lørdag , 26 maj 2018

Piri: “PKK er ikke en trussel mod os, men det er ISIS”

Det hollandske EU-parlamentsmedlem Kati Piri udtalte i et interview, at man ikke anså PKK som en trussel mod Europa, men det gjorde man derimod med ISIS. De kurdiske styrker har intet mellemværende med Europa, men det har ISIS, sagde Kati Piri i interviewet.

Kati Piri udtalte, at EU burde handle omgående og ikke acceptere Tyrkiets handlinger.

Kati Piri: sagde følgende:

“Vi har på det seneste set, at man i Tyrkiet gentagne gange krænker menneskerettighederne, hvor bl.a. kurdiske politiske bliver anholdt for at ytre sig kritisk på diverse sociale medier. Nu har man også valgt at angribe den kurdisk-syrisk region Afrin, fordi de er en torn i øjet på det tyrkiske regime”.

Piri udtrykte, at fokus skulle være på kampen mod ISIS og ikke at man så igennem fingrene med, at Tyrkiet angreb kurderne i Afrin. Afrin er en af de få regioner i Syrien, som er forholdsvis sikker og derfor skaber det undren hos Piri, at man angriber kurderne og ikke bekæmper vores alles fjende ISIS.

Det var kurderne, der bekæmpede ISIS i Sengal, Kobane og Raqqa, og nu vælger man fuldstændig at overse disse styrkers kamp mod ISIS. De kurdiske styrker YPG og YPJ er dem som har haft den største succes i kampen mod ISIS og det kan Europa ikke bare uden videre lukke øjnene for, mener Kati Piri.

Piri sagde følgende:

“Vi kan nu se, at det aldrig har været Tyrkiets første prioritet at bekæmpe ISIS, men derimod kurderne. Vi har brug for politiske løsninger og ikke militære, som Tyrkiet ønsker. Der er brug for uafhængige mæglere såsom FN.”

Kilde: Nudem.dk