Skip to content
cropped-Nudem1.jpg

Nûdem er en dansk-kurdisk netavis med en gennemslagskraftig stemme.

Primary Menu
  • DANMARK
  • UDLAND
  • NORDSYRIEN
  • Fred og dialog
  • EZIDIERNE
  • MELLEMØSTEN
  • TEMA: DEM parti og valget
  • Udryddelses Politik
  • DEBAT
  • PORTRÆT
  • KVINDER OG LIGESTILLING
  • Natur / Bæredygtigehed
  • KULTUR
  • Hvem er vi ?
  • Home
  • NYHEDER
  • Kurtulmuş: Vi vil vedtage lovgivningen, før parlamentet går på ferie

Kurtulmuş: Vi vil vedtage lovgivningen, før parlamentet går på ferie

NU august 27, 2026
Screenshot

Screenshot

Tyrkiets parlamentsformand Numan Kurtulmuş har annonceret, at den længe ventede juridiske ramme om processen for fred og et demokratisk samfund forventes at blive vedtaget inden Den Store Nationalforsamling går på sommerferie. Efter møder med delegationer fra AKP, MHP, CHP og DEM-partiet udtalte han i Ankara onsdag, at de parlamentariske grupper bredt er enige om behovet for en sådan lovgivning.

Ifølge Kurtulmuş vil loven fastlægge de juridiske rammebetingelser, der gælder for perioden efter opløsningen af PKK. Det er tænkt som en midlertidig og forsigtighedspræget foranstaltning og vil eksplicit henvise til den opløste organisation. Samtidig understreger formanden, at lovgivningen hverken vil udgøre en generel amnesti eller give individuelle benådninger.

FORMÅLET MED EN BRED PARLAMENTARISK KONSENSUS

Kurtulmuş udtrykte sin støtte til at udarbejde lovgivningen på det bredest mulige parlamentariske grundlag. Målet, sagde han, er at styrke en demokratisk politik og skabe juridiske garantier for fortsættelsen af fredsprocessen.

“Vi håber, at få gennemført en lovgivning, der baner vejen for, at politiske uenigheder kan løses inden for det demokratiske og parlamentariske område i fremtiden,” sagde Kurtulmuş.

Han tilføjede, at i lyset af de nuværende spændinger i regionen er enhed og social sammenhængskraft vigtigere end nogensinde. Han opfordrede alle politiske partier til at indsende deres forslag uden forsinkelse, så en fælles vedtaget lovtekst kan udarbejdes.

VEDTAGELSEN ER PLANLAGT TIL NÆSTE UGE

Formanden udtrykte også tillid til, at Den Store Nationalforsamling kunne debattere et fælles udkast og vedtage lovgivningen allerede i næste uge.

“Vi vil afslutte denne sag, inden parlamentet holder pause,” sagde Kurtulmuş.

Han understregede dog, at dette vil kræve en lovtekst, der støttes i fællesskab af de deltagende politiske partier.

Det foreslåede lovforslag har til formål at etablere det juridiske grundlag for de næste skridt i processen med henblik på at løse det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet, efter PKK’s erklæring sidste år om sin opløsning og afslutningen på sin væbnede kamp.

Kurdernes leder Abdullah Öcalan, den kurdiske frihedsbevægelse og DEM-partiet har gentagne gange understreget, at en klar juridisk ramme er en nødvendig forudsætning for, at processen kan komme fremad.

Kilde:

Anonymous, 2026: Kurtulmuş: We will pass the legislation before Parliament goes into recess. ANF-News, 22. July 2026

Oversættelse: Jesper Brandt

Relaterede

  • Hvordan blev Hamaney ramt?

    Hvordan blev Hamaney ramt?

  • Coronaviruskrisen og social kontrol i udsatte grupper

    Coronaviruskrisen og social kontrol i udsatte grupper

  • Newroz-reception 2025 på Christiansborg

    Newroz-reception 2025 på Christiansborg

  • YPG starter deres offensiv mod Raqqa i begyndelsen af april måned

    YPG starter deres offensiv mod Raqqa i begyndelsen af april måned

  • HDP-medformand anklaget for “terror-propaganda”

    HDP-medformand anklaget for “terror-propaganda”

  • Ifølge officielle statistikker er utilfredsheden i Tyrkiet fordoblet under AKP-ledelsen

    Ifølge officielle statistikker er utilfredsheden i Tyrkiet fordoblet under AKP-ledelsen

Læst: 111

Post navigation

Previous: Artikler i ‘Rammeloven’ for fredsprocessen i Tyrkiet offentliggjort
Next: Hvis İmralıs porte ikke åbnes…

Posts List

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning IMG_6289

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning

juli 17, 2026
Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold? IMG_6408

Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold?

juli 8, 2026
Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation IMG_4605

Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation

juni 8, 2026
4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38  IMG_3618

4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 

maj 26, 2026
Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse IMG_9984

Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse

marts 27, 2026
Kurdisk fejring af Newroz newroz

Kurdisk fejring af Newroz

marts 18, 2026

Nûdem.dk Arkiv

| NUDEM.DK 2026 .