lørdag , 26 maj 2018

Lad Afrins befolkning leve i fred – sig fra over for en tyrkisk invasion

Noam Chomsky, David Harvey og andre akademikere og internationale menneskerettighedsaktivister opfordrer i nedenstående brev stormagterne til at sætte ind mod en tyrkisk invasion af Afrin.

“Vi akademikere og menneskerettighedsaktivister, der har underskrevet denne appel insisterer på, at lederne af Rusland, Iran og USA sikrer, at de syriske grænsers suverænitet ikke brydes af Tyrkiet, og at folket i Afrin i Syrien får lov til at leve i fred.

Afrin er nu omgivet af fjender: tyrkisk-støttede jihad-grupper, Al-Qaeda og Tyrkiet.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har truet med at angribe det amerikanske militærs kurdiske partnere – det kurdiske YPG eller folks beskyttelsesenheder – som har været USAs allierede i kampen imod IS.
Tyrkiet beskylder YPG for at være “terrorister” trods YPGs lange dokumenterede indsats for oprettelse af lokale demokratiske styrelsesråd i hver af de byer, den har befriet fra Is og trods deres gentagne udsagn om, at de ikke har noget udestående med Tyrkiet og kun ønsker at fungere som en forsvarsenhed for syriske kurdere og andre etniske grupper, der bor i den demokratiske føderation for Nordsyrien (DFNS), også kendt som “Rojava”, og som også omfatter Afrin.

Tyrkiet har koncentreret en enorm militærstyrke på grænsen til Afrin, og præsident Erdogan har erklæret at ville angribe den kurdiske kontrollerede kanton med fuld styrke, udslette en fredelig enklave og sætte tusindvis af civile og flygtninge i fare, det hele for at kunne fortsætte sin forfølgelse af kurderne.

Et sådant angreb mod Afrins fredelige borgere er en åbenlys aggressiv handling mod en fredelig og demokratisk styret region og befolkning. Tyrkiet kan ikke udføre et sådant angreb uden godkendelse fra Rusland, Iran og Syrien – og ikke uden en manglende indsats fra USA’s side for at stoppe det.

Det kurdiske folk har været påført tab af tusinder af unge mænd og kvinder, der sluttede sig til YPG og YPJs kvindestyrke, for at befri verden for IS. USA og det internationale samfund har en moralsk forpligtelse til at stå bag det kurdiske folk nu. Vi opfordrer amerikanske embedsmænd og det internationale samfund til at garantere Afrins stabilitet og sikkerhed og forhindre yderligere tyrkisk aggression fra Syrien og over den syriske grænse.

Underskrevet af:

Noam Chomsky, MIT Professor Emeritus

Michael Walzer, Institute for Advanced Study, Princeton University, Professor Emeritus

Charlotte Bunch, Distinguished Professor of Women’s and Gender Studies, Rutgers University

Todd Gitlin, sociologist and Chair, PhD Program in Communications, Columbia University

David Graeber, Professor of Anthropology, London School of Economics
Nadje Al-Ali, Professor of Gender Studies, SOAS University of London

David Harvey, Distinguished Professor of Anthropology and Geography, CUNY Graduate Center

Michael Hardt, political philosopher and Professor of Literature, Duke University

Marina Sitrin, Assistant Professor of Sociology, SUNY Binghamton

Ann Snitow, activist and Associate Professor, New School

Bill Fletcher, Jr., former President of TransAfrica Forum

David L. Phillips, Director, Program on Peace-building and Rights, Columbia University

Joey Lawrence, photographer and filmmaker

Meredith Tax, writer and organizer, North America Rojava Alliance (NARA)

Debbie Bookchin, journalist and author, NARA”