PKK siger, at nedrustning afhænger af Öcalans frihed og politiske deltagelse

Kurdistans Arbejderparti (PKK) har kritiseret Tyrkiets foreslåede fredsproceslovgivning som mangelfuld og advaret om, at dets krigere ikke vil lægge våbnene, medmindre den fængslede leder Abdullah Öcalan får det “frie liv og arbejde”, der er nødvendigt for at lede processen, og at de garanteres retten til at deltage i demokratisk politik.

I en søndagserklæring udsendt efter, at Tyrkiets parlamentariske Justitskomité lørdag godkendte udkastet til lovforslag, sagde PKK, som tog navnet Kurdistans Frihedsbevægelse efter sin opløsning i maj sidste år, at lovgivningen indeholdt “alvorlige fejl og fejl” og ikke ville være i stand til at sikre en omfattende løsning på det kurdiske spørgsmål.

“Ved ikke at bruge begrebet ‘kurdisk’ men blot henvise til nedlæggelsen af våbnene viser det, at spørgsmålet ikke er blevet vurderet på en omfattende måde,” lød det i erklæringen.

Lovudkastet, formelt kaldet Lovforslaget om styrkelse af national solidaritet og social sammenhængskraft, er blevet udarbejdet i fællesskab af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) og Nationalistbevægelsespartiet (MHP), og er også blevetunderskrevet af det pro-kurdiske Folkets Ligheds- og Demokratiparti (DEM-partiet) og oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Lovgivningen forventes at blive behandlet af det tyrkiske parlament senere på måneden. Den vil etablere en juridisk ramme for næste fase af fredsprocessen, herunder bestemmelser om at suspendere visse undersøgelser, retsforfølgelser og straffe knyttet til PKK-relaterede forbrydelser, hvis gruppen fuldt ud afvæbner sig og opløses.

Det foreslåede lovforslag giver også en ramme for hjemsendelse og reintegration af PKK-medlemmer, der ikke har været involveret i voldelige handlinger, samtidig med at der oprettes et statsligt organ til at overvåge processen og procedurerne for registrering af afleverede våben og andet materiale.

PKK sagde dog i sin erklæring, at loven ikke kunne lykkes uden en central rolle til Abdullah Ocalan, den fængslede grundlægger af PKK.

“Hvis en lov skal vedtages, og denne proces skal gennemføres, kan det kun ske under betingelserne for Reber Apo [Abdullah Öcalan]s frie liv og arbejde,” lød det i erklæringen.

“Skridt vedrørende vores bevægelse kan kun tages og gennemføres på baggrund af betingelserne for Reber Apos frihed til at leve og arbejde.”

Gruppen pegede også på kommentarer fra MHP-leder Devlet Bahceli, som gentagne gange har argumenteret for, at Öcalan skal drage fordel af “Retten til Håb”, et juridisk princip, hvor fanger, der afsoner livstidsdomme, skal have en realistisk mulighed for løsladelse og periodiske gennemgange af deres domme.

“Fra dag ét lovede Devlet Bahceli at garantere og implementere ‘Retten til Håb’ for Reber Apo,” lød der i erklæringen.

Den argumenterede for, at selvom Bahceli og AKP-embedsmænd har beskrevet fredsprocessen som statspolitik, definerer lovudkastet ikke klart Öcalans rolle.

“Devlet Bahceli understregede, at i Processen for Fred og et Demokratisk Samfund ville Reber Apo blive ‘koordinator for politiserings- og fredsprocessen’,” sagde de. “Statslige embedsmænd accepterede også dette forslag fra Bahceli. Alligeveler den rolle, som Reber Apo vil spille i denne proces, ikke defineret i loven.”

PKK sagde, at fraværet af garantier for demokratisk politisk deltagelse også kunne forhindre PKK-krigere i at vende tilbage til Tyrkiet.

“Der er et krav om, at guerillaerne nedlægger våbnene og vender tilbage,” lød erklæringen. “Hvis de tager til Tyrkiet og ikke kan føre demokratisk politik på grundlag af tanke- og organisationsfrihed – hvis de kriminaliseres og arresteres på baggrund af deres tidligere tilhørsforhold og udtalelser – så vil ikke blot ‘guerillaernes nedstigning til sletten’ [nedrustning] ikke finde sted, og de politikere, der blev tvunget til at flytte til Europa, vil heller ikke kunne vende tilbage.”

Advarslen kommer, mens Ankara forbereder sig på at gå videre med en lovgivning, der skal give en juridisk ramme for PKK’s afvæbning og opløsning.

Ifølge det foreslåede lovforslag vil processen træde i kraft efter en beslutning fra Det Nationale Sikkerhedsråd, der bekræfter, at PKK og tilknyttede organisationer har afsluttet deres fysiske eksistens og overgivet deres våben og ammunition, og at det er bekræftet af sikkerhedsinstitutionerne.

Lovforslaget vil tillade, at visse retsforfølgelser knyttet til PKK-medlemskab, ledelse, bevidst støtte til organisationen og propaganda vil blive udsat. Forsætligt mord begået som led i organisatorisk aktivitet ville være udelukket fra bestemmelserne.

Lovgivningen følger måneders udviklinger i Tyrkiets seneste fredsinitiativ, som blev mere fremtrædende efter Bahcelis håndtryk i oktober 2024 med DEM-partiets medlemmer afparlamentet og på efterfølgende møder mellem en DEM-delegation og Öcalan.

Den 27. februar 2025 opfordrede Öcalan PKK til at afvæbne sig og opløses, hvilket fik gruppen til at annoncere en våbenhvile. Den 11. juli 2025 brændte 30 PKK-krigere symbolsk deres våben ved en ceremoni nær Sulaimani i Kurdistan-regionen.

Bahceli har fortsat med offentligt at støtte processen, herunder hans nylige opfordring til at løslade den fængslede kurdiske politiker Selahattin Demirtas og at Öcalan skal drage fordel af “Retten til Håb.”

“Dette historiske skridt, vi har taget, er den stærkeste garanti for social forsoning og national enhed,” sagde Bahceli onsdag. “Vores tusind år gamle broderskab er blevet bekræftet igen. I denne proces vil 86 millioner mennesker blive vindere.”

PKK sagde, at det foreslåede lovforslag i stedet burde tjene som begyndelsen på bredere demokratiske reformer, der adresserer det kurdiske spørgsmål.

“Loven har til formål at bane vejen for demokratisk politisk arbejde på grundlag af en demokratisering,” sagde PKK og argumenterede for, at politisk deltagelse kun kunne garanteres gennem “organiserings- og tankefrihed.”

“Denne lov må være en begyndelse,” tilføjede den. “Hvis det bliver en lov, der åbner vejen for en efterfølgende udvikling, så vil det opfylde sin grundlæggende ‘ramme’-rolle.”

Gruppen opfordrede kurdere og demokratiske kræfter til at organisere sig omkring yderligere demokratisering og sagde, at den foreslåede lovgivning ikke alene ville løse det kurdiske problem.

“For at løse alle spørgsmål, først og fremmest det kurdiske spørgsmål, må kampen for demokratisering fremmes,” sagde de. “Derfor må vores folk og alle demokratiske kræfter organisere sig og kæmpe for demokratisering og en løsning på det kurdiske spørgsmål.”