lørdag , 26 maj 2018

Dagbladet Informations spådom

Dagbaldet information giver i en leder (d. 30 oktober 2017) udtryk for, at ”vejen til status quo i Syrien og Irak meget vel kan blive, at Assad-styret hjælper Tyrkiet med at kværne de syrisk-kurdiske styrker, der er i færd med at etablere den sammenhængende enklave, Rojava, syd for Tyrkiets grænse, og som anerkender PKK-lederen Abdullah Öcalan som deres politiske ledestjerne”.

Information har skrevet meget om krigen i Syrien, men har samtidigt næsten demonstrativt negligeret kurdernes situation og udviklingen i det nordlige Syrien:

Måske er der en sammenhæng mellem dette og deres ret så usandsynlige spådom, selv om den givet afspejler nogles drømme i regionen.

Hver for sig kunne Assad og Erdogan givet ønske et sådant scenarie, men de har tydeligt vist, at de i stadigt mindre omfang har styrken til det. Og slet ikke sammen, da det formentlig vil blive vurderet som alt for risikabelt af stort set alle involverede stormagter. Assad vil desuden have rigeligt at gøre med at hindre Tyrkiet i dets stormagtsdrømme og fortsatte aktive støtte til Al-Qaida-og andre grupper, der stadig sidder på Idlib-provinsen, ikke langt fra både Assads kerneområder og den russiske flådebase – selv om han samtidigt heller ikke har problemer med at indgå taktiske aftaler med dem.

Man kan også godt forsøge – i bedste koldkrigsstil – at tilskrive udviklingen i Nordsyrien en personlig tilslutning til en vækkelsesprædikant, men det er at snyde Informations læsere, som jo ikke er så dumme.

For det drejer sig tværtimod om en uhyre bred bevægelse for en grundlæggende demokratisering af livet i Mellemøsten, som der formentlig har været en old-gammel tradition for, men som desværre er blevet frarøvet befolkningerne gennem historien og især gennem den senere koloniale og neokoloniale udvikling. Og det er langt fra bare kurdere, der støtter projektet Öcalan har blot formået, at mane traditionen frem igen.

Det er tankevækkende, at en avis, der gerne skriver spalte op og spalte ned om demokratiets vanskeligheder i vores del af verden, ikke kan opvise nogen som helst interesse for et storstilet demokratisk projekt, blot fordi det ikke har sit udgangspunkt i avisens eget europæiske liberale grundsyn.
Eller lefler man også gerne for det, som Jürgen Habermas i samme avis for nyligt har kaldt ”den selvglade antikapitalisme hos venstrefløjsnationalisterne”?

For det er ligeledes tankevækkende, at når avisen en sjælden gang – oftest perifert og på en nedladende måde – skildrer kurdernes situation, foregår det reelt næsten altid ud fra en etnisk-nationalistisk synsvinkel af enten tyrkisk eller arabisk-syrisk herkomst. Ud fra disse synsvinkler er der ingen plads til kurderne.

Det er svært at gennemskue baggrunden. For hvis ikke Abdullah Öcalan trods sine 18 års fængsling fortsat havde stået i spidsen for den praktiske og samtidigt succesrige kurdiske bevægelse for en radikal demokratisering af Mellemøsten, ville han givet have været elsket på dagbladet Information for sine omfattende historiske og politiske analyser.

Det har under alle omstændigheder inspireret os til at beskæftige os meget mere med Abdullah Öcalan og hans betydning for udviklingen i Syrien.

Kilde: Geografisk Info.