Er Iran interesseret i en krig mod USA?

Kawa Sima

For nyligt planlagde USA et luftangreb i den irakiske hovedstad, Bagdad, hvor en højtstående iransk general blev dræbt.

I angrebet var generalmajor Qassem Soleimani, der er øverstkommanderende for Quds-styrken i Irans Revolutionsgarde, således blandt de dræbte.

Soleimani var på vej ud af den internationale lufthavn i Iraks hovedstad, Bagdad, da hans køretøj blev bombet af et missil affyret fra en amerikansk drone.

Den iranske general Qassem Soleimani har “millioner af menneskeliv” på samvittigheden, og han har “dræbt eller alvorligt såret tusinder af amerikanere over en længere periode, og han planlagde at dræbe mange flere”, oplyste Trump.

Soleimani stod blandt andet bag et angreb mod en irakisk militærbase den 27. december, som kostede en amerikaner livet.  

Iran har lovet hævnangreb på baggrund af Soleimanis drab. Og i dag har det iranske regime ramt to militærbaser i Irak, der huser internationale soldater, er blevet ramt af missiler. Situationen mellem USA og Iran har eskaleret sig.

Spørgsmålet er om Iran officielt vil gå i krig med USA. Dette vil jeg gerne uddybe i mit indlæg.

Økonomi

Irans økonomi er landets absolut største udfordring. I de seneste måneder har flere i befolkningen oplevet sværere kår.

Irans økonomiske problemer er blevet forværret efter USA’s beslutning i maj sidste år om at udtræde af atomaftalen. USA har efter udtrædelsen genindført en række hårde økonomiske sanktioner.

I de sidste 12 måneder har Iran oplevet devaluering af landets valuta, den iranske rial, samt fald i landets købekraft og samlede industriproduktion.

Begrund af økonomien er præstestyret tilbageholdende med at gå i krig med USA. Det vil koste dem dyrt, der i forvejen lider af dårlig økonomi. Iran er ikke interesseret i krig. Slet ikke når det foregår i Iran. De vil hellere have, at krigen foregår andre steder end i Iran, hvilket jeg vil uddybe.  

Militært og politisk indflydelse i Mellemøsten

I de seneste år har Iran øget sit tilstedeværelse i Mellemøsten. Især i Irak efter Saddams Husseins fald, hvor de har udnyttet det tomme rum. Det gælder både politisk og militært. Iran nyder stor støtte blandt det shiamuslimske flertal i landets befolkning og støtter en række shia-militser i området.

I Syrien er Iran stærkt til stede og står bag Assad sammen Rusland, der i stadig højere grad ligner krigens sejrherre.

I Libanon har Iran gode relationer med det væbnede shiitiske parti Hizbollah, der er landets mest magtfulde aktør.

I Yemen har Houthierne, en gruppe shiamuslimske rebeller, der er støttet af Iran, kæmper mod Yemens regering.

Det er lykkedes Iran at have politisk og militær indflydelse i Mellemøsten. I stedet for at landet går i krig, så vil man hellere bruge deres militser mod sine fjender. I forhold til USA så vil man bruge deres militser til at ramme de amerikanske interesser, hvilket de også gør i forvejen.  En officielt krig mod USA vil koste præstestyret så dyrt, at de taber det hele i landet og i Mellemøsten.  

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.