Generalforsamlingen 2025–2026 for Kurdistans Nationalkongres (KNK), afholdt i Venlo, Holland, fortsatte med sin anden sessionsdag. Under mødet, hvor globale magtbalancer, geopolitiske udviklinger i Mellemøsten og kurdisk politiks fremtid blev diskuteret, blev institutionens aktivitet og endelige rapport præsenteret for delegerede til godkendelse.

Rapporten, der blev præsenteret på forsamlingen, indeholdt omfattende vurderinger af de nuværende resultater i kurdisk politik, nye økonomiske og militære indsatser for omringning fra regionale stater, institutionelle svagheder og vigtigheden af national enhed. De skitserede også de regionale og internationale risici, som kurderne står overfor, og foreslog fælles strategier til at håndtere dem.

Mødet fortsatte med taler af Sulaymaniyah-guvernør Heval Ebubekir, GORAN-repræsentant Meran Saleh, en repræsentant for Tevgera Zahmetkeşan-bevægelsen, en PJAK-repræsentant og sultan Öger, der talte på vegne af kurdiske kvinder i Europa. Institutionsrepræsentanter og inviterede gæster delte senere deres vurderinger. Nogle KNK-medlemmer, der ikke kunne deltage på grund af visumproblemer, deltog online.

Senere blev KNK’s aktivitetsrapport for perioden 2025–2027, sammen med en slutrapport med kritik og anbefalinger, præsenteret for delegerede. Efter drøftelser blev KNK’s 27-årige historiske proces evalueret, og der blev udvekslet synspunkter om foreslåede ændringer til organisationens vedtægter og program.

Den rapport, der blev vedtaget af Generalforsamlingen, fremhævede følgende hovedspørgsmål og anbefalinger:

GLOBALE MAGTBALANCER OG DEN KURDISKE VIRKELIGHED

Rapporten beskrev den nuværende proces, der udfolder sig i Mellemøsten, som en “tredje verdenskrig.” Den argumenterede for, at kampen om hegemoni mellem vestlige og østlige blokke former regionen, og understregede, at kurderne må forfølge etrationelt og pragmatisk udenrigsdiplomati for at sikre en varig politisk status inden for denne ligning.

Rapporten understregede, at internationale relationer udelukkende drives af interesser og magt, og beskrev den sårbarhed, som kurdisk fragmentering skaber, således: “I det internationale system er der ingen varige og strategiske alliancer, der dannes med aktører, der internt er fragmenterede og svage. Alle magter ønsker at se stærke aktører, der står sammen og ved, hvad de vil. Det kurdiske folk kan kun indtage deres plads ved bordet som geopolitisk og geostrategisk aktør gennem Demokratisk National Enhed.”

Rapporten understregede også, at den kurdiske politik, der udgårfra Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien fungerer som statslig politik uafhængigt af den regering, der sidder ved magten. Den bemærker, at ændringer i regeringspartier eller regimer ikke ændrer denne tilgang, og argumenterer for, at kurdisk politik må forme sin strategi derefter.

Rapporten fremhæver yderligere forholdene under den “hybride krigsførelse” i det 21. århundrede og understreger, at kurdiske bevægelser må omstrukturere deres metoder og kampredskaber for at tilpasse sig den nye æra.

EN STRATEGI FOR ØKONOMISK KVÆLNING

Rapporten identificerede “Udviklingsvejs”-projektet mellem Tyrkiet og Irak som en af de mest betydningsfulde strategiske trusler mod kurdiske fremskridt. Den oplyste, at Tyrkiet, i koordinering med den syriske regering, reelt er begyndt at drive en alternativ handelskorridor, der løber gennem Ovaköy, Rabia, og Tal Afar til Bagdad.

Ifølge rapporten skaber denne udvikling to store risici:

Militær risiko: Den permanente omdannelse af Xanesor- og Shengal-regionerne til militære operationszoner under påskud af vejsikkerhed.

Økonomisk risiko: Hvis korridoren bliver fuldt operationel, kan svækkelsen af Xabur-grænseovergangen – en af det sydlige Kurdistans vigtigste økonomiske porte – få alvorlige konsekvenser for den regionale økonomi.

ROJAVA: DAMASKUS’ GREB OG POLITISKE RISICI

Rapporten fastslog, at den autonome administration af Nord- og Østsyrien gennemgår en kritisk fase. Den bemærker, at en betydelig del af regionens økonomiske ressourcer er blevet overladt til Damaskus’ kontrol, mens militære og sikkerhedsmæssige gevinster bevares.

