Efterhånden som krigen, der begyndte mellem USA og Iran, spreder sig over Mellemøsten og Golfstaterne, er de kurdiske partier i det østlige Kurdistan (Rojhilatê Kurdistan) gået sammen under paraplyen “Alliancen af Politiske Kræfter i Rojhilat” for at beskytte deres befolkninger og nationale resultater. Partierne, som i årevis har kæmpet hver for sig mod det iranske regimes politik med benægtelse og undertrykkelse, talte med én stemme den 22. februar. Dette blev modtaget med stor glæde af det kurdiske folk, da det for første gang markerede, at kurderne i Rojhilat har besluttet at handle sammen for deres grundlæggende rettigheder og krav.

Rojhilats Alliance af Politiske Kræfter har defineret sit hovedmål som “at kæmpe for at vælte Den Islamiske Republik Iran, sikre det kurdiske folks ret til selvbestemmelse og etablere en national og demokratisk struktur baseret på det kurdiske folks politiske vilje.” Fra den dag det blev annonceret, blev alliancen et mål for nationalistiske regimer som Iran og den tyrkiske stat.

Irans øverste sekretær for det Nationale Sikkerhedsråd, Ali Larijani, truede åbent alliancen og sagde: “De bør ikke gøre forsøgpå nogen som helst handling. Vi vil under ingen omstændigheder tolerere sådanne initiativer.” Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan har også kommenteret alliancen og har udtalt: “Vi ser kurdiske grupper med forskellige linjer gå sammen for at danne en alliance og komme med fælles udtalelser. Selvfølgelig overvåger vi dette nøje. Hvor meget de vil kæmpe mod regimet, hvor meget de vil kæmpe mod andre etniske grupper, hvor de befinder sig, hvad der vil ske, hvad de sigter efter, og hvad der kan komme ud af det; Vi følger og analyserer det hele.”

Før vi diskuterer den politiske historie bag de partier, der var samlet under ét tag — Kurdistans Frie Livsparti (PJAK), Det Demokratiske Parti i Iransk Kurdistan (KDPI), Kurdistans Frihedsparti (PAK), Organisationen for Kamp for Iransk Kurdistan (Sazman-i Xebat), Den Revolutionære Arbejderes Organisation i Iransk Kurdistan (Komala) og Kurdistans Arbejderes Organisation (Komala) — er det vigtigt at bemærke, at disse partier har forsvaret rettighederne for mere end 12 millioner kurdere, som har været udsat for intens undertrykkelse både under shahens styre og under Den Islamiske Republik.

Efter den seneste krigs udbrud den 28. februar iværksatte det iranske regime angreb på kurdisk-iranske lejre tilhørende organisationer med baser i Rojhilat, altså i det sydlige Kurdistan (Kurdistan-regionen i Irak). I mere end en uge har regimet angrebet lejrene og baserne for PAK, Sazman-i Xebat, KDPI og Komeleya Zehmetkêşan i Erbil og Sulaymaniyah. Mens regimet fortsætter sine angreb på kurderne, selv når det står på randen af sammenbrud, udtaler Alliancen af Politiske Kræfter i Rojhilat, at disse angreb demonstrerer Irans frygt for den kurdiske kamp for rettigheder og sin egen svaghed.

Parterne i alliancen understreger, at angrebene “kun vil styrke vores beslutsomhed i kampen for Den Islamiske Republiks fald og Kurdistans frihed.” Disse partier har været engageret i politisk aktivitet for kurdiske rettigheder og demokrati siden 1945.

KURDISTANS FRIE LIVSPARTI (PJAK)

Kurdistans Frie Livsparti (PJAK), den største struktur inden for alliancen, er baseret på idéerne og filosofien fra den kurdiske leder Abdullah Öcalan. PJAK blev grundlagt i 2004 og opererer inden for lokalorganisering, politik, forsvar og kvindeorganisering i sin kamp mod undertrykkelsen fra det iranske regime. PJAK fastholder positioner fra Zagros-bjergene til Asos-bjergene og Penjwen–Hawraman-regionen og går ind for demokratisk selvstyre, demokratisk konføderalisme og et kvindefrigørelsesparadigme. Det er det eneste Rojhilat-baserede parti, der styres af et medformandssystem, og det placerer kvinders frihed og et demokratisk autonomt styre i centrum for sin model. Dets medforpersoner er Viyan Peyman og Emir Kerimi.

