mandag , 11 december 2017

Kurdernes onkel Hassan sagde farvel i dag

Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark (FEY-KURD) har lavet en pressemeddelelse i forbindelse med onkel Hassan som døde i dag efter længere tids sygdom.

“Xale Hassan, som vi kaldte ham i det kurdiske miljø herhjemme, Hassan Haydar Gürarslan tog fredeligt afsked med familien og sine kammerater lørdag morges kl. 8.15, hvor han lå indlagt på Bispebjerg Hospital. Han havde i længere tid kæmpet en brag kamp mod kræftsyge, og lige indtil nogle timer inden hans afgang biholdte Xale Hassan sin standhaftige og viljestærke holdning overfor sygdommen. Det er præcis sådan vi vil huske ham – standhaftig, viljestærk og retfærdighedens urokkelige bevogter.

Det 79 år lange liv skildrer en karakter skabt af tørsten for frihed og ligestilling på såvel personligt som nationalt plan. Hjemegnen Maras i det sydøstlige Tyrkiet har op gennem det 20 århundrede lagt scene til en konstant chikane fra det tyrkiske regime, som ikke tyede til umenneskelige metoder i brug for at knække opstandskulturen blandt alevierne, hvoraf de fleste kurdere. En iskold vinter aften d. 19. april 1978 blev et mindre provokativt angreb mod en butik gnisten til en lynchbølge mod byens alevier. I dagene der fulgte mistede mindst 111 mennesker deres liv, hundredevis sårede og lige så mange hjem jævnet ned med jorden.

Det var samme år Kurdistans Arbejderparti (PKK) blev etableret. 2 år senere overtog militæret magten i landet og i årene der fulgte, blev undtagelsestilstanden en carte blanch for yderligere forankring af fascismen.
Onkel Hassan familie led ikke en meget anderledes skæbne. I konstant splittelse mellem de forskellige venstreorienterede fraktioner men samtidigt udsat for regimets kollektiv afstraffelse. I årene der fulgte fortsatte forfølgelsen, og familiens hus som så mange andres blev brændt ned.

Familien søgte tilflugt i Danmark i 1997, hvilket desuden gav onkel Hassan endeligt muligheden for at kunne rejse en stemme for det kurdiske folks rettigheder og ytre støtte til den kurdiske frihedskamp. Samtidigt fandt han begejstring i sin sag, idet to af hans døtre tilegnede sig deres pladser i fronten inden for frihedsbevægelsen.

Lige siden har kurderne herhjemme under FEYKURDS faner kendt til Onkel Hassans utrættelige engagement fra demonstration til demonstration og møde til møde. Det faldt ikke i god jord hos den danske stat. Han blev sammen med 10 af sine kammerater anholdt under anklager om støtte til ”terror”. I en alder af 74, sad Onkel Hassan varetægtsfængslet i 3 måneder, for det meste i isolation.

Han brugte tiden til at studere sagen nærmere og opretholdt gejsten ved nyhederne fra Rojava Revolutionen, hvor de kurdiske kvinder begyndte at skrive folkenes historie på ny. Sagen afsluttede som så mange lignende andre steder i Europa og Tyrkiet som et næsten suverænt nederlag til anklagemyndigheden.

Udenfor ventede kurderne på deres onkel Hassan, som stadig var at finde i foreningslokalerne i Valby på daglig basis for at tale med de unge og ældre om ligestilling og demokrati. Og sådan vil æret fortsat være hans minde. Må du hvile i fred Xalo, stafetten er hermed givet videre.”