onsdag , 26 juni 2019
Kurderne fra Midtanatolien – Rejsen og rødderne

Kurderne fra Midtanatolien – Rejsen og rødderne

Nûdem fik afholdt endnu et spændende arrangement om kurdere fra Midtanatolien ved etnologen Haci Akman, som selv er kurder fra Midtanatolien og dagligt bor i Norge. Akman har blandt andet forsket i norsk/skandinavisk kulturhistorie, museum, etnicitet og kulturarv. 

Mange af Nûdems læsere mødte op med stor interessere og nysgerrighed til Haci Akman, som gav fyldestgørende og nuancerede svar på de mange spørgsmål. Akman startede seminariet ud med at fortælle, at det er svært at bedømme helt præcist, hvor de midtanatolske kurdere oprindelig stammer fra, da kilderne er sparsomme. I forlængelse af dette fortsatte oplægget med at fokusere på, hvem de midtanatolske kurdere er, etnicitet og spredningen af kurderne i Midtanatolien og i Europa. 

Haci Akman pointerede, at kurderne gennem historien har været ufrivilligt splittet som konsekvens af eksterne beslutninger og kræfter. Men Akman mener, at kurderne har haft en tendens til at knytte splittelsen til sig selv. ”Vi har videreudviklet splittelsen”, sagde han blandt andet under det to timer lange seminar. 

Kurderne er blevet delt op i fire dele, nemlig Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Denne splittelse har med tiden medført forskellige dialekter og traditioner, hvilket har gjort det sværere at finde ligheder hos det kurdiske folk. 
De forskellige dialekter gør det svært for kurderne at kommunikere og Akman udtrykte vigtigheden af lyde i denne forbindelse. Da lydene i vores sprog kan spores tilbage til vores rødder, hvilket kan anses som et spor i søgen efter rødderne. Dog findes der stadig fællestræk, som er værd at huske på, og i nogle tilfælde er der faktisk ligheder i dialekten, selvom geografien er anderledes. Ydermere har kurderne været gode til at fastholde er den litterære tradition, som er meget rig hos dem. Her kan nævnes fortællinger og myter. 

Haci Akman fortalte desuden også om kurdernes manglende ABM (Arkiv, Bibliotek, Museum), som er hukommelsesinstitutioner, som hverken findes i Kurdistan eller andre steder. Han sammenlignede situationen her med jødernes, som har oplevet en undertrykkelse og udslettelse, men trods alt stadig har ABM, hvilket han synes var en beklagelig mangel hos kurderne. 

Mange kurdere er interesserede i migrationen fra Kurdistan og i at finde det rigtige tidspunkt og mere fakta henvendes der til græsk arkiv, da det er der, der er størst mulighed for at finde de rigtige informationer. Der er nogen som peger på migrationen fra Kurdistan fandt sted i 1400-tallet, mens andre mener det fandt sted i 1800-tallet. 

Den sidste del af seminariet omhandlede kurdernes søgen efter identitet og forståelsen af denne.

Haci Akman mener, at mange kurdere ikke har en fornemmelse eller en rigtig forståelse for Kurdistans beliggenhed og størrelse. 
Akman fortalte, at ”dobbelt identiteten” tit opstår blandt midtanatolske kurdere, hvilket medfører problematikker for deres identitetsforståelse. 
For at eksemplificere den kurdiske søgen efter identitet blev begrebet ”hjem” nævnt, som et kurdisk begreb der tit udtrykkes i poesi, og som symboliserer et nostalgisk udtryk og behov for at finde tilbage til hjemmet. 

Udover at de opmødte fik mulighed for at stille Haci Akman spørgsmål, fik de også mulighed for at lytte til autentisk midtanatolsk musik i cafeen, som blev udført af: Hozan Pıço fra Kelhasan, Hozan Figen Fener fra Kuşça (Hecilara), Serdal Gezen fra Kuşça og Osman Sari fra Yeniceoba (İncov).