fredag , 23 juni 2017

Danmark bør modsætte sig, at Gibraltar nævnes i EU’s Brexit-udspil

Af Lave K. Broch

Der findes kræfter i EU, som vil straffe Storbritannien, fordi landet er på vej ud af EU. Men det er ikke i nogens interesse, at der går hårdknude i forhandlingerne om et fremtidigt samarbejde med Storbritannien. Derfor bør Danmark kræve, at Gibraltar slettes fra det svar, som EU er ved at forberede til Storbritannien efter, at den britiske regering har aktiveret artikel 50 i Lissabon-traktaten.

Forskellige medier har de seneste dage rapporteret, at EU lægger op til, at Spanien skal godkende den handelsaftale, som EU og Storbritannien efter forventningen indgår ved Brexit, før den kommer til at gælde for Gibraltar.

Jeg hørte om det første gang den 1. april og tænkte, at det må være en aprilsnar. Men det er det desværre ikke.

Det er meget uklogt, hvis EU insisterer på at blande Gibraltar ind i forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale med Storbritannien. Og jeg synes, at politikere i såvel Storbritannien og det resterende EU bør gøre alt for at undgå at gøre dette til et konfliktspørgsmål.

Gibraltar har været britisk 151 år længere end Sydslesvig og Flensborg har været tysk. Allerede i 1713 blev Gibraltar britisk, og området er en del af EU, fordi det tilhører Storbritannien. Derfor må og skal vi acceptere, at Gibraltar træder ud af EU sammen med Storbritannien.

Hvis Spanien mener, at de har krav på Gibraltar, så må de gå til den internationale domstol i Haag. Det er ikke noget, som vi skal blande os i bortset fra, at vi kan foreslå, at de to lande løser deres uenigheder fredeligt ved at gå rettens vej f.eks. som Danmark og Norge gjorde angående Østgrønland. Men det er værd at huske, at Spanien stadigvæk har to byer på det afrikanske fastland (Ceuta og Melilla), som Marokko gør krav på. Dem ønsker Spanien dog ikke at afstå til Marokko, og EU lægger formentlig ikke op til, at Marokko skal have indflydelse på om de nævnes i forskellige aftaler.

Personligt mener jeg, at Gibraltars egen befolkning må afgøre, hvilket land de vil tilhøre og alt peger på, at Gibraltars befolkning vil være britiske. Der har nemlig været afholdt to folkeafstemninger i Gibraltar om suverænitet. Den seneste afstemning blev afholdt i 2002, og spørgsmålet drejede sig om der var folkelige støtte til et forslag om at dele suveræniteten af området mellem Spanien og Storbritannien. Resultatet var en massiv afvisning af forslaget.

Ja til folkenes selvbestemmelsesret og en god handels- og samarbejdsaftale med Storbritannien efter Brexit! Nej til at gøre Gibraltar til et konfliktspørgsmål i forhandlingerne med Storbritannien!

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

INFO: Lave K. Broch er 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.