fredag , 24 maj 2019

IS taber terræn i Syrien og Irak

På det seneste har IS tabt en række strategiske vigtige byer som Gri Spi (Tal Abyad) på den syriske grænse til Tyrkiet, den irakiske by Tikrit, olieraffinaderiet Baiji og senest byen Ramadi.

Allerede i mandags indtog den irakiske hær byen Ramadi fra IS. Den irakiske hær har ikke oplyst, hvor mange der er døde eller sårede under kampene.

For nylig lykkedes det PKK-, YPG-, peshmerga-styrker at generobre den kurdiske by Shingal, der blev indtaget af IS i august 2014.

IS har tabt store landområder til kurderne i Irak og Syrien. Senest har den nye Demokratiske Koalition mellem kurdiske YPG/YPJ og en række syriske oprørsbevægelser erobret områder fra IS.

Endnu et nederlag kan være på vej for IS

Syriske Demokratiske Kræfter, der involverer YPG/YPJ, har overtaget kontrollen af Tishrin-dæmningen. Det betyder, at IS ikke længere kan bringe forsyninger fra byen Jarublus til Raqqa.

Ifølge nyhedsbureauet Hawarnews er de Syriske Demokratiske Kræfter på vej mod byen Minbic, hvor der meldes heftige kampe. Hvis det lykkedes de Syriske Demokratiske Kræfter at overtage Minbic og senere Jarablus, så kan IS ikke længere bringe forsyninger fra den tyrkiske grænse, da kurderne dermed vil have al kontrol langs den tyrkiske grænse.