Tyrkiet er ikke ferieparadiset Alanya

Af Annette Mørk 

Jeg er stolt over at blive nævnt i rapporten/bogen udarbejdet af Erdogans “Tænketank” og det tyrkiske politi. Et undertrykkende regime skal bekæmpes, også på tværs af landegrænser. Men hvad fanden bilder Tyrkiet sig ind? Aldrig må et regime – med en diktator i spidsen, få kurdernes (eller vores) stemme til at tie om overgreb, f.eks. afbrænding af levende mennesker (32 personer låst inde i en kælder / filmet af en “stolt” deltager), tilfældige drab, tortur, undertrykkelse og fængling af politiske modstandere – især de demokratisk folkevalgte fra det kurdiske parti HDP til det tyrkiske parlament, som sidder fængslet – fordi de fik for stor indflydelse – ikke fordi de var “terrorister”. Regimet i Tyrkiet forfølger, fængsler, udøver tortur og myrder journalister, advokater, lærere og andre faggrupper. Politisk aktive kurdere og menneskerettighederne krænkes dagligt i de kurdiske områder. Kurdere – som ikke bor i Tyrkiet – skal passe på deres ytringer og politiske aktivitet, i angst for deres familier i Tyrkiet bliver gjort ansvarlige. Op til forrige valg, blev en HDP opstillet, udsat for at hans teenage-nevø blev bundet bag en militærbil og slæbende bag bilen kørt rundt i nogle gader i en mindre by. Nevøen døde! Eller Sakine, Fidan og Leyla som var aktivister for et frit Kurdistan og arbejdede i et kurdisk informationscenter – i Paris! Det kostede dem livet i 2013. Knælende, nakkeskudt i de tidlige morgentimer af lejemordere.

ROJ-TV sagen er en af Danmarks største skampletter: Anders Fogh Rasmussen ville gerne være NATO´s generalsekretær i 2009, men manglede Tyrkiets afgørende stemme og derved startede en af af de mest sorte kapitler i Danmarks retshistorie. Regimet Tyrkiet skulle have “noget for noge” og krævede at det danske retssystem lukkede den kurdiske tv.station ROJ TV, som havde sende tilladelse fra Danmark. ROJ TV var 40 millioner kurders stemme og sendte nyheder, informationer, musik, sundhed og kulturprogrammer.
Frihedskæmperen Abdullah “Apo” Öcalan (født 4. april 1949) er en kurdisk politisk leder. For mig og for nogle kurdere, er han kurdernes Nelson Mandela. Öcalan er såvel grundlægger, som officiel leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK).Öcalan har siden 1999 været fængslet på øen İmralı i Marmarahavet.

Erdogan har haft mange nederlag i de seneste år i form af korruptionsskandaler i regeringen og i sin egen familie. Diplomatiske fejl, forfølgelse af kurderne i det østlige Tyrkiet, en dårlig økonomisk politik og støtte til ISIS/Daesh med våben, samt hospitalsbehandling af ISIS/Daesh krigere i Tyrkiet, tæt ved den syriske grænse.
Derudover er flere medier blevet lukket og journalister, samt kritiske intellektuelle blevet fængslet eller sat i husarrest. Tyrkiet indtager – ifølge OSCE (før kuppet) – førstepladsen over det land i verden, hvor flest journalister er fængslet på grund af deres arbejde, og Tyrkiet er også det land i verden, som har fået flest påtaler ved Den Europæiske Menneskerettigsdomstol for krænkelser af menneskerettighederne.

I EU(2016) har 101 parlamentarikere underskrevet en erklæring om, at PKK skal fjernes fra terrorlisten, så fredsforhandlingerne med den fængslede PKK leder, Abdullah Ôcelan, kan genoptages. Han sidder på 17. år fængslet på øen Imali.

Hvorfor samarbejder EU med Tyrkiet? Hensynet til en aftale mellem EU og Tyrkiet om, at regimet skal holde de traumatiserede, nødlidende flygtninge væk fra Europa, og en pung med 22,5 milliarder kroner til regimet, har højeste prioritet.Samt selvfølgelig handelsaftaler og NATO-samarbejdet. Og glemmes skal invasionen af den syriske provins Afrin i 2018 – som var mindst ramt af borgerkrigen. Verdenssamfundet vendte det blinde øje til. Vil til sidst tilføje at Erdogans tilhængere i Danmark – efter jeg havde holdt en tale til en demonstration – fulgte mig hjem til min gadedør og jeg opfattede dem som truende. Samme demonstration mod Erdogan, afsluttedes med at modstanderene mod Erdogan blev jagtet ned af Vesterbrogade (i København) med en kødøske og en hammer. De skyldige blev senere dømt. Som en lille note, vil jeg gerne tilføje til “Tænketanken”, at jeg ikke er medlem af DKP.

Forfatteren er selv ansvarlige for sine holdninger.