En af de vigtigste organisationer i kvindekampen i Rojhilat er KJAR (Frie kvinders Samfund i Øst-Kurdistan), som organiserer kvinders kamp for frihed og lighed. KJAR har til formål at hæve stemmerne fra kurdiske og iranske kvinder mod regimets undertrykkelse, benægtelse og politik, der ignorerer deres identitet, samtidig med at kvinders modstand organiseres i sociale, politiske og samfundsmæssige sammenhænge. I den forbindelseetablerede den også Kvindernes Forsvarsstyrker (HPJ) som en del af kvinders selvforsvarsorganisering.

Østkurdistans Forsvarsenheder (YRK), der blev grundlagt i 2004, opererer som en væbnet forsvarsstyrke i Rojhilat. YRK oplyser, at dets mål er at forsvare det kurdiske folk mod den hårdeundertrykkelse og angreb fra det iranske regime. En anden vigtig struktur er KODAR (Et Demokratisk og Frit Samfund i Østkurdistan), der blev grundlagt i 2014 for at organisere det demokratiske samfund og operere inden for sociale og politiske områder med det formål at styrke den kurdiske nationale enhed.

Med krigen, der begyndte den 28. februar med Israels og USAsbombning af det iranske regimes militære strukturer i Rojhilat, stationeringen af regimets styrker i civile institutioner som skoler, moskeer og sociale faciliteter samt angreb på kurdiske partilejre, især i det sydlige Kurdistan, er truslerne mod det kurdiske folk blevet øget. Som svar opfordrer PJAK befolkningen til straks at oprette lokale komitéer, organisere logistiske netværk gennem forsvars-, sundheds- og serviceudvalg samt opfordre unge til at slutte sig til geriljastyrkerne og modtage militær træning.

DET DEMOKRATISKE PARTI I IRANSK KURDISTAN (KDPI)

KDPI er det ældste parti i alliancen. Grundlagt i Mahabad i 1945, ledes den i øjeblikket af generalsekretær Mustafa Hijri. Partiet huskes for proklamationen af Republikken Mahabad af dets leder Qazi Muhammad i 1946, som havde til formål at afslutte den nationale undertrykkelse mod det kurdiske folk. Men efter at den sovjetiske Røde Hær trak sig ud af Iran og shahens styrker rykkede frem, stod kurderne over for en stor offensiv. Qazi Muhammad, Seyfi Qazi og mange andre ledere blev henrettet i 1947 på Charchira-pladsen, hvilket skabte en stor krise for partiet.

Efter den iranske revolution i 1979 gik KDPI ind i en periode med omorganisering. Den internationalt anerkendte politiske leder og diplomat Dr. Abdurrahman Qasimlo blev partileder og fulgte en ny vej under sloganet “Demokrati for Iran, autonomi for Kurdistan.” Dog myrdede regimet i 1989 Dr. Qasimlo ved forhandlingsbordet i Wien. Dette attentat afslørede regimets fjendtlighed og vakte stor vrede blandt den kurdiske befolkning.

Efter Qasimlos død overtog Sadiq Sharafkandi ledelsen af partiet. Ligesom Qasimlo blev også han myrdet i et forræderisk angreb. Sharafkandi blev dræbt i september 1992 på Mykonos-restauranten i Berlin, mens han deltog i et møde i Socialistisk Internationale. Undersøgelser og retssager i Tyskland afslørede, at attentatet var blevet udført på ordre fra Irans øverste leder Ali Khamenei. Efter mange års interne uenigheder blev partiet genforenet i 2022 under ledelse af Mustafa Hijri.

