Længe leve Kobanê

Længe leve Kobanê

Af Nikolaj Villumsen

I mere end tre uger har fascisterne fra IS angrebet byen. De har erobret 350 landsbyer. 7 større byer i området. Nu kæmpes der fra hus til hus i selve byen Kobanê.

De modige kurdiske styrker kæmper modigt og stærkt, men de kæmper alene. Verden svigter kurderne. Danmark svigter kurderne.

I de sidste tre uger har mange af jer råbt og skreget. Sultestrejket og demonstreret for at få Danmarks og politikernes øjne til at rette sig mod Kobanê. I de sidste tre uger har vi fra Enhedslistens side råbt og skreget for at få regeringen og Folketinget til at komme til hjælp. Desværre har regeringen og flertallet i Folketinget gang på gang afvist at hjælpe.

Tirsdag åbnede statsministeren folketinget ved at sige at enten handler vi mod IS eller også dukker vi os. Men hvorfor dukker statsministeren og regeringen sig overfor IS i Kobanê? Hvorfor nægter regeringen at handle, selvom vi står over for en truende massakre? Hvorfor kan Danmark hjælpe kurderne i Nordirak med våben og humanitær hjælp, men ikke hjælpe kurderne i det nordlige Syrien?

Realiteten er at den danske regering bøjer sig for Tyrkiet og USA. Regeringen sætter et godt forhold til Tyrkiet over tusinder af menneskeliv i Kobanê. Det er forfærdeligt at tænke på. Men det er realiteten.

Realiteten er, at de demokratiske kræfter i Kobanê svigtes. De kurdere, arabere og kristne, der ikke bare har smidt Assad diktaturet på porten, men også har skabt et mangfoldigt, sekulært demokrati trues nu af fascisterne fra IS. Disse demokratiske kræfter får ingen hjælp fra Danmark.

Jeg mener situationen er pinlig og tragisk. Jeg mener Danmark burde hjælpe. Kurderne skal have våben og ammunition, så de kan forsvare Kobanê. Der skal lægges pres på Tyrkiet, så der åbnes op ind til byen. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at Danmark skal se passivt til, mens Tyrkiet aktivt bidrager til at skabe en humanitær katastrofe.

Den modige kamp, som lige nu bliver kæmpet i Kobanê vil vi aldrig glemme. Vi vil aldrig glemme de kvinder og mænd, der kæmper mod fascisterne fra IS.

Om de kvinder og mænd lever i morgen ved vi ikke. Men jeg ved, at de modige kvinder og mænd aldrig vil blive glemt. Vi vil for altid huske dem.

Vi ved også alle sammen, at de i Kobanê bliver ved med at kæmpe. Kobanê giver ikke op. Vi står her i dag, fordi vi kæmper sammen med Kobanê. Fordi Kobanê ikke kæmper alene.

Lad os love hinanden. At kampen for Kobanê. Kampen mod IS. Kampen mod en hyklerisk dansk udenrigspolitik stopper ikke i dag. Den fortsætter i morgen. Heller ikke her i Danmark giver vi op.

Længe leve Kobanê. Biji Kobanê.

Længe leve Kurdistan. Biji Kurdistan.

*Denne er talen, som Nikolaj Villumsen holdt ved fakkeloptoget for Kobanê i København den 09.10.2014.

* Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.