torsdag , 19 oktober 2017

Erdogans livvagter slog igen på demonstranter i USA

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans livvagter angreb seks fredelige demonstranter, der forstyrrede Erdogans tale i New York City den 21. september 2017.

En amerikansk demonstrant ved navn Lucas Chapman afbrød Erdogans tale. Her blev Lucas Champan slået af Erdogans livvagter, selvom amerikanske sikkerhedsfolk forsøgte at beskytte ham.

Det er ikke første gang, at Erdogans livvagter angriber fredelige demonstranter i USA.

Den 16. maj angreb Erdogans livvagter de fredelige demonstranter ved den tyrkiske ambassade i Washington.

Demonstranterne protesterede imod den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, der mødtes med sin amerikanske kollega, Donald Trump, i Det Hvide Hus.