onsdag , 16 august 2017

Situationen i Tyrkiet er dybt bekymrende

Af Ulla Sandbæk

Jeg er dybt bekymret over udviklingen i Tyrkiet, som jeg indtil for nylig troede var et land, hvor demokratiet nu var så dybt rodfæstet, at ingen kunne afskaffe det. Jeg håber stadig, at det er tilfældet. Det vil vise sig den 16. april, hvor præsident Erdogan har udskrevet en folkeafstemning om en ændring af den tyrkiske forfatning, som han håber reelt vil give ham en magt, der svarer til et enmandsdiktatur.

Erdogan sammenligner selv det nye system med de politiske systemer i USA og Frankrig, men den sammenligning holder ikke, da magten er tredelt i både USA og Frankrig, og Erdogan vil ophæve magtens tredeling og dermed afskaffe demokratiet. Han regerer allerede i dag ved hjælp af dekreter, som omstøder de love, der er vedtaget af parlamentet.

Hvad vi kan vente, hvis Erdogan vinder folkeafstemningen har vi allerede fået en forsmag på.

Alle de mennesker, som man kunne forestille sig ville stemme mod forfatningsændringen er enten i fængsel eller på anden måde gjort tavse.

Der har fundet massakrer sted i flere kurdiske landsbyer, blandt andet Sur med udenoms retlige drab, lig efterladt i gaderne og voksne og børn spærret inde i huse uden mad og vand.

En del af de kurdiske parlamentsmedlemmer fra HDP, som har deltaget i begravelserne af de kurdiske myrdede, sidder i dag i fængsel anklaget for terrorisme og støtte til terror. De blev fængslet og anbragt i isolation umiddelbart efter kupforsøget i juli 2016 og er først blevet fremstillet for en dommer i februar 2017.

Jeg var i Tyrkiet med en delegation i begyndelsen af februar, og vi overværede fremstillingen af et af parlamentsmedlemmerne. Der var tre dommere. Alle meget unge. Der er så mange dommere der enten er blevet arresteret eller afsat, at man har måttet gøre jurastuderende til dommere for at få besat embederne og kunnet gennemføre det utal af retssager, som masse arrestationerne har afstedkommet. En af dommerne sov under hele retssagen, som endte med at fængslingen blev opretholdt. Argumentet var at parlamentsmedlemmet kunne udføre sit parlamentariske arbejde fra sin fængselscelle.

100.000 offentligt ansatte er blevet fyret fra deres job. Der er ingen sociale sikkerhedsnet, så man kan kun gætte på, hvordan de vil brødføde deres familier. Aviser og tv-stationer er blevet lukket. Vi talte med en tv-station, der var privat ejet som et aktieselskab. Alle aktier var blevet beslaglagt, men ikke nok med det. Samtlige aktionærer og medarbejdere havde fået beslaglagt deres bankindeståender, deres huse og biler og også deres forældre og børn havde fået beslaglagt alt det, de ejede.

Der var en stemning af frygt i landet, for ingen vidste, hvornår det var dem, der enten kom i fængsel eller mistede alt. Det er vel overflødigt at sige, at ingen af disse mennesker har haft nogen som helst andel i kupforsøget.

Demokratiets overlevelse i Tyrkiet afhænger af, om Erdogan vinder folkeafstemningen den 16. april. Hvis han får et ja til at ændre forfatningen og får en diktatorlignende position er demokratiet i Tyrkiet dødt. Hæren har tidligere grebet ind, når demokratiet var truet, men efter kupforsøget har Erdogan fængslet så mange militærfolk, at hæren er magtesløs. En del har også fået asyl i EU.

Det er nu op til blandt andet de tyrkere, som lever uden for Tyrkiet og som kan få oppositionen i tale at stå vagt om demokratiet ved at stemme nej den 16. april. Et ja vil få fuldstændig uoverskuelige konsekvenser både for Tyrkiet som land og for de mange tyrkere, som i dag fængsles vilkårligt eller bliver afskediget fra deres stillinger eller får beslaglagt deres formuer. Det er et stort ansvar, men jeg er sikker på, at rigtig mange vil løfte det.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

Ulla Sandbæk er medlem af Folketingets udenrigsudvalg for Alternativet.