Den 13. 2025 begyndte krigen mellem Iran og Israel, hvilket har eskaleret til en omfattende og voldsom krig med dybe regionale og globale konsekvenser. Krigen mellem Israel og Iran vil fortsætte endnu. Og hvordan konflikten udvikler sig, vil afhænge af de involverede parters vilje til at engagere sig i forhandlinger og undgå yderligere vold.

Med denne artikel vil vi kigge nærmere på, hvordan kurderne – det største mindretal i Iran – forholder sig til krigen mellem Israel og Iran?

I Iran er kurderne en etnisk og kulturel gruppe, der primært bor i det nordvestlige Iran, i den kurdiske region, også kaldet Rojhilat. Der bor cirka 11 millioner kurdere – fordelt forskellige steder i Iran.

KURDERNE BAKKER IKKE PRÆSTESTYRET I IRAN

Præstestyrets krig mod Israel får ikke opbakning blandt kurderne i Iran. De har i årevis blevet systematisk undertrykt både kulturelt, politisk og økonomisk.

Kurderne i Iran har for eksempel ikke kulturelle rettigheder, herunder retten til at tale deres eget sprog, kurdisk, i skoler og offentlige institutioner. Det kurdiske sprog er ikke officielt anerkendt i Iran, og undervisningen foregår normalt på persisk.

Præstestyret har i årevis anholdt og fængslet mange kurdiske aktivister, der kæmper for deres rettigheder. Der har været rapporter om tortur og mishandling af kurdiske fanger. De er blevet mål for systematiske henrettelser, især i de seneste år. Ifølge menneskerettighedsorganisationer, herunder Hengaw Human Rights Organization, er kurdere blandt de mest berørte etniske grupper i Irans henrettelseskampagner.

Præstestyret har ført et økonomisk ulighed i de kurdiske områder i Iran, som er blandt de mindst udviklede regioner i landet, hvilket fører til høj arbejdsløshed og lav levestandard for mange kurdere. Dette har skabt følelsen af marginalisering og uretfærdighed i forhold til andre etniske grupper i Iran.

KURDERNE BAKKER HELLER IKKE ISRAELS KRIG MOD IRAN

Israel har siden den 13. juni udført et meget omfattende luftangreb på Iran. Israel beretter, at målet var det iranske atomprogram – i hvert fald hvis man skal tro den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. Men det ser også ud til, at angrebet har hugget hovedet af den militære top i Iran. Flere af Irans topfolk er blevet dræbt af Israel.

Selvom den kurdiske befolkning ikke sørger over drabet af Irans militære top, så ser en overvejende af kurdere ikke Israels krig mod Iran til at løse landets udfordringer.

Krigen mellem Iran og Israel går særligt hårdt ud over de civile i Iran. Præstestyret kan ikke varetage borgernes sikkerhed, hvilket har ført til, at hundredvis af civile er blevet dræbt. Tusindvis af iranere er begyndt at forlade hovedstaden Teheran, hvor de søger mod sikre områder.

En overvejende af kurdere ser heller ikke Israels krig mod Iran som en kamp for demokrati, men at det handler i den grad om et geopolitisk spil. De har svært ved at se Israel som “helte” der skal skabe et nyt regimeskifte, der bygger på demokrati, eftersom de selv undertrykker palæstinenser, der bor i Palæstina og i Israel.

Israel har opført hundredvis af bosættelser på Vestbredden, som anses for ulovlige i henhold til international lov. Palæstinensere lever under tjekpoints, mure og adgangsrestriktioner, som begrænser deres frihed og dagligliv. Derudover bruger Israel administrativ tilbageholdese, hvor palæstinensere kan fængsles i månedsvis uden anklage eller retssag. Herudover går Israel målrettet efter befolkningen i Gaza, hvilket har kostet over 50 tusind mennesker livet.

EN TREDJE VEJ – HVERKEN TEHERAN ELLER TEL AVIV

Kurderne i Iran ser ikke krigen som en løsning på landets problemer og ønsker ikke at blive trukket ind i konflikten.

“Vi står for en politisk tilgang, som vi kalder ‘den tredje vej’ – en vej, der bevæger sig uden om de eksisterende magtstrukturer og konfliktfyldte politikker i Mellemøsten. Vi går ind for en regeringsmodel baseret på folkets enhed og lokal selvforvaltning. Løsningen ligger i at etablere en demokratisk retsorden for alle befolkningsgrupper. Vi foreslår et fælles liv, demokratisk autonomi og lokal regeringsførelse for alle etniske og religiøse samfund i Iran,” siger Zegrus Enderyari fra PJAK (Parti for et frit Kurdistan i Iran).

KONKLUSION

Kurderne i Iran står i et dilemma. De afviser præstestyrets undertrykkelse, men ser heller ikke Israel som en befrier. Mens Iran og Israel udkæmper deres krig, drømmer kurderne om helt noget andet: demokrati, lige rettigheder, lokal selvbestemmelse og et økologisk samfund.

Kilde: Firatnews.com