorligt syge beboere angiveligt blev nægtet tilladelse til at rejse til hospitaler for behandling. Ifølge lokale beretninger blev talrige landsbyboere også tvangsforflyttet til andre områder.

Der var ikke tale om nogen etnisk konflikt: Landsbyen er knyttet til en kurdisk stamme – Herkî -stammen, der taler den kurdiske dialekt kurmanji. Indtil for ca. 50 år siden levede de som nomader spredt over et meget stort område i grænseegnene mellem Tyrkiet, Iran og Irak, og selv om de i dag er overvejende bofaste, lever de nu i landsbyer spredt over et stort område. Herkî-stammen er kendt for sit tætte bånd til Kurdistans Demokratiske Parti, domineret af Barzani-familien. Og før det seneste valg i Sydkurdistan besøgte KDP-repræsentanten Berzan Qesab landsbyen, bad beboerne om deres stemmer og lovede, at deres krav ville blive opfyldt efter valget, og at de ville få arbejde i lokale virksomheder. Men KDP indfriede ikke sine løfter. Det var baggrunden for beboernes henvendelse til olieraffinaderiet om at sikre arbejde. Når de mente at kunne gøre det, var det ikke mindst fordi Lanaz-kompagniet, der gennem mange år har udnyttet de arealer, der knytter sig til Lacan-landsbyen, jo netop er ejet af medlemmer af Barzani-familien. Rapporter tyder på, at virksomheden tilhører Mensour Barzani, en søn af den tidligere præsident i Sydkurdistan Masoud Barzani. Nogle kilder oplyser, at virksomheden desuden arbejder direkte med firmaer ejet af svigersønnen til Tyrkiets præsident Erdoğan og hans søn Bilal Erdoğan. Og ser man detaljeret på et kort over området (fra syria.liveua.com – se kortet øverst i artiklen) bekræftes det, at Lanaz-kompagniet har tyrkisk tilknytning.

Forbindelsen mellem Herkî-stammen og KDP siges at have en lang og kompleks historie. En beboer i Lacan har udtalt til ANF, at KDP søger at svække Herkî-stammen på grund af partiets store økonomiske interesser i området.

Ifølge kilder løber energihandelsruterne, som Barzani-familien og Erdoğan-familien deler, herunder både Xurmele-oliefeltet, dele af naturgasrørledningen, Lanaz-selskabet, Erbil–Duhok-olielinjen og andre større projekter, direkte gennem Herkî-regionen. Ruten spiller en vigtig rolle for Tyrkiet og Iraks planer for at kunne styre handelsforbindelserne gennem Mellemøsten fra Indien til Europa, se: Tyrkiet og kampen om handelskorridorer i Mellemøsten.https://www.nudem.dk/51724-2/ .

Af denne grund har modstanden i Lacan-landsbyen direkte truet både KDP’s og Barzani-familiens interesser. Men den massive militære tilstedeværelse og truslerne både mod lokalbefolkningen og mod medier, der refererede til konflikten, har åbenbart kunne lukke munden på alle involverede.

Hvordan kan det forklares?

Den tyrkiske journalist Halit Ermiş har specialiseret sig i lokale konflikter i det nordlige Irak og især med sammenhængen mellem de politiske partier og deres ofte snævert tilknyttede militære styrker, især koncentreret om tilknytningen til de to ledende partier, KDP og PUK, der begge har peshmerga-militser knyttet til sig. I en beskrivelse af de konflikter, der udspillede sig i sensommeren 2025 i Sulaymaniyah mellem sikkerhedsstyrker knyttet til forskellige ledende politikere fra Kurdistans Patriotiske Union (PUK), har han søgt at drage nogle mere generelle konklusioner om denne struktur omkring det politiske arbejde i Nordirak/Sydkurdistan. Han skriver bl.a. følgende:

”Roden til konflikter mellem partierne i Sydkurdistan ligger en kamp om politisk magt og autoritet. Kapitalen spiller en central rolle i konsolideringen af den politiske magt. Når væbnede styrker tilføjes, bliver en magtsituation, der spreder sig på alle livets områder, uundgåelig. Faktisk har det underliggende motiv bag spændingerne mellem politiske partier aldrig været etableringen af et mere demokratisk system. På trods af at de har en føderal status og et parlament, er magten delt mellem partierne, hvilket betyder, at det ikke er parlamentet, der har magten i den regionale styring, men snarere de politiske partier, der udøver magten.

