Newroz-fejring i Suruc

Tirsdag den 17. marts blev der fejret Newroz ved grænsebyen Suruc, som grænser direkte op til Kobanê. Der deltog over 40.000 mennesker til fejringen af Newroz og deriblandt prominente kurdiske politikere fra DTK, HDP, PYD og DBP. Iblandt de mange deltagere var der også repræsentanter fra mange europæiske lande, deriblandt Enhedslisten fra Danmark. Fra Enhedslisten deltog en delegation på 12 mand, heriblandt MF Nikolaj Villumsen og folketingsmedlem Søren Søndergaard. Blandt de kendte kurdiske parlamentarikere og politikere var HDP-forkvinden Figen Yüksekdag, HDP-parlamentarikerne Ertugrul Kürkcü, Sebahat Tunceli og Urfamilletvekili, DBP-forkvinde Emine Ayna, Mardin borgmesteren Ahmet Türk og DTK-forkvinden Selma Irmak.

Byen Suruc er meget presset på grund af de store flygtningestrømme fra Kobanê og andre steder fra Rojava. En frivillig fra Surucs flygtningelejre sagde blandt andet, at de statsstøttede flygtningelejre ikke havde optimale forhold og derfor flygtede mange af flygtninge derfra til de kurdiske lejre. Men det betød så, at man manglede en del ressourcer i de frivillige lejre og derfor opfordrede man til, at EU og Vesten sendte mere nødhjælp ned til området.

Flere og flere vender tilbage til Kobanê

Flere og flere indbyggere fra Kobanê er de seneste dage vendt tilbage til Kobanê. Dog skal det siges, at grænseovergangen de seneste 4-5 dage har været lukket på grund af provokationer fra myndighedernes side, fordi YPG- og YPJ-guerillaerne havde nægtet at tage deres flag ned ved grænsen. Man regner med, at grænsen bliver åbnet om et par dage, udtrykte flygtningen Sükrü fra Kobanê. Sükrü ville tilbage for at være med til genopbygningen af Kobanê, men frygtede også det syn han ville møde i Kobanê. Han havde hørt fra andre flygtninge, at ISIS havde placeret miner rundt i hele Kobanê.

80 procent af Kobanê ligger i ruiner

Nikolaj Villumsen og Søren Søndergaard afholdt et møde med PYD-repræsentant Fozia Abed i Suruc, hvor hun udtrykte, at Kobanê havde akut brug for international hjælp. Abed fortalte de danske politikere, at 80 procent af Kobanê lå i ruiner, og at der over alt lå lig, som kunne føre til en epidemi, hvis ikke man snarest gik i gang med oprydningen af ligene. For at kunne få hjælp ind til Kobanê var det nødvendigt at grænserne blev åbnet permanent og at det ikke kun var nødhjælp der måtte komme ind i byen, men også oprydningsudstyr.

Abed fortalte endvidere, at der befinder sig miner over store områder i Kobanê, og at der pt var blevet dræbt mange civile af minerne. Abed opfordrede til, at der fra Vestens side blev lagt et hårdere pres på de tyrkiske myndigheder, så man kunne få lov til at igangsætte en oprydning af byen for miner og lig. Hvis ikke der snart blev handlet ville det være umuligt at igangsætte oprydningen.