ORGANISATIONEN FOR KAMP FOR IRANSK KURDISTAN (SAZMAN-I XEBAT)

Grundlagt den 26. juni 1980 opererer Sazman-i Xebat ud fra et nationalt og religiøst politisk perspektiv. Organisationen lægger også vægt på bevarelsen af religiøse værdier i det kurdiske samfund og er den eneste islamisk-orienterede struktur inden for alliancen. Sheikh Celal Huseyni spillede den vigtigste rolle i dens grundlæggelse. I dag besiddes posten som generalsekretær af hans søn Babe Sheikh Huseyni.

DEN REVOLUTIONÆRE ARBEJDERORGANISATION I IRANSK KURDISTAN (KOMALA)

Komala-strukturen inden for Alliancen af Politiske Kræfter iRojhilat har flere forskellige fraktioner. Oprindeligt blev den dannet i slutningen af 1970’erne, men senere oplevede interne splittelser. Nu, efter alliancebeslutningen, vil Komala-partierne arbejde under samme tag og med samme formål.

Komala opstod i slutningen af 1970’erne blandt kurdiske studenterkredse og venstreorienterede aktivistnetværk. Den så løsningen på det kurdiske nationale spørgsmål gennem klassekamp og ved at tage fat på arbejderklassens problemer. Efter den iranske revolution i 1979 opbyggede Komala stærke bånd til samfundets fattigere sektorer og besluttede at fortsætte sit arbejde under navnet “Revolutionær Organisation af Kurdistans Arbejdere.” Den arbejdede både med at organisere civile strukturer og med at opbygge Peshmerga-styrker, hvor dens organisatoriske struktur i Sanandaj fungerede som eksempel. Da ayatollah Ruhollah Khomeini iværksatte en bølge af angreb mod Kurdistan, holdt Komala stand i mange byer og landsbyer gennemflere måneder.

Mellem 1991 og 2000 arbejdede Komala også sammen med Irans Kommunistiske Parti og dets Kurdistan-organisation. Dog pressede interne splittelser inden for kommunistpartiet Komala til at definere en ny politisk vision i slutningen af 2000’erne. Som følge heraf grundlagde en gruppe ledende skikkelser, herunder Abdulla Mohtadi, Omar Ilkhanizade og Reza Kaabi, i 2006 Kurdistans Revolutionære Arbejderes Fællesskab.

Partiets generalsekretær Abdullah Mohtadi annoncerede beslutningen om at tilslutte sig alliancen med ordene: “Dette er meget gode nyheder for Kurdistans befolkning, som mere end nogensinde har brug for enhed.”

KURDISTANS ARBEJDERORGANISATION (KOMALA)

Kurdistans Arbejderorganisation brød ud fra det Revolutionære Arbejderes Samfund i Iransk Kurdistan i 2007 under ledelse af Omar Ilkhanizade. Efter mange års aktivitet holdt de to organisationer et fælles møde i Stockholm den 27. november 2022 og besluttede at genforenes under navnet “Revolutionært Arbejderfællesskab i Iransk Kurdistan.” Næste skridt var at fastlægge ledelsesstrukturen, men i 2023 blev det annonceret, at genforeningsforsøget var mislykkedes. Siden da har organisationen fortsat sit arbejde under navnet “Arbejdernes Fællesskab.” Reza Kaabi fungerer som partiets generalsekretær, og Fariba Mohammadi som dets talsmand.

KURDISTANS FRIHEDSPARTI (PAK)

Kurdistans Frihedsparti (PAK) brød også ud fra Den Revolutionære Arbejderorganisation I Iransk Kurdistan (Komala)og blev grundlagt i 2006 under ledelse af Hussein Yazdanpanah. Med missionen “Kurdistans uafhængighed” besluttede PAK den 19. august 2017, at de ville føre krig mod Iran.

Kilde:

News Desk, 2026: Kurdish parties in Iran since 1945. ANF-News, 9. March 2026

Oversættelse: Jesper Brandt