Kobanê: Byen der ikke overgiver sig til IS

Kobanê: Byen der ikke overgiver sig til IS

Størstedelen af den danske befolkning er på det seneste stødt på ordet ‘Kobané’, som er navnet på det kurdiske selvstyreområde i Nordsyrien (Rojava). Kobané har du enten hørt i danske nyheder i forbindelse med terrorbevægelsen Islamisk Stats (IS) angreb mod byen eller også har en af dine venner på Facebook ændret sit profilbillede til ‘Kobané’ med en sort baggrund.

Men hvor og hvorfor Kobanê?

Byen Kobané i Rojava, (Vestkurdistan) ligger kun 10 til 15 km fra den tyrkiske grænseby, Suruç, i Urfa provinsen, hvor størstedelen af befolkning også er kurdere. På begge sider af grænsen er der familier, der blev tvangsadskilt som følge af det nye verdenskort i kølvandet af første verdenskrig.

Kobané har siden 15. september atter været under massive angreb fra IS. Tilbage i juli 2014 havde IS på samme måde angrebet byen. Dog blev dette angreb håndteret af kurdiske sikkerhedsstyrker, Folkets Forsvarsenheder (YPG), som er den syriske gren af Kurdistans Arbejderparti (PKK). Situationen i området er blevet meget alvorlig siden fredags og Kobané er i skrivende stund fortsat omringet fra tre sider og Tyrkiet har lukket grænsen nordpå. Det vil sige at byen med omkringliggende landsbyer på størrelse med Odense (135x 40 km2) er efterladt til sin egen skæbne over for en ekstremistisk terrorbevægelse, der dagligt promoverer sine brutaliteter. På trods af koalitionens krigsfly der har fløjet over Kobané, rapporterer kurdiske medier, heriblandt Firatnews, at IS ikke har fået store skader efter koalitionens påståede bombninger. I søndags sagde en af YPG´s kvindelige kommandanter Meryem Kobané til den tyrkiske nyhedskanal IMCTV, at koalitionen burde vise sin troværdighed nu i kampen mod IS, idet hun ikke mente, at koalitions styrker gør nok for at hjælpe kurderne i kampen mod IS. ”Hvis de (koalitionen, red) virkelig vil svække IS, hvis de virkelig vil kæmpe mod terrorisme, så er mange af dem kommet her (Kobané, red.) med deres tunge udstyrer. Der vil ikke være andre bedre muligheder end nu, hvis koalitionen ønsker at skade IS alvorligt” (IMCTV, d.28.9.14). Koalitionen mod IS er blevet etableret i et møde i Paris midt i september og nu består af 40 lande, hvoraf 10 lande fra Mellemøsten, heriblandt Qatar og Tyrkiet.

Ifølge oplysninger fra Saiar Deriki, formand for prokurdisk parti Demokratisk Unionarti, PYD i Danmark, rummer Kobané-regionen 400 landsbyer og har et indbyggertal på 700.000, hvoraf 300.000 er folk, der i løbet af den syriske borgerkrig er flygtet henholdsvis fra Assad-regimet og IS-bevægelsen. Der er ifølge Deriki tale om folk, der primært er flygtet fra byerne Aleppo, Humus, Raqqa. Idet de kurdiske områder under den syriske borgerkrig har været de mest stabile og sikre zoner for folk på flugt. Deriki beskriver Kobané–regionen med mange ressourcer. Landbrug har altid været drivkraften i Kobané, imens vandbrøndboring beskrives af Deriki som et ekspertiseområde for Kobané-folk. ”Uanset hvor i Syrien, man skal bore en vandbrønde, så er det én fra Kobané, man får fat på, for de har meget erfaring med det”, siger Deriki.

Hvad gør Kobané til et eftertragtet mål for IS?

Den ovennævnte stabilitet og sikkerhed i Kobané er i løbet af de sidste to år flere gange blevet forsøgt at blive destabiliseret af IS.

Kobané er en af tre kantoner i det selvstyrende kurdiske område Rojava, Vestkurdistan. Ciziri og Afrin er de to andre kantoner. Som man kan se på kortet udgør disse kantoner ikke en geografisk enhed, dog styres alle tre kantoner efter repræsentativ demokrati, imens Demokratisk Union Parti, PYD og Folkets Sikkerhedsstyrker, YPG har organiseret og etableret sig i alle tre kantoner. Den kurdiske revolution i Rojava er først blevet erklæret i Kobané i juli 2012. Grunden til at kurderne kalder selvstyret som revolution skal findes i en ny samfundsmodel, ”demokratisk selvstyre”, der bygger på principper fra repræsentativt demokrati. I dag styres alle kantoner med lokale råd, hvor alle etniske og religiøse minoriteter er repræsenteret. Udover kurdere er der tale om arabere, alevier, assyrere, armenere og kristne. Modellen, som blev konstruereret af den fængslede kurdiske leder Abdullah Öcalan, blev ført i livet første gang i Kobané i juli 2012. Kobané har også en særlig betydning i PKKs historie. Den første faldne PKK guerilla kommer fra Kobané, som samtidig er en de kurdiske byer, hvorfra PKK har rekrutteret flest guerillaer. Abdullah Ôcalans 40 dages ophold i Kobané i juli 1979 beskrives af den kurdiske journalist Amed Dicle som et ophold, der har skabt kontakter og adgang til hele Mellemøsten for Ôcalan.

