Lokal kurderudryddelsespolitik i Tyrkiet VIII – Særlig tyrkisk krigsførelsespolitik og densindvirkning på samfundet

Af Rüstem Sincer

Narkotikahandel, prostitutionsnetværk, bandeaktivitet og et stigende antal selvmordstilfælde i de kurdiske byer i de senere år beskrives af eksperter som en del af en “bevidst politisk strategi.” Specialister ser denne cyklus, der strækker sig fra retsvæsenet til gaderne og fra kvarterer til fængsler, inden for rammerne af en særlig krigspolitik, der har til formål at bryde det kurdiske folks kollektive hukommelse og modstandstradition.

Det Demokratiske Regions Partis (DBP) Kvindeforsamling, som for nylig organiserede workshops over hele den kurdiske del af Tyrkiet under titlen “Kvindernes Forsamling mod Specialkrigsførelse” fokuserede på specialkrigsførelsespolitik rettet mod kvinders hverdag. Ved at mødes med kvinder i mange byer vurderede DBP’s Kvindeforsamling de sociale konsekvenser af denne politik, som de siger føres under den tyrkiske stats kontrol.

STEMMER FRA FELTEN OG WORKSHOPNOTER  

DBP’s næstformand Narin Gezgör offentliggjorde resultaterne af workshop-møder afholdt med tusindvis af kvinder i hele den kurdiske del af Tyrkiet som en del af ” Kvindernes Forsamling mod Specialkrigsførelse.” Hun sagde, at en særlig krigspolitik fokuserer på fattigdom gennem metoder som prostitution, stoffer, agentrekruttering og tvungen fordrivelse.

Narin Gezgör opsummerede de mest markante problemstillinger, der blev rejst under workshopsene, således: “Det mest synlige problem var rekruttering af tvangsagenter. Unge kvinder udsættes for pres for at blive informanter gennem økonomisk nød, især på universiteter og under jobsøgninger. Afpresning ved brug af lyd- og videooptagelser er en af de mest udbredte metoder. Økologisk og kulturel ødelæggelse bliver også gennemført som en del af den særlige krigsførelsespolitik. Deltagerne ser vandkraftværker (HPP’er), sikkerhedsdæmninger og skovbrande ikke blot som angreb på naturen, men som en politik, der har til formål at efterlade regionen affolket, frataget hukommelsen og afskåret fra produktionen.”

ØKONOMISK UAFHÆNGIGHED ER ET GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL

Narin Gezgör sagde, at navne som Ipek Er og Gülistan Doku er blevet symboler på særlig krigsførelse i samfundets kollektive hukommelse. Gezgör sagde: “Kvinder siger, at organiseret kamp er den eneste måde at konfrontere denne politik på. Spørgsmålet om økonomisk uafhængighed er også fortsat en af de mest centrale bekymringer, kvinder står overfor i dag. Blandt forslagene var at forhindre, at kvinder blev afhængige af systemet gennem fattigdom ved at udvide kvindekooperativer og kollektive arbejdsinitiativer.”

DER SKAL PRODUCERES MEDIEINDHOLD BASERET PÅ OPMÆRKSOMHED

Gezgör argumenterede også for, at planlagt medieindhold børskabes for at advare unge kvinder om falske “følelsesmæssige” forhold og rekrutteringsfælder, der opstår gennem sociale medieplatforme. Hun sagde: “Disse platforme øger synligheden af kvindebevægelsen, samtidig med at de gør kvinders problemer synlige for bredere dele af samfundet. Oplysningsbaserede publikationer og medieindhold skal udvikles. Workshops om ligestilling mellem kønnene og viden om politik indenfor specialkrigsførelse bør ikke kun involvere kvinder, men samfundet som helhed. Det er vigtigt at udvide disse workshops på måder, der henvender sig til mennesker i alle aldre, både i kvindelige og blandede miljøer.”

UNIFORMERET VOLD OG STRAFFRIHEDENS SKJOLD

Advokat Gulan Çağın Kaleli sagde, at spørgsmålet om uniformeret vold i Kurdistan må forstås ud over nutidens umiddelbare kriser. Ifølge Kaleli udgør denne vold en del af en historisk kontinuitet, der strækker sig fra det armenske folkedrab og Dersim-massakren til den mørke periode i 1990’erne og udgangsforbuddene, der er indført efter 2016.

Çağın sagde, at kvinders kroppe behandles af systemet som en slagmark, og tilføjede: “Et af de mest strategiske mål for specialkrigsførelsen er den kvindelige krop. Dominans, der etableres gennem kvinders kroppe, sender et budskab rettet mod et folks værdighed, tilhørsforhold og sociale eksistens. Den patriarkalske statsmentalitet retter sig mod kvinder gennem begreber som ære, ejerskab og kontrol, mens den i virkeligheden søger at ‘disciplinere’ samfundet som helhed. Under krigsperioder bliver sexisme ikke blot reproduceret, men også uddybet som et politisk redskab.”

RETSVÆSENETS ‘NATIONALE FORSVARS’-REFLEKS OG STRAFFRIHED

Gulan Çağın Kaleli sagde, at retsvæsenet fungerer som et “straffrihedsapparat” inden for denne politik og beskrev i slående detaljer, hvordan uniformerede gerningsmænd beskyttes i retssale.

