mandag , 11 december 2017

Nilgün Erdem: Digte er små ordpatroner der kan bore dybt

Nilgün Erdem er en ung og dynamisk forfatter, hvis første digtesamling udkommer med titlen ‘Pudder og ph.d.er’ d. 4.oktober. Nilgün betragter digte, som “små ordpatroner, der kan bore sig dybt, og som kan ramme mange flere“.

Nudem.dk har interviewet Nilgün og fik mange spændende svar om hendes nye digtsamling, hendes forfatterskab og ikke mindst hendes bevæggrunde for at skrive.

Nilgün er allerede kendt for at være en fremtrædende Facebooks bruger, der i sine opdateringer flittigt forholder sig kritisk over for mange forskellige emner, der præger den offentlige debat alt fra unge, der er klemt mellem to kulturer til integration som nogen nu om dage vil erstatte med ‘assimilation’.

Så det jeg egentlig vil sige med mine digte, især til unge, der vokser op mellem to kulturer, og oplever uretfærdigheder som patriarkalisme, islamofobi, racisme, det er, at alt nok skal blive okay, i den sidste ende.” siger hun blandt andet i interviewet.

Her er interviewet med Nilgün Erdem

Kan du præsentere dig kort for vores læsere? Hvem er du, hvad er det du er beskæftiget udover forfatterskab?

Jeg er en 30 årig dansk-kurder, opvokset på Vestegnen, uddannet folkeskolelærer, pædagogisk antropolog fra Aarhus Universitet, og til daglig er jeg sproglærer for flygtninge og indvandre på Sprogcenter Nordsjælland i Helsingør.

Siden hvornår er du begyndt at skrive digte? Hvad er dine erfaringer inden for andre genrer såsom roman, noveller, essay og m.fl.?

Jeg skrev meget dagbog i mine tidlige teenageår, og jeg var meget influeret af den amerikanske tv-kultur, så jeg skrev digte på engelsk først, og når jeg ser tilbage på dem, giver de slet ikke mening, men det var en måde at udtrykke tanker og følelser på. Da Facebook kom, havde det en stor indvirkning i mit liv. Jeg havde gået i en folkeskole, hvor jeg var blevet mobbet en del og holdt udenfor, fordi jeg ikke lige passede ind. Så hver gang jeg prøvede at sige noget i klassen blev jeg afbrudt, så jeg fik ikke sagt mine pointer færdig. Jeg tager stadigvæk mig selv i, ikke at kunne snakke færdig, fordi jeg nemt bliver afbrudt, men det ændrede Facebook på. Her fik jeg mulighed for at lave politiske, kulturelle statusopdateringer, hvor jeg kunne gøre mine pointer færdige, og dem der tidligere plejede at tro, at jeg var dårlig til at udtrykke mig, kunne nu forstå at jeg faktisk havde noget på hjertet. I dag skriver jeg mest digte – men jeg skriver stadig statusopdateringer eller tekststykker om min farfars migration til Danmark, de dynamikker, stærke følelser og opbrud, der må have været, da kurdiske mænd, besluttede sig for at blive fremmedarbejdere. Jeg går meget op i at skrive i et værdigt sprog, der gør deres minde rigtig rart at se tilbage på. Jeg har dog ikke udgivet hverken romaner, noveller eller essays endnu, men det er sket, at jeg har skrevet et debatindlæg eller to til en avis.

Hvad er din bevæggrunde når du skriver digte? Hvad er det, digte kan som andre ovennævnte genrer ikke kan?

Jeg ser digte, som små ordpatroner, der kan borer sig dybt, og som kan ramme mange flere. I dag bliver vi bombarderet af informationsstrømme, som gør, at vi læser meget overfladisk. På de sociale medier, er der flest, der f.eks. læser avisoverskrifter og som ikke går i dybden med artiklen. Derfor tror jeg på, at digte i deres korthed, er et vigtigt litterært våben, som gør op med ”den dovne læser”. På den måde, når de også ud til flere, samtidig med at digtegenren bliver mere fri fra tidligere rigide måder at definere digtegenren på.
Når jeg typisk har oplevet noget, som frustrerer mig, gør mig ked af det, melankolsk, knust, eller vred, og jeg har delt det med én af mine nære – og jeg stadigvæk føler, at jeg er den eneste person i verden, der forstår mine egne tanker, så skriver jeg digte som et afløb for de følelser og tanker. Så, at kunne skrive digte, er ligesom at gå til en ven, der altid vil kunne forstå mig.

Kan du fortælle lidt om din digtsamling, der udkommer 4. oktober? Hvad er det, vi kan se frem til at opleve i din digtsamling?
Jamen man kan vel se frem til en samling af digte fra min tid i mine tyvere, hvor jeg i de forskellige aldre, oplevede forskellige udfordringer, som har gjort mig til den jeg er i dag. Så det jeg egentlig vil sige med mine digte, især til unge, der vokser op mellem to kulturer, og oplever uretfærdigheder som patriarkalisme, islamofobi, racisme, det er, at alt nok skal blive okay, i den sidste ende.

Hvad betyder din multietniske og multikulturelle baggrund i forhold til dit forfatterskab?

Jeg tænker altid: gad vide hvad min hobby vil være, hvis jeg som person i det her land, ikke altid blev stillet for et slags grundlovsforhør, hver gang nogle anden etniske gjorde noget i mit navn? Så, ja. Min etniske baggrund, og mit liv i Danmark, har stor indflydelse på mine digte. Politiske beslutninger har banet sig vej ind i min familie og givet min daværende farfar muligheden for at repatriere tilbage til Tyrkiet. En skamfuld mulighed, mener jeg.
Veninderne i gymnasiet, var de første, der spurgte om hvorfor jeg ikke gik med tørklæde og om jeg selv måtte bestemme hvem jeg skulle giftes med. Så jeg har konstant skulle udvikle og finpudse mine argumenter, som en eller anden topjurist i identitetsforsvar. Jeg kunne også have været en vindsurfer på Amager Strand i dag, men tja.

 Hvilke ambitioner har du i forhold til dit forfatterskab?
Jeg havde noget på hjertet, og nu bliver det udgivet d. 4. oktober. Jeg har ikke nogle videre planer om at udgive, men skrive vil jeg altid gøre, fordi jeg elsker det. Nu må vi også lige se hvordan min digtsamling bliver modtaget. Hvis folk kan lide at læse mine digte, kunne jeg godt finde på at udgive mere, men hvis ikke, så skriver jeg for mig selv under natlampen. Når der ingen andre der forstår, så gør skrivepinden det.

Har du ellers noget på hjertet som du gerne vil dele med vores læsere?
Mit ønske for unge etniske minoriteter i Danmark, det er at de finder deres egen veje, og ikke bliver opslugt af hvordan Danmark skal definere dem, og f.eks. give dem politik som hobby. Ikke desto mindre, er det vigtigt at holde fast på sig selv og sin særegnethed, i en tid hvor politikere kræver assimilation. Et stærkt demokrati, for mig, har altid handlet om hvordan man vælger at behandle sine mindretal – og et ukrænkeligt demokrati, handler om hvorvidt man formår at inkludere selvsamme mindretal til demokratisk deltagelse. Assimilation klæder ikke demokratiet.

Info om bogreception:
Fredag d. 3. november kl. 19-22 vil Nilgün læse nogle af hendes digte op i Verdenskulturcenteret på Nørrebro, hvorefter hun vil blive interviewet af MF Yildiz Akdogan.