Den grundlæggende årsag til problemet er fraværet af en forfatning, en fælles politisk tankegang, et fungerende parlament og den politik og tankegang, der fokuserer på landets og dets folks fælles interesser. Denne situation har ført til opdelingen af den føderale region i forskellige administrative centre. I en sådan grad, at PUK for et par år siden indsendte en ansøgning til Bagdad og bad om autonomi for Sulaymaniyah. Som et resultat af denne fragmentering styrer KDP-PUK effektivt de områder, der er under deres kontrol, som to separate regeringer. De har deres egne peshmerga-styrker, efterretningstjenester, specialstyrker og sikkerhedsstyrker.

Som et resultat opstår der en struktur, der er orienteret mod fælles mål, styret af sine egne love og regler og mangler ethvert center for ansvarlighed eller tilsyn; karakteriseret ved partipolitisk dominans og egeninteresse. De voksende problemer fører uundgåeligt til partidominans, økonomiske interesser og den militære magt, som disse nødvendiggør. I regioner, hvor der ikke er nogen retfærdige domstole eller domstole, eskalerer spændinger baseret på ønsket om at holde magten derfor til væbnede konflikter. Virkeligheden, at magten ikke kan gribes demokratisk, gør det modsatte uundgåeligt. Denne situation baner vejen for alle former for fraktionalisme, polarisering, rent-seeking og korruption. På et sted, hvor den politiske magt er delt mellem kumpaner, er det sikkert, at systemet ikke vil være demokratisk og ikke vil prioritere folkets og samfundets interesser.”

Når vi i denne tid er så optagede af nødvendigheden af at finde frem til en løsning på Syriens problemer gennem gensidige regionale og lokale aftaler , der kan gøre det muligt at skabe en varig fred mellem landets mange og meget forskelligt orienterede befolkningsgrupper, så vil det nok være godt, samtidigt at være opmærksom på, at det kræver, at de politiske arbejde, der knytter sig til en sådan udvikling, formår at fastholde dette sigte og ikke nøjes med at konsolidere sig omkring fastholdelsen af lokale magtpositioner.

Ikke mindst gennem det sidste år har der været fokus især på Barzani-familien omfattende økonomiske interesser, der bl.a. har ført til flere store retssager i Washinton D.C. , ikke mindst om store spekulationsopkøb af amerikansk ejendom. Det er bl.a. gennemført for midler, der fra USA har været bevilget til administrationen i Nord-Irak, mens Marzoud Barzani ledede delstatsparlamentet i Nord-Irak, Det skete tilmed i et nært samarbejde med den tyrkiske stat. Det har tydeligt vist, at KDP som parti ikke har haft fokus på de kurdiske befolkningsgruppersgenerelle interesser. Det er ikke mindst blevet klart i den seneste store retssag i Washington D.C., der især drejede sig om afsløringen af, hvordan KDPs Peshmerkastyrker havde været benyttet af KDP til målrettet at planlægge nedslagtningen af 10.000 yasidier og fordrivelsen af yderligere 400 000 yazidier omkring Sinjar i Irak i 2015, netop fordi Barzani-familien havde store økonomiske interesser i yasidiernes landområder og derfor på alle måder støttede Islamisk Stat ved gennemførelsen af folkemordet. 

Kilder:

Behdinan, Berxwedean, 2024: Barzani-family, a history of betrayal, Part One. ANHA, Hawar News Agency, 14. September 2024, https://www.nudem.dk/48801-2/

Behdinan, Berxwedean, 2024: Barzani-family, a history of betrayal, Part Two. ANHA, Hawar News Agency, 15. September 2024, https://www.nudem.dk/48806-2/

Halit Ermiş, 2025: Focusing on the essence of the conflict in Sulaymaniyah. ANF-News, 23. August 2025

Muayed Hameed,  Reuters, 2025: At least two killed, three wounded by security forces outside Lanaz refinery near Iraq’s Erbil, sources say. November 29, 2025

https://iraq.liveuamap.com/en/2025/29-november-12-at-least-one-protester-was-killed-and-three

Anonymous, 2025: How did the Lacan village incident start and what is behind it? ANF-News, 2. December 2025

Anonymous, 2025: KDP forces attack journalists covering the protests in Lacan, confiscating their equipment, ANF-news, 2. December 2025

Anonymous, 2025: CPJ and Metro Center condemn KDP forces’ attack on journalists in Lacan village. ANF-News, 3. December 2025

Anonymous, 2025: Tension continues in the village of Lacan. ANF-News, 5. December 2025