torsdag , 15 november 2018

Ramin er i fare for livet

Ramin Hossein Panahi er i fare for at blive henrettet.

Ramin er fængslet, fordi han tilhører den kurdiske modstandsgruppe Komala. Iranske myndigheder har dømt ham til døden for at “tage våben mod staten” uden at der foreligger beviser, der kunne knytte ham til en sådan handling.

Familien har fortalt Amnesty International, at Ramin havde tydelige mærker for tortur, da han blev bragt for retten den 16. januar i år.

Ramin blev anholdt i juni 2017. I fire måneder vidste familien ikke noget om, hvad der var sket med ham, eller hvor han var. Ramin har fortalt, hvordan han blev holdt isoleret i flere måneder og udsat for gentagen tortur. Han blev slået med kabler, sparket i maven og fik hovedet brutalt ramt i muren.

Amnesty International kræver følgende fra de iranske myndigheder.

1. Iranske myndigheder sørger for, at dødsdommen imod Ramin ophører.

2. Iranske myndigheder sikrer, at Ramin Hossein Panahi frigives, medmindre der foreligger tilstrækkelige beviser, som ikke er opstået under tortur eller anden lovovertrædelse.