torsdag , 19 oktober 2017

EU’s hykleri om Tyrkiet

Af Rina Ronja Kari

Før ferien mødtes jeg med en af vores gode venner fra det kurdiske parti HDP.

HDP, som er det tredjestørste parti i Tyrkiet, er blevet hårdt ramt af det angreb på de demokratiske rettigheder, som foregår under præsident Erdogan.

11 demokratisk valgte HDP-medlemmer sidder i øjeblikket fængslet, herunder deres næstformand og en 85-årig borgmester. Mange flere af deres parlamentsmedlemmer risikerer samme skæbne, det gik nemlig især ud over dem da det tyrkiske parlament sidste år ophævede immuniteten for en stor del af parlamentsmedlemmerne.

Fængslingen af parlamentarikerne fra det store oppositionsparti er bare et af mange angreb på demokratiet under Erdogan. 100.000 offentligt ansatte er blevet suspenderede, 186 medier lukkede, 140 journalister sat bag tremmer og 3.640 dommere og anklagere blevet fyret, som Politiken beskrev det i en opgørelse i efteråret. Her i juli, på etårsdagen for kupforsøget sidste år, truede Erdogan atter med at genindføre dødsstraffen og med “halshugning af forrædere”.

Min ven fra HDP har også mærket Tyrkiets angreb på kurdernes rettigheder på egen krop, han har nemlig forbud mod at vende tilbage til sit hjemland.

En af de ting, vi snakkede om, da vi mødtes, var EU-parlamentets vurdering af Kommissionens årlige rapport om menneskerettighederne i Tyrkiet.

Den kritiserer sådan set krænkelserne ret skarpt, men problemet er, at der ikke følger nogen reel handling med. I stedet samarbejder EU så tæt med Tyrkiet, som man vel nærmest kan komme til det uden at der er tale om et egentlig medlemsland.

Ja, faktisk opfordrer rapporten til, at Tyrkiet på nogle områder bliver trukket tættere på, nemlig i form af en udvidelse af toldunionen med Tyrkiet. Og parlamentets betænkning støtter dette!

Det er meget symptomatisk for det hykleri, vi ser fra EU’s side, når det gælder menneskerettigheder.

Mens man ikke er sen til at slå ned, når EU’s stramme økonomiske regler bliver overtrådt, gribes der sjældent ind over for krænkelser af helt basale demokratiske rettigheder.

I Tyrkiets tilfælde skyldes det naturligvis, at EU har brug for borgfred på grund af den usmagelige flygtningeaftale. Altså den, hvor EU har givet Tyrkiet tre milliarder euro og åbnet forhandlingerne om medlemskab, for til gengæld at kunne deponere hundredetusindvis af flygtninge, som vi egentlig har pligt til at tage imod, under kummerlige forhold i tyrkiske lejre.

EU’s kritik af Tyrkiet er altså helt på sin plads. Men der er også brug for handling!

EU skal som minimum stoppe toldunionen og sikre, at Erdogans uacceptable fremfærd får økonomiske konsekvenser, der kan mærkes.

Men det kommer nok næppe til at ske, så i stedet vil jeg og resten af Folkebevægelsens gruppe i parlamentet, GUE/NGL, fortsætte solidariteten.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

INFO: Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.