Den advarer om, at selvom relationerne med Damaskus kan købe tid på kort sigt, indebærer de også en langsigtet risiko for politisk og civilt pres gennem økonomisk afhængighed. Damaskus’ forslag om kun at tildele fire parlamentspladser til kurdere blev nævnt som bevis for denne tilgang.

DELING OG TRUSLEN OM ISOLATION I SYDKURDISTAN

Rapporten fastslog, at på trods af sin forfatningsmæssige status gennemgår Sydkurdistan (Başûr) en af de mest skrøbelige perioder i sin historie. Den kritiserer, at man ikke har fået danneten fælles regering, selvom der er gået lang tid siden valget.

Uenigheder mellem KDP og PUK vurderes at underminere den politiske og økonomiske stabilitet og øger sårbarheden over for udenlandsk indblanding.

Rapporten advarer også om, at manglende evne til at samle Peshmerga-styrkerne under en fælles kommando udgør en risikofor den internationale støtte, mens en mulig amerikansk-iransk tilnærmelse kan skabe nye geopolitiske problemer for regionen.

REGIMETS SVAGHED OG SOCIAL MOBILISERING I ØSTKURDISTAN

Rapporten fastslår, at Iran har lidt alvorlige militære og økonomiske tilbageslag i de senere år og ikke længere er så stærkt som i tidligere perioder.

Den bemærkede, at samfundet er under et enormt økonomisk, socialt og psykologisk pres, mens kravene om forandring – især blandt yngre generationer – fortsætter med at vokse. Rapporten foreslår, at en mulig regional våbenhvile kan gøre den socialemobilisering mere synlig.

DIALOGDEBATTER I TYRKIET

Rapporten omhandlede også diskussionerne i Tyrkiet om kontakter og dialog omkring den kurdiske leder Abdullah Öcalan. Den fastslog, at disse diskussioner viser, at det kurdiske spørgsmål og den kurdiske politiske virkelighed ikke længere kan benægtes.

Den bemærkede dog, at der stadig er alvorlige spørgsmål blandt den kurdiske befolkning om, hvorvidt processen repræsenterer en demokratisk løsning eller er en del af en anden politisk strategi. Kurdiske politiske institutioner blev opfordret til at udvikle et stærkere politisk sprog, der kunne informere samfundet nøjagtigt og opbygge fælles positioner.

KNK’S INSTITUTIONELLE SELVKRITIK

Generalforsamlingen evaluerer også KNK’s seneste institutionelle aktiviteter. Rapporten fremhævede åbningen af et officielt repræsentationskontor i Washington under navnet KNC som en vigtig diplomatisk bedrift.

Diplomatiske kontakter i Frankrig, Canada, Storbritannien, Indien og Australien blev også nævnt, sammen med initiativer på europæiske institutioner vedrørende Abdullah Öcalans status og “retten til håb.”

Samtidig indeholder rapporten selvkritik af institutionelle mangler. Især anerkender den, at Sprog-, Kultur- og Uddannelseskommissionen ikke har opfyldt de ønskede mål ombevarelse af kurdisk, udvikling af uddannelsespolitikken og styrkelse af kulturelle initiativer.

FORESLÅEDE LØSNINGER

Rapporten skitseree også en køreplan for at håndtere denflerdimensionelle belejrings- og pressionspolitik, som det kurdiske folk står overfor.

Ifølge rapporten omfatter dette:

– At sikre, at enhver dialogproces i Tyrkiet er baseret på forfatningsmæssige og juridiske garantier;

– Udvikling af en fælles strategisk koordinering mellem kurdiske politiske bevægelser;

– Færdiggørelse af en institutionel regeringsopbygning i det sydlige Kurdistan og samling af Peshmerga-styrkerne under en fælles national struktur;

– Styrkelse af de politiske, økonomiske og sociale relationer mellem Rojava og Sydkurdistan;

– Udvidelse af indsatsen inden for sprog, kultur og kunst for at øgeden sociale modstandsdygtighed overfor forskellige former forassimilationspolitik.

Endelig understregede rapporten, at selvom det kurdiske folk besidder større politisk erfaring og opsamlet viden end i tidligere perioder, forbliver dets fragmenterede struktur en væsentlig svaghed. At omdanne historisk erfaring til varige gevinster, argumenterer de, vil kun være muligt gennem national enhed, et professionelt diplomati, institutionalisering og en fælles strategisk vision.

Delegerede og institutionelle repræsentanter tog senere ordet for at give udtryk for deres synspunkter på KNK’s politik, mangler og prioriteter for den kommende periode.

Kilde:

Anonymous, 2026: KNK Report: The greatest guarantee for Kurds is national unity and institutionalization. ANF-News, 7. June 2026

Oversættelse: Jesper Brandt