onsdag , 16 august 2017

USA: Erdogans livvagter skal retsforfølges

Amerikanske politikere har besluttet, at de tyrkiske livvagter skal retsforfølges i forbindelse med deres opførelse mod de fredelige demonstranter ved den tyrkiske ambassade i Washington.

I beslutningen hedder det, at “enhver tyrkisk sikkerhedsembedsmand, der ledte eller deltog i de tyrkiske sikkerhedsstyrkes bestræbelser på at undertrykke fredelige protester den 16. maj 2017, skal anklages og retsforfølges i henhold til amerikansk lov.”

Videoer af hændelsen viste, at Erdogans livvagter slog og sparkede de fredelige demonstranter, mens præsident Erdogan så det fra sin bil.

Amerikanske politikere har flere gange fordømt, at Erdogans sikkerhedsfolk styrtede frem og tæskede løs på demonstranter.

“Vold er aldrig et passende svar på ytringsfriheden, og vi støtter folks ret til at protestere fredeligt,” udtalte USA’s udenrigsministerium ifølge CNN.

Den 16. maj angreb Erdogans livvagter de fredelige demonstranter ved den tyrkiske ambassade i Washington.

Kilde: Komnews.com