Kurdernes vanskelige frihedskamp

Kurdernes vanskelige frihedskamp

Af Annette Mørk

I disse måneder sidder ti kurdiske mænd fortsat på anklagebænken, tiltalt for at have ydet økonomisk støtte til PKK – en af de kurdiske frihedsbevægelser – som står på EU og USA´s terrorlister. Retssagen mod dem er den fortsatte farce, som begyndte med Tyrkiets krav om lukning af den kurdiske tv-station: ROJ TV – med sendetilladelse fra Danmark. Tyrkiet krævede den lukket, som betingelse for at give Anders Fogh Rasmussen deres stemme, så han kunne tiltræde posten som Nato´s generalsekretær. De ti mænd er ikke tiltalt for at have ydet bidrag til våben, men for at have ydet penge til de områder PKK opererer i, og det skal de ifølge anklageren have gjort – åbenlyst og med bilag og regnskab – gennem bidrag, ikke til PKK, men til den dengang lovlige tv-station ROJ TV.

Det undrer så, at udenrigsministeren i Berlingske Tidende (den 23. august) offentligt tilkendegiver, at den danske regering “vil komme til at støtte PKK”. Han udtaler: “Dette er ikke en diskussion af PKK´s status i EU-kredsen lige nu. Vi koncentrerer os om at støtte kampen mod ISIS”. Nu er det sådan, at EU-Domstolen i 2008 kom frem til det resultat af terrorstemplingen af PKK er ugyldig, hvilket dog ikke har fjernet frihedsbevægelsen fra terrorlisterne.

ISIS el. IS el. ISIL, der står for “Islamic State in Iraq and the Lavant”, bliver i disse dage bombet og bekriget af USA´s hær, samt det kurdiske milits Peshmerga og andre kurdiske fraktioner og oprørsgrupper (frihedskæmpere), men med to forskellige dagsordener. Obama påstår, at USA rykker ind for at hjælpe yazidierne, hvoraf tusindvis er på flugt og i fare for et reelt folkemord, men realiteterne er også at det område er et af de mest olierige i landet, samt at USA i stor grad har været toneangivende og f.eks. haft konsulat, militærrådgivere, CIA-personale og kontorer med dokumenter, som helst ikke skulle falde i hvad de betegner “de forkerte hænder”. Kurdernes dagsorden er en anden, nemlig reelt at hjælpe de som er på flugt, samt måske at opnå at en del af Irak bliver en selvstændig kurdisk stat. Men man skal passe på at drømme om sin egen stat, medmindre den drøm er faciliteret af USA, NATO og EU. Obamas “humanisme” har ikke udmøntet sig i hjælp til Gaza eller i et forsøg på at forhindre det massive folkemord på civile som Israel brutalt har begået – med hele verden som vidne – i de sidste mange uger. Obamas “humanisme” rækker heller ikke en hånd ud til de hundrede tusinder af flygtende fra Syriens borgerkrig eller forhindrer drab på civile i titusindvis – udført af bl.a. ISIS – der af Obama og den vestlige presse bliver kaldt oprørsgrupper mod Assads lovligt valgte regering i Syrien.

Da USA i 2011 besluttede sig for at trække sig ud af Irak, var det fordi deres økonomiske interesser var blevet opfyldt. Samme år begyndte USA operationer mod Syrien, for at fjerne Syriens regering ved at undergrave den syriske stat med borgerkrig og kaos. Våben og udstyr er kommet via Tyrkiet (NATO-allieret), og der er givet militær støtte og træning til de såkaldte oprørere i Syrien (igen bl.a. ISIS). Stater som USA og Israel ikke bryder sig om, skal nedbrydes og ødelægges og alt er legalt.

En ny rapport udarbejdet af FN’s menneskerettighedskontor OHCHR skønner, at 191.000 er blevet dræbt i Syrien og ud af landets ca. 22 millioner er ca. 50% flygtet til andre dele af landet, ud af landet eller til de store flygtningelejre i nabolandende.

Folkemord på kurderne og kurdere standset uden mad og vand på Sinjar-bjergene er nu en af USA´s mærkesager og det ville være en såre god gerning, hvis ikke man vidste det var løgn. Men det er igen-igen herredømme over lande, stater og områder og hvor de har eller i fremtiden kan have økonomiske interesser. Hvis kurderne får en kurdisk stat i Irak – med USA´s hjælp – er de bundet på hænder og fødder – i gæld til USA, som via “støtten” kan få del i bl.a. det olieeventyr, som er i det område.

Ingen civile – hverken i Irak, Syrien eller Gaza – skal udsættes for død, lidelser eller at være flygtninge, men USA udvælger hvilke civile som må udsættes for den slags ud fra deres egne interesser. Når de leverer våben til kurderne, er der en stor sandsynlighed for at de giver våben til de kurdiske frihedskæmpere i PKK, som har spillet en nøglerolle i kampen mod ISIS fremmarch. Det ser ud som om at USA og diverse regeringer og en dansk udenrigsminister kan hæve sig over de love, som er blevet brugt mod kurdernes undertrykkelse i Europa og Danmark.

De danske politikere holder sig heller ikke tilbage – efter Obamas blåstempling af nødhjælp og måske en snarlig militær støtte på et senere tidspunkt. Politikere fra SF og Socialdemokratiet er flittigt ude i medierne og taler gerne ved kurdiske demonstrationer mod folkemordet på kurderne. Hvis kurderne lå dem så meget på sinde, ville det have været rart at høre deres protester tidligere mod tilfældige/ og planlagte mord på kurdere og hele landsbyer, hjælp til tusindvis af sultestrejkende kurdere i tyrkiske fængsler, en protest mod lukningen af den kurdiske stemme i Europa “ROJ TV” og så mange andre overgreb på det kurdiske folk i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien.

Humanisme og økonomiske interesser hænger ikke sammen, når økonomi og magt bliver misbrugt i humanismens navn.

Selvfølgelig skal de nødlidende og undertrykte kurdere have en selvstændig stat i Irak – og Tyrkiet, Iran og Syrien – et Kurdistan hvor de kan leve i fred med deres sprog, traditioner, kultur og egen selvbestemmelse, men det vil begynde som en trist historie, hvis USA skal være storebroderen i det foretagende. Leve et frit Kurdistan – især uden for enhver form af indflydelse fra USA.

* Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.