rojava hatti

Årsagen til at der er områder imellem kantoner, som ikke er under kurdisk styre skal findes i Baath´s regimets (Assad´s familie) mangeårige assimilationspolitik, det såkaldte ”arabiske bælte”, som går ud på at omringe kurdiske landsbyer med arabiske landsbyer for at kvæle et muligt kurdisk magtforhold i regionen. Geografisk er Kobané kantonen, der befinder sig tættest på byen Raqqa, hvor IS har erklæret et såkaldt ”kalifat”. Kobané befinder sig desuden mellem kantonerne Afrin og Cizire, hvorfor IS vil opnå bedre strategisk overlegenhed i tilfælde af Kobané falder i IS´ hænder. På den måde vil Kobané give bedre muligheder for at ovetage kantonen Cizire, der rummer ufattelig mange underjordiske ressourcer. Byen Rimelan, der befinder sig inden for Ciziré-kantonens grænser, huser meget mere olie end hvad resten af Syrien har og reserverne i byen beskrives som svarende til oliereserverne i Kirkuk i Sydkurdistan, Irak. Når man tager oliereserverne i betragtning, burde det ikke være en overraskelse, hvorfor blandt andet IS kunne have en interesse i Rojava.

Støtter Tyrkiet IS?

Siden den syriske borgerkrig brød ud, er Tyrkiet adskillige gange blevet beskyldt for at støtte radikale islamistiske grupperinger i Syrien. Selv tyrkiske aviser som Taraf og Radikal har endda dokumenteret, hvordan den støtte finder sted. Det kan udefra være svært at forstå, hvordan et land som Tyrkiet, der i øvrigt har NATOs anden største hær, tillader sig at støtte ekstremistiske grupper som IS, når landet samtidig for nyligt tilslutter sig koalitionen mod IS.

Men sagen er egentlig ikke særlig indviklet, hvis man går tilbage til netop dér, hvor syrisk borgerkrig brød ud. Assad valgte dengang at trække sine styrker tilbage til Damaskus for at opbevare magten. Dette har medvirket til at kurdere har haft råderum til at etablere deres selvstændighed ud fra ovennævnte demokratiske samfundsmodel, demokratisk selvstyre.

Tyrkiet har fra starten af været interesseret i at destabilisere det kurdiske magtforhold i Syrien. Derfor var det sådan set ligegyldigt for Tyrkiet, hvem de skulle arbejde sammen med. Vestens interesse i at vælte Assad ned ved at støtte syrisk opposition har i den forbindelse givet Tyrkiet et legitimt grundlag for at støtte Islamisk Stat med sin egen hjemlige og hemmelige dagsorden. Udadtil så det ud til at Tyrkiet støttede syrisk opposition, ”Det frie syriske hær”, bestående af mange grupperinger, heriblandt Al Nusra og IS. Men i virkeligheden var det anderledes indadtil. Vi taler om en tyrkisk støtte til IS med alt fra logistik til medicin samt træning af IS militante gennem pensionerede tyrkiske officerer.

På trods af at verdenssamfundet, heriblandt USA, har indskærpet tonen over for IS, ser det ud til at Tyrkiets støtte til IS er verserende. Nye afslørede videoer på sociale medier viser blandt andet, hvordan Tyrkiet har transporteret kampvogne til IS i toget. Se videoen her:

Tyrkiets tidligere udenrigsminister og nuværende ministerpræsident Ahmet Davutoglu kaldte IS for en gruppe af vrede mennesker for at fastholde den statslige konsensus om ikke at kalde IS for terrororganisation.

Læs hele historien her

Indtil den 20. september, hvor 49 tyrkiske ambassadefolk blev løsladt af IS efter 101 dage, har Tyrkiet altid gemt sig bag en undskyldning om at 49 ambassade-folk var blevet taget som gidsler, hvorfor deres tone over for IS er meget mere påpasselig. Dog er det endnu ikke klart, hvad Tyrkiet har lovet IS for at få gidslerne frigivet. IS har efter frigivelsen af gidslerne offentligt erklæret, at de har handlet med tyrkisk stat, imens landets nyvalgte præsident Erdogan mener forhandlingernes indhold forbliver en statshemmelighed.

Hvem ved, om det var Kobané, der har været i forhandlingernes centrum? Det må tiden vise. Sandheden vil komme frem før eller senere!