Çağın sagde: “Det faktum, at sikkerhedspersonalets juridiske forsvarsomkostninger dækkes af Forsvarsministeriet og Indenrigsministeriet, udgør en juridisk garanti for, at staten står pågerningsmandens side. Nøddekreter indført efter 2016 har skabt en de facto immunitetszone for sikkerhedsstyrker. Domstole, der behandler følelsesmæssige og nationalistiske forsvar fra tiltalte, såsom påstande om ‘loyalitet over for fædrelandet’ eller deltagelse i ‘succesfulde operationer’, som grundlag for strafnedsættelser, udgør en af de største forhindringer for retfærdighed.”

Çağın sagde, at kvinder, der udsættes for vold, bliver ofre for anden gang under retssager på grund af den indflydelse, de anklagede udøver. Hun understregede, at retsvæsenet er blevet et rum, der legitimerer gerningsmændenes fortællinger i stedet for at afsløre sandheden.

SOCIAL BRUD I ANTAL

Serhat Temel fra Felt Forsknings Centret (SAMER) sagde, at stofbrugsraterne i kurdiske byer er fire gange højere end gennemsnittet i Tyrkiet.

Temel pegede på det hul, der afsløres, når data om stoffer, spil og selvmord i kurdiske byer sammenlignes med det nationale gennemsnit. Ifølge ham er normløshed bevidst blevet forvandlet til en norm i løbet af det sidste årti.

For at beskrive cyklussen af selvmord og afhængighed, sagde Temel, at de undersøgte data fra det tyrkiske statistiske institut (TÜIK) skitserede omfanget af den sociale opløsning gennem følgende tal: “I selvmordssager blev de højeste proportionale stigninger mellem 2000 og 2023 registreret i Siirt (Sêrt), Şırnak (Şirnex), Hakkari (Colemêrg) og Mardin (Mêrdîn). De mest tragiske data findes i aldersfordelingen; aldersgruppen 15-19 år står i centrum for selvmordssager, mens Diyarbakır (Amed) og Van (Wan) rangerer højest i selvmord af børn under 15 år.”

SIKKERHEDSSTYRKER VENDER DET BLINDE ØJE TIL

Temel sagde, at den officielle stofbrugsrate i Tyrkiet ligger på 3,1 procent og tilføjede: “Uafhængige feltstudier viser, at denne rate ligger mellem 7 og 11,6 procent i de kurdiske byer, cirka to til fire gange højere end landsgennemsnittet. I nogle distrikter er andelen af folk, der siger, at nogen omkring dem bruger stoffer, steget med op til 48 procent.

Selvfølgelig forbinder mange brugere også denne realitet med forskellige sociale forhold. Unge under 35 år siger, at arbejdsløshed og den økonomiske krise har presset dem ud i en dyb følelse af tomhed, hvilket igen driver dem mod afhængighed. Den dominerende opfattelse på gaden er, at sikkerhedsstyrkerne ‘vender det blinde øje til’ narkotikahandel. Politiske aktører og demokratiske institutioner har akut brug for at udvikle reaktioner, der kan kanalisere ungdommens energi ind i sundere sociale rum.”

DETTE ER IKKE FORFALD, MEN SYSTEMATISK ØDELÆGGELSE

Samfundsforskeren Mustafa Altıntop sagde, at den nuværende situation i samfundet ikke bør defineres som “forfald”, men som “systematisk ødelæggelse.” Han argumenterede for, at situationen opstod som følge af den bølge af undertrykkelse, der intensiveredes efter 15. juli gennem nøddekreter, statsudpegede forvaltere og udrensning af akademikere. Altıntop sagde: “Bandeaktivitet, som er blevet stadig mere populær blandt unge, bør forstås som produktet af mafiosostrukturer og illusionen om et glamourøst liv. Disse mafiosogrupper præsenterer unge mennesker, der står over for angst for fremtiden, med en illusion af luksus og status, hvilket afskærer dem fra deres sociale bånd. Unge mennesker bliver derefter sårbare over for at begå kriminalitet for at kunne slutte sig til disse bander.”

SAMFUNDET SKAL KONSOLIDERES

Altıntop sagde også, at den tunge undertrykkelse, folk har oplevet, sammen med forsømmelse under katastrofer som jordskælv og pandemien, har ophobet dyb social vrede. Altıntop tilføjede: “Vi ser denne vrede manifestere sig som voksende intolerance over for hinanden. For at overvinde denne ødelæggelse i samfundet må vi se på eksempler, der skaber enhed og kollektiv solidaritet, såsom Amedspors succes. Svære tider skaber stærke mennesker. På trods af alt må samfundet fortsætte med at insistere på strukturer, der fungerer efter fortjeneste.”

I den sidste del af denne otte-delte serie om særlig krigsførelsespolitik i de kurdiske områder af Tyrkiet beskriver jurister, sociologer og politikere hele landskabet, fra narkotika og retslig straffrihed til prostitutionsnetværk og økologisk ødelæggelse, som en centraliseret og flerlags form for “særlig krigsførelse.”

Den stærkeste kraft, der modstår dette mørke system, hævder de, er det voksende netværk af græsrodssocial organisation og kvindekamp, der bygges op gade for gade og kvarter for kvarter.

Kilde:

Rüstem Sincer, 2026: Special warfare policies and their impact on society – VIII. ANF-News, 16. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt