Af Dr. Hayri Hazargol

En pressekonference er blevet afholdt på vegne af Öcalan-bevægelsens ledelse på førsteårsdagen for PKK’s 12. kongres’beslutning om at opløse sig selv og afslutte den væbnede kamp. De skridt, som den kurdiske side har taget siden PKK’s 12. kongres sidste år, samt de skridt, staten har taget eller ikke taget siden, blev diskuteret. På et tidspunkt præget af debatter om, hvorvidt processen for fred og et demokratisk samfund, der blev gennemført under initiativ af den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan, var gået i stå, var dette et vigtigt møde, og betydningsfulde budskaber blev leveret.

Faktisk har denne proces været på dagsordenen i halvandet år. Det accelererede med Abdullah Öcalans ’Opfordring til Fred og et demokratiske samfund’ den 27. februar 2025. Opfordringen var ikke blot en appel om opløsning af PKK og afslutning på den væbnede kamp; den understregede også, at benægtelsen af kurderne skal ophøre på grundlag af en demokratisering, og at kurdisk eksistens og rettigheder skal anerkendes.

PKK opløste sig selv og afsluttede den væbnede kamp mod Tyrkiet for at bane vejen for at realisere de mål, der var angivet i Öcalans opfordring. Bevægelsen tog modige og radikale skridt, som næppe ville blive set andre steder i verden. Afbrændingen af våben af 30 guerillaer og tilbagetrækningen af guerillastyrker fra områder, hvor der var risiko for konflikt, skabte et stærkt grundlag for, at den tyrkiske stat kunne tage deres skridt. Gennem at brænde våben blev det demonstreret, at hvis der blev taget juridiske og forfatningsmæssige skridt, var der vilje og beslutsomhed ikke blot til at nedlægge våbnene, men også til at engagere sig i demokratisk politik i Tyrkiet. Disse punkter blev også nævnt i dokumentet, der blev læst op under våbenafbrændingsceremonien den 11. juli. Men som det fremgår både af teksten og svarene på spørgsmål under pressekonferencen den 5. maj 2026, har den tyrkiske stat ikke taget skridt, der vil fremme og fremskynde processen.

Alle ved, at det kurdiske spørgsmål ikke kan løses uden juridiske og forfatningsmæssige foranstaltninger. De brudflader, som kurderne har oplevet med staten gennem hundrede år, kan kun afhjælpes gennem juridiske skridt, der anerkender kurdisk eksistens og frihed. Som den kurdiske folkeleder har udtalt, står kurderne i øjeblikket uden for loven og udenfor juridisk beskyttelse. Denne situation kan kun overvindes gennem love, der anerkender kurdisk eksistens og rettigheder. Dette er den grundlæggende realitet, der ligger til grund for det hundrede år gamle kurdiske spørgsmål.

At anerkende kurdisk eksistens betyder at anerkende dens politiske vilje. På nuværende tidspunkt har staten stadig ikke defineret eller anerkendt Abdullah Öcalans politiske position og status, som kurderne beskriver som “vores leder og chefforhandler.” De forhandlinger, der de facto føres, må blive til officielle forhandlinger, så processen kan komme videre og fåbetydning i forhold til at løse det kurdiske spørgsmål og demokratiseringen. Hvis Öcalan bliver officiel samtalepartner og opnår betingelserne for frit at arbejde, vil det blive tydeligt, at den tyrkiske stat har viljen til en løsning, og processen vil accelerere.

Udtalelsen fra bevægelsens ledelse og svarene på spørgsmål under pressekonferencen, der blev afholdt i Medya Forsvars Zonerne for nyligt, fremhævede dette problem. Hvis Abdullah Öcalans politiske position i Imrali bliver klar, og han udfører sit arbejde som part i processen, vil støtten til processen for fred og et demokratisk samfund stige betydeligt.

Alle vil høre og lære direkte om, hvad Öcalan siger. Selvom DEM-partiets delegation har udtalt sig om mødereferaterne, ønsker offentligheden at høre Abdullah Öcalan direkte. Selv hvis det, der står i mødereferaterne, der er lækket til pressen, er korrekt, bliver det stadig et spørgsmål om debat. I den henseende ville det være meget vigtigt for denne proces, at journalister, intellektuelle og politikere mødes ansigt til ansigt med Abdullah Öcalan.

Hvis regeringen siger, at processen skrider fremad, og der ikke er dødvande, må den tage skridt i forhold til Imrali. Hvis Abdullah Öcalan, kurdernes chefforhandler, kan præsentere sine synspunkter og forslag åbent for offentligheden, vil påstanden om, at processen skrider frem, blive troværdig. I denne henseende hviler ansvaret på regeringen.

I den holdning, som bevægelsens ledelse fremlagde under pressekonferencen den 5. maj, kunne man se denne vilje og insisteren på at fremme en proces for fred og et demokratisk samfund. Mødet var dog også præget af alvorlig kritik rettet mod regeringen. Derfor bør regeringen tage disse udtalelser og evalueringer i betragtning og især tage de forventede skridt i forhold til Imrali.

Hvis Öcalans position og status ikke bliver afklaret, vil det uundgåeligt rejse spørgsmål om regeringens tilgang til spørgsmålet om samtale og dermed til selve processen. Hvis der ikke findes en ordentlig tilgang til en samtale vedrørende Tyrkiets mest grundlæggende spørgsmål, vil der opstå spørgsmål om, hvorvidt der er en reel vilje til at bringe kurdisk eksistens og frihed under juridisk beskyttelse.

Manglen på at afklare samtalepartnerens status, som ville være nøglen til at fremme processen, bringer uundgåeligt spørgsmåletop om, hvorvidt processen er ved at blive blokeret eller er blevet frosset ned.

Processen er endnu ikke afsluttet; dog skal der tages skridt på de primære spørgsmål, der er nødvendige for at fremme den og føre den mod et positivt resultat. De de facto møder og relationer, der hidtil er gennemført, må udvikle sig til politiske beslutninger og juridiske tiltag.

Det faktum, at Recep Tayyip Erdoğan overhovedet ikke har nævnt processen i sine udtalelser efter regeringsmødet, viser, at udtalelserne og evalueringerne på vegne af bevægelsesledelsen ikke var uden grund.

Det er nu statens tur til at tage skridt til udviklingen af den demokratiske samfundsproces. Det står også klart, at for at de, der hidtil har båret våben, kan vende tilbage til Tyrkiet, må der skabes et retssystem og et politisk miljø, hvor demokratisk politik kan udfolde sig frit, uden forhindringer, betingelser eller forbehold.

Kilde: 

Dr. Hayri Hazargol, 2026: What the Movement Leadership meeting showed. ANF-News, 6. May 2026, samt The newspaper Yeni Yaşam

Oversættelse: Jesper Brandt