mandag , 22 januar 2018

Tyrkiet har planer om at likvidere kritiske stemmer i Europa

Garo Paylan, parlamentsmedlem af Folkenes Demokratiske Parti (HDP) har i sidste uge berettet, at bandegrupper i samarbejde med den tyrkiske regering er igang med at planlægge at likvidere tyrkiske borgere, der bor i Europa.

Paylan oplyste, at en række tyrkiske statsborgere i Europa heriblandt regeringskritiske intellektuelle, politiske aktive folk, der hører til minoritetsgrupperne, heriblandt kurdere, alawiter og armeniere står på den liste over folk, der skal myrdes. Bag planerne om likvidering mener man, at der står en tyrkisk bandegruppe, der kalder sig ved navnet “Osmanli”, som formodes at have dybe relationer til den tyrkisk efterretningstjeneste MIT. Senest har den tyske tv-kanal ZDF påstået at et fremtrædende parlamentsmedlem fra det tyrkiske regeringspartiet AKP Metin Külünk havde en relation til bandegruppen.

Medlem af det tyske føderalparlamentet Stephan Mayer har i sidste uge over for mediet DW oplyst, at de er i besiddelse af viden om at bandegruppen helt konkret styres af den tyrkiske regering.

HDPs parlamentsmedlem Garo Paylan har ved pressemødet fortalt, at Tyrkiet har lavet en liste over personer, der skal likvideres. Det er blandt andet akademikere, journalister og politikere, som er kritiske overfor styret. Paylan oplyste desuden, at han modtog disse oplysninger fra flere kilder i sidste uge, hvor Tyrkiet har planer om at myrde flere tyrkiske statsborgere, der bor i Europa. Garo Paylan har yderligere påpeget, at han har videregivet disse oplysninger til den tyrkiske regering.

Tyskland bør gribe det an

Fatoş Göksungur, medformand for sammenslutningen af kurdiske organisationer i Europa, KCDK-E, opfordrer den tyske forbundsregering til at undersøge de tyrkiske planer om at angribe oppositionen i Europa. Göksungur udtalte til den tyrkisk-kurdiske avis Ôzgür Politika følgende:

“Garo Paylans erklæringer skal gøre den føderale regering til handling, og problemet skal tages meget alvorligt. MIT’s aktiviteter skal stoppes og fordømmes. Der må ikke sket et nyt Paris-attentat”.

For fem år siden i Paris blev der nemlig tre kurdiske kvinder Sakine Cansız, Fidan Doğan og Leyla Şaylemez myrdet af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT.

Ifølge Göksungur er der over 6.000 mennesker, der arbejder for MIT i Tyskland. Hun siger i den forbindelse:

“MIT har etableret sig her. Vi ønsker ikke at se mord for anden gang som i Paris. Den føderale regering skal leve op til sit ansvar.”

kilder: ANF, Ôzgür Politika

Foto: Firatnews.com