torsdag , 18 juli 2019

Klimatopmødet i Marokko slutter i enighed

Efter klimatopmødet er landene enige om at sikre, at Paris-aftalen kommer på plads senest i 2018.

Der er opnået enighed om, at reglerne, der skal sikre gennemførelsen af Paris-aftale fra 2015, skal være på plads senest i 2018.

På klimamødet i Paris gav omkring 200 lande håndslag på at begrænse stigningen i de globale temperaturer, skriver DR Nyheder.

Slut med fossile brændstoffer

Jennifer Morgan, topchef for Greenpeace International, siger, at hvis regeringer mener det alvorligt med Paris-aftalen, så kan der ikke gives tilladelse til et eneste nyt projekt med fossile brændstoffer.

”For at undgå klimakatastrofer er vi nødt til at holde fossile brændstoffer i jorden, gå over til økologisk landbrug og hundrede procent vedvarende energi. Vi vil være den generation, som sætter punktum for fossile brændstoffer”, siger Jennifer Morgan.