fredag , 23 juni 2017
Valgresultatet i Storbritannien er tankevækkende

Valgresultatet i Storbritannien er tankevækkende

Af Pelle Dragsted

Labour fik sit bedste valg i mange år, De konservative gik tilbage og står svækket, og den yderste højrefløj i UKIP blev totalt udraderet – og afgav tusinder af vælgere til labour.

Det gør det ikke mindre opsigtsvækkende, at Corbyns imponerende fremgang skete på trods af den smædekampagne som han fra dag ét har været udsat for fra de toneangivende britiske medier.

En smædekampagne som desværre også har haft støtte fra det højredrejede blair-inspirerede parnas i toppen af Labour, der har plantet den ene kniv efter den anden i ryggen på deres formand. (I øvrigt applauderet af ledende danske socialdemokrater)

Valget viser igen, at den evige sang vi har hørt i de sidste årtier om at venstrefløjen kun kan vinde frem ved at rykke ind mod midten er og bliver falsk.

Præcis som vi så det med valget i USA, er det ikke klare solidariske holdninger der gør en venstrefløjs-kandidat “un-electable”. Det er ikke ønsket om mere omfordeling, eller opgør med social dumping. Det er tvært imod det selverklærede centrum af nyliberalistiske, elitær markedsorienterede professionelle politikere, som befolkningerne vælger fra.

Det er egentlig ikke så mærkeligt. For hvem er det vi ønsker som vores ledere?

Er det designerpolitikere udklækket fra elitens specialskoler med en hær af spindoktorer, og konceptudviklede kampagneslogans.

Eller er det mennesker, som er i politik for at forandre noget, som vi kan mærke. Som har stået fast på deres holdninger – også i modvind.

Hvem har vi mest tillid til vil arbejde for at forbedre almindelige mennesker vilkår?

Er det de selverklærede “økonomisk ansvarlige”, hvis ansvarlighed oftest består i at være parat til at skære på alle ande dem selv. Som færdes hjemmevant på de bonede gulve, og som uden at rødme kan skifte jobbet som politker ud med velbetalte job i lobby-virksomheder og konsulenthuse.

Eller er det personer som ikke er bange for at tale parnasset midt imod. Som faktisk tror på at politik handler om at forandre og ikke bare om at administrere den eksisterende uretfærdige model.

Tænk hvis det Demokratiske parti ikke – også med mindre fine metoder – havde modarbejdet Sanders. Tænk hvis Labour-toppen havde anerkendt medlemmernes valg af formand og bakket op om hans kampagen fra dag ét.

Tænk hvis socialdemokraterne ikke i årtier havde abboneret på en tankegang, om, at man kun kan vinde valg ved at efterligen højrefløjen.

Så havde verden måske set ganske anderledes ud i dag.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

INFO: Pelle Dragsted er medlem af Enhedslisten.