mandag , 22 januar 2018

Smerte i livet

Af Ahmet Demir

Smerte er et stærkt følelsesmæssigt bånd. Når vi mennesker møder hinanden og fx vælger partner eller får børn, danner vi stærke følelsesmæssige bånd. Bl.a. følgende forhold spiller væsentlige roller for vores følelser og adfærd.

I mine blogindlæg har jeg fokus på temaer, som er fælles for alle mennesker uanset nationalitet, kultur, religion og politisk overbevisning. Vi er på flere områder forskellige, men når det handler om smerte, har vi noget til fælles, selvom vi udtrykker smerten forskelligt fra individ til individ.

Jeg vil lægge hovedvægten på, hvordan vi mærker og håndterer smerte, og jeg tager udgangspunkt i dels min egen smerte, dels mine mange års arbejde som familiebehandler, hvor jeg har mødt familier, der på hver sin vis har håndteret smerte.

Hvornår og hvordan mærker vi smerte?

Smerte er et stærkt følelsesmæssigt bånd. Når vi mennesker møder hinanden og fx vælger partner eller får børn, danner vi stærke følelsesmæssige bånd. Bl.a. følgende forhold spiller væsentlige roller for vores følelser og adfærd:
Forældre-barn-relation

⦁ Under graviditeten taler forældrene om barnet/drømmen om at have et barn.
⦁ Under graviditeten rører mor og far ved mors mave og udvikler stærke bånd til barnet.
⦁ Barnets fødsel er en stærk følelsesmæssig eksplosion, hvor forældrenes følelser kan udtrykkes forskelligt, bl.a. ved glæde, tavshed, grin og gråd.
⦁ Forældrene snuser til barnet og følger barnets udvikling, hvilket forstærker følelserne.
⦁ Barn og forældre registrerer via eksistens og kontakt deres betydning for hinanden i form af øjenkontakt og kropsbevægelser, som at kaste sig i forældrenes arme og holde om sit barn. Det udvikler følelserne og giver livet mening.

I parforhold

⦁ Parterne tiltrækkes fysisk ved første blik.
⦁ Parterne er verbalt og nonverbalt tiltrukket af hinanden.
⦁ Parternes måde at tale om sig selv og hinanden er anerkendende og kærlig.
⦁ Parterne kan være sig selv i hinandens selskab som modne voksne.
⦁ Parterne værdsætter hinandens menneskesyn og værdier.
⦁ Parterne giver udtryk for den andens betydning for dem selv, så de hver især mærker deres personlige betydning for hinanden.
⦁ Parterne giver hinanden livsglæde, som afspejler sig på mange andre områder i deres liv, de holder af hinanden og passer på hinanden “for evigt”.

Hvordan får vi det, når vi mister vores livsgnist/-glæde?

Vores forhold kan af forskellige grunde blive ramt af smerte. Jeg vil fokusere på det eksistentielle vilkår at miste via død eller skilsmisse, hvor mennesker reagerer forskelligt på smerten.

Forældre, der mister et barn eller omvendt, kan bl.a. reagere på følgende måde:

⦁ Chok over beskeden om at have mistet et barn/en forælder.
⦁ Tavshed, voldsomme verbale udfald eller forsøg på selvskade.
⦁ Tanker om selv at opgive livet for at kunne være sammen med den, der er mistet.
⦁ Opgivelse, isolerer sig fra andre mennesker i kortere eller længere tid.
⦁ Finder mening i deres kæres efterladte ting, som de rører ved og snuser til for at føle nærhed.
Par, der mister hinanden ved død eller skilsmisse efter at have haft stærke følelsesmæssige bånd:

⦁ Chok, savner mening og har svært ved at sætte ord på det, der er sket.
⦁ Savn, som ytrer sig ved at besøge gravstedet eller opsøge ekspartneren for verbal og fysisk kontakt.
⦁ Fysiske symptomer som mistet appetit, hovedpine, stressfølsomhed mv.
⦁ Svært ved at passe daglige pligter, fx arbejde og børn.
⦁ Føler sig afkræftet og bruger sin sparsomme energi på at finde mening i det skete.
⦁ Fraskilte lever længe med håbet om, at partneren kommer tilbage.

Ud over ovenstående kan der selvfølgelig være en række andre reaktionsmønstre.

Vores smerte har ingen tidshorisont, igen kommer det an på, hvem du er, og hvor dybe de følelsesmæssige bånd var til den mistede.

Denne artikel skriver jeg, fordi mit kære barnebarn Rodi i dag ville være fyldt otte år, men desværre mistede jeg ham og min svigerdatter Sevgi i en trafikulykke for syv år siden. Jeg ved derfor fra mig selv, hvad det vil sige at miste, og den smerte må jeg og min familie leve med, lige som du/I uden tvivl også må leve med jeres tab og sorg.

Jeg lever med min smerte ved at have fokus på mine kæres positive sider, den tid, jeg havde sammen med dem og deres betydning for mig. Jeg er sikker på, at du/I også finder en vej ud af sorg og smerte.

Smerte er for mig, dig og jer en del af vores livsvilkår. Af den grund må vi sætte pris på vores familie, for vi har en tendens til at glemme, at vi eksisterer her og nu og ikke lever evigt.

Vi må forsøge at finde mening i nuet sammen med vores kære og andre, som vi sætter pris på.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

INFO: Ahmet Demir er socialkonsulent og arbejder med børne-, unge- og familiesager i form af bl.a. familierådgivning og konfliktmægling.