SDF: Hvis Tyrkiet angriber, vil en storkrig bryde ud

SDF-general Mazlum Ebdi i samtale med en korrespondent fra avisen Yeni ôzgur Politika.

Generalkaptajn Mazlum Ebdi har talt med avisen Yeni ôzgur Politika, og udtaler: ”Hvis den tyrkiske hær angriber et hvilket som helst sted, så vil det resultere i en storkrig. Det har vi ladet alle vide. Tyrkiet ved det, og det gør USA og Frankrig også”.

Ebdi nævnte de syriske kurderes 19. juli-revolution for syv år siden, og sagde: ”Fra nu af vil vi arbejde på at beskytte denne vej, fuldende opbygningsprocessen, og opnå en demokratisk løsning baseret på lige rettigheder for alle mennesker indenfor Syriens enhed”.

Situationen ved grænsen

Ebdi talte om grænselinien: ”Tyrkiet har hobet et stort antal styrker og våben op på grænsen. Og til det vil jeg tilføje: Det har vi også. Spændingen er høj. Det gør provokationer mulige. Enhver fejltagelse kan sætte en flamme i gang”.

Da han blev spurgt om de forventede nogen angreb, sagde Ebdi:

”Områderne øst for Eufrat, og Afrin, er ikke i den samme situation. De er to adskilte områder. Øst for Eufrat er det ikke muligt at gentage, hvad der skete i Afrin. Det vil vi ikke tillade.

Vi tog en strategisk beslutning under Afrin processen. Vi ville ikke have, at denne krig skulle sprede sig.. Vi ønskede at indskrænke den krig til Afrin-provinsen, og det blev den. For os, vil det ikke gå områderne øst for Eufrat på samme måde. Hvis den tyrkiske hær angriber her, lige gyldigt hvor, vil det udvikle sig til en storkrig.”

Hvis vi bliver angrebet 

Ebdi uddybede hans ’storkrig’-kommentarer: ”F.eks., hvis Tyrkiet angriber Gire Spi, så vil fronten blive fra Derik til Manbij” (se oversigtskortet). ”Det er vores beslutning. Det har vi ladet alle vide. Tyrkiet ved det, og det gør USA og Frankrig også. Hvis der kommer et angreb imod os, så vil den 600 km lange grænse bliver omdannet til en krigsfront. Det vil betyde yderligere en borgerkrigsperiode i Syrien.

Tyrkiets strategi er at komme og erobre Gire Spi og Kobane, og så stoppe. Men hvis der bare kommer ét angreb, så vil krigen fortsætte indtil Tyriet trækker sig tilbage”.

Den amerikanske holdning 

SDF-generalen talte om USA’s holdning til sagen:

”Vi har en alliance med USA om at bekæmpe Islamisk Stat, hvilket for øjeblikket sker i Deir ez-Zor og Raqqa-områderne. Hvis Tyrkiet angriber os, vil DSFs YPG-styrker trække sig tilbage. Så vil kampen mod Islamisk Stat stoppe. Faktisk ville Islamisk Stat komme sig. Hvis vi trækker os, så vil Assads regime gå ind i områderne og udfylde hullet. Vores fælles indsats med USA og koalisionen vil blive ødelagt.

Det ønsker USA ikke. Der er 73 lande i koalitionen. Ingen af dem ønsker at dette samarbejde mislykkes. Det er et internationalt spørgsmål. På den måde er der et alvorligt pres på Tyrkiet. Det var ikke tilfældet i Afrin.”

Buffer zone

Ebdi talte om diskussionen omkring en bufferzone:

”I 2018 sagde Erdogan, at de havde afsluttet forberedelserne og ville igangsætte en operation øst for Eufrat. I syv år (hvor de kurdiske selvstyreområder har eksisteret, jb) har der ikke været nogen angreb mod Tyrkiet fra vores side. Det er vores simple tilstedeværelse, som de har et problem med. Hør engang. Vi har været i krig igennem de sidste 7 år. Vi ønsker ikke en ny enorm krig. Hvis der kommer en krig, så vil den blive stor. Der bliver ikke nogen våbenstilstand. Vi bad vore allierede om at tage afsted for at diskutere sagen. Vi bad USAs særlige udsending James Jeffrey om at mægle. Han sagde, at det ville han med glæde gøre. Det var den måde processen startede på. I starten var det ikke noget projekt. Vi fastslog, at vi ikke ville angribe, at der ikke var nogen trussel fra vores side. Til sidst fortsatte processen.

Erdogan og Trump havde en telefonsamtale, hvor projektet om den sikre zone opstod. Vi indenfor SDF forberedte vores eget forslag og sendte det til USA. Vores projekt var meget rimeligt”.

Lokale styrker bør bestemme

”Det er et spørgsmål om grænser. Tyrkiet ønsker en 30 km. Dyb sikkerhedszone. Vi argumenterer for, at den kunne være 5 km. dyb. Vi accepterer en 5 km. dyb sikkerhedszone. Vi kunne trække vore YPG styrker væk fra det område. Vi ville så have lokale styrker til at indtage deres plads”

Ebdi sagde, at han ved lokale styrker mente folk fra Kobane, Sarekaniye, Qamishlo og Gire Spi: ”Vi kunne også flytte tunge våben og våben, der kan nå Tyrkiet væk fra 5 km. zonen. Nogle af vores våben har 20 kms rækkevidde. Vi kan også trække dem udenfor rækkevidden. Hvis det skulle være ”trusler”, så er vi villige til at fjerne den trussel. Tyrkiet siger, at udenforstående styrer området. Så siger vi, alright, lad os have lokale styrelser. Det ville løse problemet.”

En neutral styrke bør patruljere

SDF Generalen sagde, at Tyrkiet må forpligte sig til ikke at angribe. ”Vi ønsker, at en international styrke patruljerer området. Det kunne være koalitionen eller en anden styrke. Tyrkiet er iKke neutralt, vi ønsker en neutral styrke.”

”Vi har nu også accepteret, at tyrkiske soldater kan blive en del af patruljerne – på betingelser”, siger Ebdi: ”Vi ønsker, at alle mennesker fra Afrin, uden undtagelse, kommer tilbage til deres områder. Tyrkernes lejesoldat-bander må forlade Afrin. Konfiskerede ejendele og ejendom skal leveres tilbage til befolkningen i Afrin. Folk, der er bragt dertil andre steder fra, for at blive bosat i Afrin, må fjernes. Alt dette skal ske under de internationale magters garanti, og kontrolleres af Afrins råd. Hvis det sker, kan tyrkiske soldater, som en goodwill-gestus, blive en del af patruljerne”.

Kilde: Geografisk informationstjeneste