tirsdag , 18 september 2018

Tyrkiske fly har dræbt flere civile ved angreb i Syrien

165 civile, deriblandt 29 børn, meldes dræbt under seks ugers angreb i enklaven Afrin i det nordlige Syrien.

Mindst 13 civile, deriblandt to børn, skal være blevet dræbt ved tyrkiske luftangreb mod den kurdiske enklave Afrin i det nordlige Syrien.

Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Luftangrebene, der begyndte tidligt mandag morgen, var rettet mod landsbyen Jandairis nær den tyrkiske grænse, siger Rami Abdulrahman, som leder overvågningsgruppen.