onsdag , 18 juli 2018

Familiefar fanget i Tyrkiet

En 38-årig dansk lærer og statsborger er på 6. måned fanget i Tyrkiet. Hans kone og to børn i Danmark har nu brug for hjælp.

Den 38-årige Erkan er lærer i Brøndby og far til to. Og siden 26. juli sidste år har han været fanget i Tyrkiet.

Det tyrkiske militær har inddraget hans pas, han har fået udrejseforbud fra landet. Han er mistænkt for at være dansk leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK), men han er ikke anklaget. Hans retssikkerhed er derfor truet og hans situation i landet er usikker.

Danmarks Lærerforening er bekendt med hans identitet og har løbende kontakt til hans advokat.

De danske myndigheder presser på for at få løst situationen og få Erkan tilbage til Danmark, men efter et halvt år er der ifølge Udenrigsministeriet ingen udsigt til, at han kommer hjem foreløbig. Og sagen har i mellemtiden haft store konsekvenser for hans kone og børn, der ikke har set deres far i mere end 6 måneder – og som i mere end et halvt år har klaret måttet klare både hverdagen og udgifterne til advokatbistand med én indtægt

Økonomisk håndsrækning

Derfor har Brøndby Lærerforening startet en indsamling med det formål at afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser, sagen har for Erkan, hans kone og deres to børn.

Erkan har fået ulønnet orlov fra sin arbejdsplads på skolen, men familien har brug for hjælp til at betale deres faste udgifter og opretholde en nogenlunde almindelig tilværelse, indtil de kan få deres far og mand tilbage.

Du kan bidrage med økonomisk støtte her.