Forskellighedens betydning for patientomsorg

Af Ahmet Demir

Denne artikel handler om forskellige fagfolks behandling af syge patienter, idet jeg vil belyse, hvordan læger, sygeplejersker, sosuer og rengøringsassistenter gennem hver deres kontakt til patienten medvirker til helbredelse. Forskellig etnicitet, kulturel baggrund og samarbejde med kollegaer spiller ind og afslører ubrugte ressourcer, som vi har brug for.

Mit udgangspunkt er mine personlige oplevelser under min mors indlæggelse, hvor jeg de sidste tre til fire uger dagligt har været i kontakt med forskelligt sundhedspersonale.

Min mor er analfabet og kan ikke tale dansk, men hun kommunikerer nonverbalt med fagfolk fra læger til rengøringsassistenter. Ellers kan hun kun kommunikere med nogen, der taler tyrkisk eller kurdisk.

Respekt for hospitalspersonalet

Min mor kæmper i perioder med voldsomme smerter, men i næsten alle vores samtaler siger hun alligevel: ”Jeg er taknemmelig over for personalet. Jeg kan ikke tale med dem, men de aflæser mit kropssprog, kigger mig i øjnene og forstår mine behov. Jeg er utrolig glad for, at der også er ansatte, der taler tyrkisk og kurdisk. Når jeg taler med dem, føler jeg mig næsten hjemme. Medarbejderne er søde og enormt hjælpsomme, jeg kan ikke finde nok ord til at takke for deres omsorg og hjælp. Det er en kæmpegave, at tyrkiske, kurdiske og andre nationaliteter er ansat på hospitalet. De griner sammen og hjælper hinanden. Det er en stor gave for mig, som ikke kan sproget, at nogle medarbejdere taler mit sprog, men det danske personale behandler mig også godt, de er meget søde og hjælpsomme. Tak til jer alle.”

Selv om min mor ikke taler dansk, mærker hun tydeligt, at sundhedspersonalet via deres professionalisme har kontakt til hende. Hun kan mærke det dybt i sin sjæl.

Forskellige etniske baggrunde

Det er væsentligt, at ansættelse af medarbejdere med minoritetsbaggrund i forskellige funktioner giver ekstra tryghed for patienter som min mor. Det har høj signalværdi. Personalets samarbejde og kontakt til min mor ud over deres fagområder har helbredende effekt. Når fx rengøringsassistenten helt basalt hilser på hende og spørger, hvordan hun har det, føler min mor det som en rigdom, at hun kan tale sit eget sprog. Det hjælper en kort stund på hendes smerter og andre helbredsudfordringer.

Ubrugte arbejdsressourcer

De seneste uger er jeg gang på gang blevet bekræftet i, at min mor har gavn af at kunne tale med medarbejdere med anden etnisk baggrund. Vi hører ofte om høj arbejdsløshed i etniske grupper, og jeg har da også via mit arbejde som familiebehandler ofte mødt arbejdsløse kvinder fra disse grupper. De vil gerne bruge deres faglighed, og kvinder uden uddannelse vil typisk arbejde som rengøringsassistent eller tage en sosu-uddannelse eller anden uddannelse inden for sundhedssektoren.

Jeg håber at Jobcenter og andre myndigheder støtter disse kvinder i at komme i gang med uddannelsen, og at bl.a. hospitaler fortsat ansætter dem. De kan udføre deres arbejde med den ekstra sidegevinst, at de kan tale med patienter som min mor på deres eget modersmål.

Der er brug for en målrettet indsats for at få de ubrugte arbejdsressourcer i spil, så hele samfundet kan få glæde af dem. Ikke mindst er det godt for børn og unge at se, at deres forældre er på arbejdsmarkedet og en del af fællesskabet.

Afslutningsvis skal vi anerkende vores sundhedspersonale for deres omsorgsfulde arbejde over for folk, der ikke taler dansk. Hospitalerne bør få nødvendig økonomisk støtte til at ansætte flere og anerkende personalet for at udføre professionelt arbejde.

Den negative omtale af etniske minoriteter kan dæmpes, når borgere fx på hospitalerne ser alle typer borgere arbejde sammen og oplever styrken i forskelligheden og dens betydning for den enkelte, der yder eller modtager servicen.

Vi har brug for alle ledige hænder fra alle forskellige steder i samfundet.

INFO: Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.