torsdag , 19 oktober 2017

Vesten bør støtte et selvstændigt Kurdistan

Med etableringen af et Kurdistan vil Vesten få en varig allieret – et demokratisk, sekulært tænkende Kurdistan, der måske på sigt kan give reel næring til ønske om demokrati i andre dele af Mellemøsten.

Af Azad Cakmak, juridisk konsulent

Mandag den 25.9. stemte omkring seks millioner irakiske kurdere  om, hvorvidt de vikke løsrive fra Irak. I forlængelse af Saddam Husseins fald i 2003 blev den irakiske forfatning ændret.

Kurderne har siden forfatningsændringen i 2005 levet med formaliseret selvstyre, hvor de har eget parlament. Deres mål har imidlertid altid været at løsrive sig totalt fra Irak og dermed officielt optegne nye grænser i Mellemøsten. Da Saddam Hussein ledede Irak, slog han hårdt ned på forskellige kurdiske oprør, hvilket de især mærkede i 1988. Næsten 200.000 kurdere mistede livet under en kemisk udryddelsesproces.

Især siden 2014, hvor IS’ erobringer i Irak tog til, har kurdernes drøm om et selvstændigt Kurdistan fået ny næring. Men er kurdernes krav om en selvstændig stat overhovedet berettiget? Og endnu vigtigere – er det overhovedet realistisk, at Danmark og det øvrige Vesten vil anerkende et selvstændigt Kurdistan?

Som jurist og underviser i folkeret gennem en årrække kan jeg ikke lade være med at anskue kurdernes drøm om selvstændighed ud fra et juridisk perspektiv. Kurderne udgør 45 millioner på verdensplan og er således den største befolkningsgruppe i verden uden et land. Mens kurdere i Tyrkiet, Iran og Syrien i juridisk forstand alene betragtes som mindretal – og afføder de deraf begrænsede rettigheder – må kurderne i Irak betragtes som et egentligt folk. De tyrkiske og iranske kurdere har ikke udsigt til at løsrive sig i en overskuelig fremtid. De syriske kurdere har de seneste år etableret autonomi med eget styre.

Juridisk er et folk defineret ved at have et afgrænset territorium, egen kultur, sprog, skikke og den afgørende ret til selvbestemmelse. Iraks kurdere falder under definitionen af folk og har boet i området i årtusinder. Derudover besidder kurderne handleevne bl.a. i form af deres knap 300.000 peshmerga-styrke, eget parlament og en præsident, der har kompetence til at handle med andre lande. Efter min opfattelse opfylder de irakiske kurdere derfor alle forudsætninger, der kan stilles til et folk, der vil udråbe en uafhængig stat.

Vigtigere end den juridiske ret til en stat er den politiske anerkendelse af selvstændighed. Det er ingen hemmelighed, at de kurdiske styrker i hhv. Syrien og Irak har været Vestens største allierede i kampen mod IS. Styret i irakisk Kurdistan er demokratisk efter vestligt forbillede. Ved at støtte kurdernes selvstændighed vil Vesten derfor støtte den målsætning, man i mange år har haft for Mellemøsten – et reelt demokratisk styret land. På lang sigt vil Vesten derfor få en vigtig allieret i regionen. Derfor begår Vesten en fejl ved ikke at støtte et selvstændigt Kurdistan.

Hvis kurderne stemmer ja (har allerede stemt, red.) til et selvstændigt Kurdistan betyder det ikke, at det irakiske landkort ændrer sig straks. Det er en proces, der vil tage tid. Som dansk-kurder kan jeg kun støtte denne proces. Kurderne er modne til selvstændighed. Kurdistan er den mest velfungerende region i Irak, ligesom de kurdiske styrker har vist sit værd i kampen mod IS.

Derfor skal Danmark og det øvrige Vesten støtte processen, da kurdernes grundlag funderer i demokrati. Med etableringen af et Kurdistan vil Vesten derfor få en varig allieret – et demokratisk, sekulært tænkende Kurdistan, der måske på sigt kan give reel næring til ønske om demokrati i andre dele af Mellemøsten.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

*Denne artikel er tidligere bragt i JP og genudgives på Nudem.dk med forfatterens samtykke.